Posts in the category

Racing towards something

Posted on August 28th, 2020 in Selected works
Tags: , , , , ,

Transmission to Mars

Posted on August 28th, 2020 in Selected works
Tags: , , , , ,

Enter Art Fair

Participating at Enter Art Fair 2020 Tunnelfabrikken, Oceanvej 1, 2150 Nordhavn, Copenhagen.

Galerie MøllerWitt, stand 56.

Together with AVPD, Julie Boserup, Søren Martinsen, Malene Landgreen, Bjørn Poulsen and Anette Harboe Flensburg.

Fair opening hours: 

VIP Preview: Thursday, 27 August: 16 – 20
Friday, 28 August: 12 – 20
Saturday, 29 August: 11 – 20
Sunday, 30 August  11 – 18

 

Posted on July 24th, 2020 in News
Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Study Online

Posted on May 25th, 2020 in Selected works
Tags: , , ,

Safari

Posted on May 25th, 2020 in Selected works
Tags: , , ,

The Sign 1

Posted on May 25th, 2020 in Selected works
Tags: , , , , ,

INTERMEZZO

Group show at Galerie MøllerWitt, Bredgade 67, Copenhagen.

Exhibition – 6 May – 20 May

Søren Martinsen, Troels Aagaard, Trine Boesen, Malene Landgreen, Jes Fomsgaard og Peter Martensen.

Posted on May 7th, 2020 in News
Tags: , , , , , , , ,

Tæt på kunsten – Ny Carlsbergfondet

De fleste danske gymnasieelever er omgivet af kunst – på gymnasiets gange, i fællesområder, i kantinen eller andre steder. Men kunsten bør også være aktiv i den daglige undervisning. Med Tæt På Kunsten får I mulighed for at opleve kunst på helt nye måder.

Posted on February 15th, 2020 in News
Tags: , , , ,

Installation view from Rønnebæksholm

Installation view – photos
‘The Beautiful Dark’ – the animation.

Posted on October 24th, 2019 in Uncategorized

Into Dimension

The portal "The mad eye wall"
Installation view 'The mad eye wall'
Installation view 'The Blue room'
Installation view 'The Purple room'
Installation view 'Urværket'
Installation view 'The Yellow room'
Installation view 'The Yellow room'
Installation view 'The Beautiful Dark room'

 

Posted on October 24th, 2019 in Installations
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Press info

Pressemeddelelse – Into Dimension
Press release – Into Dimension

Posted on September 17th, 2019 in Uncategorized

Press release – Into Dimension

                          Press release

Trine Boesen – Into dimension 

Trine Boesen is especially concerned with exploring the possibilities and limits of painting as well as what it does to our perception of time and space. In the exhibition Boesen presents her hybrid, non-hierarchical and free-flowing picture universe on paper, paintings, installation and animation in a staged universe. The boundaries are fluid and we are absorbed into her all-encompassing pictorial universe. 

Into Dimension is a site-specific exhibition in Rønnebæksholm’s exhibition space. With a gateway at the beginning of the exhibition, Boesen grasps the concept of ‘Threshold Situation’, which describes the transition from a stage or dimension into something new. The symbolic transition and entrance to the exhibition unfolds how Boesens works with a narrative and changes in the exhibition. Every threshold opens something new. ‘Threshold Situation’ is described in many religions through ritual acts or physical gates. Boesen has created a gateway to step through and dive into her hybrid and free-flowing pictorial universe. 

Trine Boesen takes inspiration from the sci-fi genre, which has always focused on the unknown and deals with both outer space, mankind and our relationship to unknown and advanced technologies. The installation Urværket is based on these perspectives. This audio-visual installation creates a cacophonic resonance space for both the alienating and recognizable. Rotating columns with unknown ornaments and symbols are spreading quotes from well-known pop songs that through times have related to the universe and mankind. Music is one of the creators of big communities in our time and associating to both the everyday and the galactic universe, Trine Boesen tries to create a community.  

“It has been very exciting to adapt the exhibition to Rønnebæksholm’s beautiful exhibition space. The symbolism in the gateway is reinforced by the fact that the rooms are in extension and Urværket’s central location brings together the entire exhibition”, says Trine Boesen.  

Trine Boesen has always been interested in exploring the possibilities of painting. In her early work, she focused predominantly on drawing. In the painting Boesen transfers some of the formal techniques from drawing and collage as a deliberate attempt to mix the media and point in a new direction. Boesen’s interest in space, perspective and infinity has led her to work with painting in the expanded field, and now also with animation. With the animation The Beautiful Dark, the viewer is taken on a journey into the infinite universe, where elements from Trine Boesen’s pictorial universe are slowly floating by. The work is scenographic so that the viewer may experience being surrounded by the universe.  

The exhibition has been developed in collaboration with Viborg Kunsthal, where it has been shown 7.12.2018-24.02.2019.  

Together with Viborg Kunsthal a catalog has been published with an article by writer and art critic Trine Ross.  

The exhibition at Rønnebæksholm is founded by: 
Statens Kunstfond, Ulla og Erik Hoff-Clausens Familiefond og Rønnebæksholm Venneforening  

The artist thanks for support for work production: 
Statens Kunstfond, Oticon Fonden, 15. Juni fonden, Beckett-fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Grosserer L. F. Foghts Fond, Toyota Fonden, Knud Højgaard fond, Billedhuggeren, Professor Gottfred Eickhoff og hustru, Maleren Gerda Eickhoffs Fond

The animation The Beautiful Dark is made in collaboration with The Animation Workshop, Viborg.

Posted on September 17th, 2019 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Into Dimension

Soloshow at Rønnebæksholm.

Opening – Saturday 5 October 1 – 5 pm
Exhibition – 6 October – 26 January 2020

More info:
Press Info
Installation views

Posted on September 15th, 2019 in Exhibition, News, Uncategorized
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Pressemeddelelse – Into Dimension

             Pressemeddelelse

Trine Boesen – Into dimension

Trine Boesen er særligt optaget af at undersøge maleriets muligheder og grænser samt hvad det gør for vores opfattelse af tid og rum. På udstillingen præsenterer Boesen sit hybride, ikke hierarkiske og frit flyende billedunivers på papirværker, malerier, installation og animation i et iscenesat univers. Grænserne bliver flydende og vi føres ind i hendes altomsluttende billedunivers. 

Trine Boesen viser en udstilling, som er stedspecifikt til Rønnebæksholms udstillingsrum. Med en portal i udstillingens begyndelse griber Boesen fat i begrebet ‘Tærskelsituation’, som beskriver overgang fra et stadie eller dimension til noget nyt. Den symbolske overgang og indgang til udstillingen udfolder, hvordan Boesens arbejder med en narrativitet og ændringer i udstillingen. Hver tærskel åbner op for noget nyt. ‘Tærskelsituationen’ beskrives i mange religioner gennem rituelle handlinger eller fysiske porte. På udstillingen har Boesen skabt en portal hvorpå man kan træde igennem og lade sig dykke ind i hendes hybride og fritflydende billedunivers. 

Trine Boesen er optaget af sci-fi genren, som altid har fokuseret på det fremmede og beskæftiget sig med både det ydre rum, mennesket selv og vores forhold til ukendte og avancerede teknologier. Installationen Urværket tager udgangspunkt i disse perspektiver. Denne audiovisuelle installation skaber et kakofonisk resonansrum for både det fremmedgørende og genkendelige. Fra Urværkets roterende søjler med ukendte ornamenteringer og symboler, strømmer citater fra kendte popsange, der gennem tiderne har forholdt sig til universet og mennesket. Musikken er en af vores tids store identitetsskabende fællesskaber og gennem associationerne til både hverdagslivet og det galaktiske univers forsøger Trine Boesen at skabe et fællesskab på trods.  

“Det har været meget spændende at tilpasse udstillingen til Rønnebæksholms smukke udstillingsrum. Symbolikken i Portalen forstærkes af, at rummene ligger i forlængelse og Urværkets centrale placering samler hele udstillingen”, fortæller Trine Boesen.

Trine Boesen har altid været interesseret i at undersøge maleriets muligheder. I hendes helt tidlige arbejde havde hun overvejende fokus på tegning. I maleriet overfører Boesen nogle af tegningens og collagens formelle greb og teknikker, som et bevidst forsøg på at blande medierne og pege i en ny retning. Boesens interesse for rum, perspektiv og uendelighed har ledt hende til at arbejde med maleriet i det udvidede felt, og nu også med animation. Med værket The Beautiful Dark, tages beskueren ud i en rejse i det uendelige univers, hvor elementer fra Trine Boesens billedunivers langsomt svæver forbi. Værket er scenografisk præsenteret således, at beskueren kan opleve at blive omsluttet af universet og derved blive en del af værket.  

Udstilling er sket i samarbejder med Viborg Kunsthal, hvor den har været vist 7.12.2018-24.02.2019.

Sammen med Viborg Kunsthal er der udgivet et katalog, som vil fungere som et lille opslagsværk til udstillingen. Til indførelse i Trine Boesens univers har Trine Ross forfattet en artikel.  

Udstillingen på Rønnebæksholm er støttet af: 
Statens Kunstfond, Ulla og Erik Hoff-Clausens Familiefond og Rønnebæksholm Venneforening 

Kunstneren takker for støtte til værkproduktion:
Statens Kunstfond, Oticon Fonden, 15. Juni fonden, Beckett-fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Grosserer L. F. Foghts Fond, Toyota Fonden, Knud Højgaard fond, Billedhuggeren, Professor Gottfred Eickhoff og hustru, Maleren Gerda Eickhoffs Fond.

Posted on September 15th, 2019 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , ,

The Flower Project IV

Group show at Galerie Møllerwitt, Bredgade 67, Copenhagen

Opening Saturday 14 September 1 pm – 3 pm

Bjørn Poulsen | Trine Boesen | Malene Landgreen | Peter Martensen | AVPD | Adam Saks | Jes Fomsgaard | Anette Harboe Flensburg | Kresten Havgaard | Bodil Nielsen | Julie Boserup | Søren Lose | Troels Aagaard | Jesper Rasmussen | Ferdinand Ahm Krag | Søren Martinsen | Inge Ellegaard

Safari - 75x75 cm - 2019

Posted on September 2nd, 2019 in News
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Fyns HF – site specific

Commission work at Fyns HF, Kottesgade, Odense.
See more from the site specific here

Posted on August 5th, 2019 in News
Tags: , , , , , , , , ,

Fyns HF – site specific

Posted on June 22nd, 2019 in Installations
Tags: , , , , , , , , ,

The Mad Eye Wall

The Mad Eye Wall - 330 x 620 cm - wallpaper, paper, MDF, Depron, glue and acrylic on wood - 2019.

Posted on May 25th, 2019 in Selected works
Tags: , , , , , ,

The Seventies I

The Seventies I - 33 x 27 cm - Pen on paper - 2019

Posted on May 25th, 2019 in Selected works
Tags: , , ,

The Seventies II

The Seventies II - 33 x 27 cm - Pen on paper - 2019

Posted on May 25th, 2019 in Selected works
Tags: , , ,

The Seventies III

The Seventies III - 33 x 27 cm - Pen on paper - 2019

Posted on May 25th, 2019 in Selected works
Tags: , , ,

The Seventies IV

The Seventies IV - 33 x 27 cm - Pen on paper - 2019

Posted on May 25th, 2019 in Selected works
Tags: , , ,

The Seventies V

The Seventies V - 33 x 27 cm - Pen on paper - 2019

Posted on May 25th, 2019 in Selected works
Tags: , , ,

The Seventies VI

Posted on May 25th, 2019 in Selected works
Tags: , , ,

The Seventies VII

The Seventies VII - 33 x 27 cm - Pen on paper - 2019

Posted on May 25th, 2019 in Selected works
Tags: , , ,

New original Lithographs

New original lithographs produced at Atelier Clot in Paris are now available.
For purchase contact me.

Posted on May 14th, 2019 in News
Tags: , , , , , , ,

Taletid

Group show at Rønnebæksholm

Opening 6 April
Exhibition 6 April – 23 June

More info here.

Posted on March 20th, 2019 in Exhibition, News

Book Release – Into Dimension

Catalog from the exhibition Into Dimension at Viborg Kunsthal are released today.
Click on the front page of the catalog below to see the catalog online.


Posted on February 21st, 2019 in News, Uncategorized
Tags: , , , , , , , , , ,

Into Dimension




Posted on December 11th, 2018 in Installations
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

One Size

Posted on December 11th, 2018 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , , , ,

Stuff Stuff

Posted on December 11th, 2018 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Drift of light

Posted on December 11th, 2018 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,

Beautiful Dark room 1

Posted on December 11th, 2018 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , , , ,

Beautiful Dark room 2

Posted on December 11th, 2018 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Hello Earth

Posted on December 11th, 2018 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Door number 18

Posted on December 11th, 2018 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Aircon

Posted on December 11th, 2018 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Stay Wild

Posted on December 11th, 2018 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

The Passion

Posted on December 11th, 2018 in Selected works, Uncategorized
Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,

Foromtale – Into Dimension


Into Dimension
Af Trine Boesen

Trine Boesen omdanner Viborg Kunsthal til et iscenesat univers, hvor hun viderefører hendes arbejde med at undersøge maleriets muligheder. På udstillingen præsenterer hun sit hybride, ahierarkisk og frit flyende billedunivers på papirværker, malerier, installation og animation. Trine Boesen skaber en udstilling, hvor man som gæst kan opleve, hvad mørket gør ved forståelsen af tid og rum, og hvordan man påvirkes, når man bliver en del af en installation. På udstillingen vil Trine Boesen skabe et forløb, som forstærker den visuelle og sanselige oplevelse, og lukker gæsten helt ind ved at forstørrer hendes billedunivers og derved gøre det mere påtrængende og uafvigeligt.

Centralt for udstillingen er et sort/gult univers, som optræder i flere af udstillingens rum både i form af malerier, tapet og animation. I disse klare og dragende værker kan Trine Boesens greb og teknikker tydeligt genkendes og som beskuer bliver man nærmest hensat til at være et af de svævende elementer, som er suget ind og omgivet af det uendelige univers. Gentagelsen af det sort/gule universet er med til at forstærke den utopi, der er i værkerne og det udstillingsflow, som Trine Boesens ønsker at vise.

Værket The Beautiful Dark består også af et sort/gult univers og er titlen på en animation, som har premiere på udstillingen. Animationen i dette format er en hel ny disciplin for Trine Boesen og er skabt i samarbejde med Animator Mads Vadsholdt fra The Animation Workshop i Viborg og lydkunstner Bjørn Svin.

”Jeg har altid drømt om at lave en animation, hvor elementer fra mit billedunivers og abstrakte objekt bliver levendegjort og svæver rundt i et vægtløst og uendeligt univers. Og det er endeligt realiseret i The Beautiful Dark”, udtaler Trine Boesen.

Trine Boesen har altid været interesseret i at undersøge maleriets muligheder. I hendes helt tidlige arbejde havde hun overvejende fokus på tegning. Da Trine Boesen begyndte at arbejde med maleriet overført hun nogle af tegningens og collagens formelle greb og teknikker, som et bevidst forsøg på at blande medierne og pege i en ny retning. Derved kan hendes malerier ses, som en hybrid mellem maleriet, collagen og tegningen. Trine Boesens interesse for rum, perspektiv og uendelighed har ledt hende til at arbejde med maleriet i det udvidede felt, hvor hun fører maleriet videre ud på væggen og derved inddrager rummet for at danne dialog mellem værk, rum og beskuer. Trine Boesens arbejde med at nedbryde maleriets grænser og inviterer gæsten ind i værket har motiveret hende til at eksperimenterer med rummelige iscenesættelser i form af maleriinsatallaioner og totalinstallationer.

Trine Boesens mest omfattende maleriinstallation, The Grand Cabinet kunne ses første gang på Trapholt i 2014. Det var et 146 kvm tredimensionelt maleri med en asymmetrisk stjerneformet konstruktion og 4,10 meter høje vægge. I efteråret 2015 lavede Trine Boesen sanseudstillingen på Brandts, hvor hun brugte elementer fra hendes malerier og gjorde dem til fysiske objekter, som børn og voksne kunne indtage og som talte til deres sanser. Denne meget store totalinstallation blev også vist Nikolaj Kunsthal i 2016.

På udstillingen Into Dimension på Viborg Kunsthal viser Trine Boesen også en totalinstallation. Urværket, som består af fem roterende søjler, som er placeret i et helt hvidt og lyddæmpet univers. En inspiration til Urværket er hentet fra de buddhistiske bedemøller, som spreder mantraer ud i universet, når de drejes rundt. Urværket drejer af sig selv og spreder ikke religiøse mantraer, men en kakofoni af citater fra kendte sange, fordi musikken er en af den vestlige verdens store fællesskaber. Søjlernes ydre er beklædt med collage med referencer til det uendelige univers. Samtidigt kræver Urværket, at man er tilstede i nuet for at opleve totalinstallationen, da søjlerne drejer langsomt rundt.

Udstillingen har fernisering den 6. december kl. 19.00 – 21.00 på Viborg Kunsthal, Riddergade 8, 8800 Viborg. Udstillingen kan opleves frem til den 24. februar 2019.

Udstillingen er støttet af:

  • Statens Kunstfond
  • Oticon Fonden
  • Juni fonden
  • Beckett-fonden
  • Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
  • Grosserer L. F. Foghts Fond
  • Toyota Fonden
  • Knud Højgaard fond
  • Billedhuggeren, Professor Gottfred Eickhoff og hustru, Maleren Gerda Eickhoffs Fond

Værket ”The Beautiful Dark” er udviklet i samarbejde med The Animation Network.

Udstillingen vises også på Rønnebæksholm fra september 2019.

Posted on November 18th, 2018 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , , , , ,

Into Dimension

Solo show at Viborg Kunsthal

Opening – 6 December 7 – 9 pm
Exhibition – 7 December – 24 February 2019

More info:
Press info
Installation views

Posted on October 18th, 2018 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , , ,

Interdimensionale I

Group show at Gammelgaard, Herlev

Opening – 8 September 3 – 6 pm
Exhibition 8 September – 28 October

Posted on August 30th, 2018 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

One Work

Solo show at Kvadratsalen, Trapholt.

Opening – 2 June 10 am – 5 pm
Exhibition 2 June – 19 August

Posted on May 15th, 2018 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , , ,

Relax nothing is under control.

Posted on December 29th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , ,

Universal touch

Posted on December 8th, 2017 in Editions
Tags: , , , , , , ,

HomeLab

Posted on December 8th, 2017 in Editions
Tags: , , , , , , ,

Op til 18

Group show at Galerie MøllerWitt, Christiansgade 18, 8000 Aarhus C.

Opening 10 December 2 – 4 pm
Exhibition 10 december – 31 December

Posted on December 2nd, 2017 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

ONE SIZE FITS ALL

Group show at Format Artspace Nansensgade 35, 1366 Copenhagen.

Opening 24 November 5 – 8 pm
Exhibition 24 November – 23 December

More info:
Facebook event

Posted on November 6th, 2017 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

REMIX #2

Group show at KUNSTMIX, Odensegade 26B, 2100 Copenhagen

Opening 30 November 5 – 8 pm
Exhibition 30 November – 21 December

More info:
Facebook event

Posted on October 10th, 2017 in Exhibition, News
Tags: , , , ,

New original Lithographs

New original lithographs produced at Edition Copenhagen are now available.
For purchase contact me and click on the lithograph for large image.

   

Posted on August 21st, 2017 in News
Tags: , , , , , , , ,

BEERS 5 (part3) – 100 Kvinder på Kro

Group Show at Carlsberg Byens Galleri og Kunstsalon, Pasteursvej 14, 1. sal, Copenhagen.

Opening 9 June 5 – 11 pm
Exhibition 9 June – 26 June

More info:
Facebook event


Posted on June 6th, 2017 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Memory Foam




Posted on April 6th, 2017 in Installations
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Small Particles

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , ,

Anti mirror

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

All Shapes

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

Couch

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

Fast traveling

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

Grand Ballroom

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

Into dimensions

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

Missing space

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

More

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

Push the button

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

Spinning Wheel

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

The Place

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

Unstatic

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

Modern drift

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

To the Moon (Diptych)

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , , ,

To the Moon (Diptych)

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , , ,

Memory Foam

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , ,

On the air

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

Get a grip – there is more

Posted on April 6th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

Press info

Press Release – Memory Foam
Pressemeddelelse – Memory Foam

 

Posted on March 29th, 2017 in Uncategorized

Press Release – Memory Foam

TRINE BOESEN  –  MEMORY FOAM

OPENING – THURSDAY 6. APRIL.  /  5 – 8 PM
EXHIBITION PERIODE –  7. APRIL  –  13.MAY 2017

TUES. – FRI. 12 – 6 PM  /  SAT. 11 – 4 PM

Gallery KANT, Store Kongensgade 3, baghuset, 1264 Copenhagen are pleased to invite you to a new solo exhibition by Trine Boesen.

The exhibition title “Memory Foam” refers to Trine Boesen’s characteristic hybrid universe of recognisable objects and abstract fragments marked on paper or canvas. Throughout her career Boesen has been interested in time and the way in which experiences and reminiscences, everyday images and information affect us. Arrows and signs in different languages ​​with words and concepts refer to existential reflections thematically stretched between infinite emptiness and hope.

Memory Foam is also the name of the synthetic foam material, developed by NASA in 1966, meant to improve the safety of the astronauts on the journey into space. Trine Boesen´s preoccupation with time, space and the phenomenon of gravity is reflected in her compositions with clear references to the universe and to boundless space. Thus a frequently used image element in her visually complex works are universal “black holes”. Near and far, infinite and finite, abstract dimensions in a world of tangible items are put together in a utopian vision of the present, the future and the universe. Somewhat distant, but at the same time seemingly closer and closer.

Trine Boesen has worked extensively with installations, public commissions and painting in the expanded field. Over the past years she has created large site-specific installations and painting installations on the Danish museums Trapholt, Brandts and Nikolaj Kunsthal.

For her second solo exhibition in the gallery, she has concentrated on creating a new body of work on paper and canvas. Drawing has historically often been looked at as an outline/sketch for the final work. Yet in Trine Boesen´s early work she predominantly focused on drawing. When she moved from drawing to painting she transferred many of the formal features of drawing into her paintings as a deliberate attempt to challenge the medium and point in a new direction. This mutual exchange of methods can still be seen in her works, and in this exhibition the drawings may be experienced more painted than the paintings and the paintings more drawn.

About Trine Boesen
Trine Boesen was born in 1972 and lives and works in Copenhagen. She graduated from the Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen in 2002 and attended the Royal Academy of Arts in Aarhus from 1995 – 1997. Trine Boesen, has exhibited extensively including shows in New York, Basel, Napoli, Beijing, Shanghai, Berlin, Cologne, Newcastle, Stavanger. In Denmark Boesen has shown in ARKEN, Trapholt, KUNSTEN, AROS, Brandts and Nikolaj Kunsthal. She is represented in numerous foreign and Danish collections, including AROS, KUNSTEN, Trapholt, The Lundbeck Foundation, New Carlsberg Foundation, The Novo Nordic Collection, and Raymond Learsey & Melva Bucksbaum Collection (USA).

Posted on March 29th, 2017 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Pressemeddelelse – Memory Foam

TRINE BOESEN  –  MEMORY FOAM

FERNISERING – TORSDAG 6. APRIL.  /  17.00 – 19.00
UDSTILLINGSPERIODE –  6. april  –  13. maj 2017

TIRS. – FRE. 12.00 – 18.00  /  LØR. 11.00 – 16.00

Det glæder Galleri KANT, Store Kongensgade 3, baghuset, 1264 København K at kunne invitere til en ny soloudstilling med Trine Boesen.

Udstillingstitlen Memory Foam refererer bl.a. til Trine Boesens karakteristiske hybride billedunivers, hvor hun lader mere eller mindre genkendelige objekter, dagsrester og fragmenter fra menneskers liv “sætte deres aftryk” på papiret eller lærredet. En rød tråd i Boesens arbejde er hendes interesse for tid og for den måde, hvorpå oplevelser og reminiscenser samt hverdagens billeder og informationer påvirker os. Pile og skilte i forskellige sprog med ord og begreber henviser til eksistentielle overvejelser, der tematisk er spændt ud mellem uendelig tomhed og håb.

Memory Foam er også navnet på det syntetiske skummateriale NASA udviklede i 1966, som skulle forbedre astronauternes sikkerhed på rejsen i rummet. Trine Boesens optagethed af tid, rum og tyngdekraftens rolle kommer til udtryk i hendes kompositioner, der har tydelige referencer til universet og det grænseløse. For eksempel er et ofte benyttet billedelement i hendes kaotiske og visuelt komplekse værker såkaldte univershuller. Nært og fjernt, uendeligt og endeligt; abstrakte dimensioner i en tingslig verden sammensættes i en utopisk forestilling om nuet, fremtiden og om universet, som er noget fjernt, der synes at komme tættere og tættere på.

Trine Boesen har stor erfaring i arbejdet med det installatoriske, med udsmykninger og med maleriet i det udvidede felt. Over de seneste år har man kunnet opleve hendes store stedsspecifikke totaliscenesættelser og maleriinstallationer på danske museer som Trapholt, Brandts og Nikolaj Kunsthal. Til udstillingen her har hun valgt at koncentrere sig om vægværker. Hun viser således en serie nye papirværker samt maleri.

Tegning er historisk set ofte blevet opfattet som en skitse til det endelige værk. I Trine Boesens helt tidlige arbejde havde hun overvejende fokus på tegning. Da Boesen gik fra tegning til maleri overførte hun nogle af tegningens formelle karaktertræk og muligheder til sine malerier som et bevidst forsøg på at blande medierne og pege i en ny retning. Denne gensidige veksling i metoder kan stadig ses i hendes værker, og på udstillingen her kan tegningerne måske opleves mere malede end malerierne og malerierne mere tegnede.

Om Trine Boesen
Trine Boesen er født i 1972 og bor og arbejder i København. Hun dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København 2002 og gik på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus fra 1995 – 1997. Trine Boesen har bl.a. udstillet i New York, Basel, Napoli, Beijing, Shanghai, Berlin, Køln, Newcastle, Stavanger og på museer i Danmark, som Arken, Trapholt, KUNSTEN, AROS, Brandts og Nikolaj Kunsthal. Trine Boesen er repræsenteret i både udenlandske og danske samlinger, heriblandt AROS, KUNSTEN, Trapholt, Lundbeckfonden, Novo Nordisk, Ny Carlsbergfondet og Raymond Learsey & Melva Bucksbaum Collection (USA).

Posted on March 28th, 2017 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Memory Foam

Solo show at KANT, Store Kongensgade 3, Baghuset, 1264 Copenhagen.

Opening 6 April 5 – 7 pm
Exhibition 6 April – 13 May

More info:
Installation views
Press info


Posted on March 17th, 2017 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Coming soon

Coming soon - 65 x 65 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2017

Posted on January 12th, 2017 in Selected works
Tags: , , , , , , , , ,

WINTER 1617

Group show at KANT, Store Kongensgade 3, baghuset, 1264 København.

Opening 11 December 1 – 5 pm
Exhibition 11 December – 18 Feburary 2017

Torben Eskerod, Ida Kvetny, Peter Rothmeier Ravn, Lars Worm, Mie Olise Kjærgaard, Trine Boesen, Susanne Wellm, Leif Kath, Kristoffer Hultenberg, Asmund Havsteen-Mikkelsen, Thomas Bang, Rune Elgaard & Clay Ketter.

More info:
Exhibition views


Posted on November 3rd, 2016 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

About – Hullet i rummet

Press release from Nikolaj Kunsthal
The movie – Hole in Space
Pressemeddelelse fra Nikolaj Kunsthal

Posted on September 11th, 2016 in Uncategorized

Anmeldelse – Jyllandsposten

jyllandsposten1
Link til artikel
jyllandsposten2

 

Posted on September 11th, 2016 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , , ,

Reviews – Hullet i rummet

Anmeldelse – Jyllandsposten
Anmeldelse – Kunsten.nu
Anmeldelse – Magasinet Kunst
Anmeldelse – Børn i Byen
Omtale – TV2 – Lorry
Omtale – Berlingske
Omtale – CPH artweek
Omtale – Kunsten.nu

Posted on September 11th, 2016 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , ,

Hullet i rummet

SkilteskovUniverståge
The Grand Cabinet
Det sorte hul
Det sorte hul 2
Kalejdoskop

Posted on September 11th, 2016 in Installations
Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,

Hullet i rummet

Solo show at Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, 1067 København K.

Opening 27 August 12 pm
Exhibition 28 August – 13 November

More info:
About
Installation views
Reviews

HulletiMuren

Posted on August 18th, 2016 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Spiralen

Spiralen front
Spriralen - top
Spiralen - trappe
IMG_8882
Spiralens_centrum
Spiralen - centrum med mennesker

Posted on August 9th, 2016 in Installations
Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Pressemeddelelse – Spiralen

Musikfestival i kosmisk kredsløb

Gæsterne på Smukfest i Skanderborg kan komme i et kosmisk kredsløb under årets festival. Det sker, når de går ind i en ny installation af kunstneren Trine Boesen, der er lavet specielt til musikfestivalen. Installationen er blevet til i et samarbejde mellem SmukFest og Aalborgs kunstmuseum, Kunsten.

Spiralen er seks meter høj og fire meter i diameter. Publikum har mulighed for at træde ind i spiralen – og efter et par rundture i Spiralens gang ender man ved et kæmpemæssigt kosmisk maleri, der er lyst op med UV-lys. Det giver en fornemmelse af at være i et fantasifuldt, svævende univers. Inde i Spiralens centrum bliver dagslyset af og til lukket ind, så illusionen om et univers forsvinder.

Man kan også gå op ad den udvendige trappe til Spiralens udkigspost og nyde udsigten hele vejen rundt. På toppen kan du se ned gennem en glasrude i gulvet, som af og til åbner op til Spiralens indre.

Hos Smukfest er man begejstrede for kunstinstallationen.
“Det interessante ved værket er, at festivalgæsterne skal vende festivalen ryggen. Festival er lig med øl, fest og farver. Og så kommer de ind i et kosmisk univers, hvor der er helt stille. Denne modsætning betyder, at oplevelsen af festivalen bliver forstærket, når man kommer ud. Det hylder vi. Vi kan godt lide at sprænge rammerne.”

Det er tredje år i træk, at Kunsten i Aalborg og SmukFest samarbejdeder.
“Kunsten havde lukket i halvandet år på grund af restaurering og i den periode havde vi events på skoler, byens rum, private hjem, Aalborg Banegård og meget mere. Publikum tog godt i mod Kunsten to go, så det fortsætter vi med. Det er en god metode til at møde publikum på ny en ny måde – og billedkunsten tilføjer en ekstra dimension til festivaloplevelsen”, siger museumsdirektør Gitte Ørskou

Når festivalen i Skanderborg er overstået transporteres installationen videre til Kulturmødet på Mors, hvor den vises fra den 25. – 27. august.

Trine Boesen bor og arbejder i København. Trine Boesen er uddannet på Det Jyske Kunstakademi og Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Projektet er støttet af Velux, Svaneglas, Nem-Fundament. Den praktiske udførsel og statik er foretaget af TreeBo.

For yderligere informationer kontakt venligst:
Kommunikationschef, Kunsten, Lars Ulrich Hansen tlf. 31994105 / LUH@kunsten.dk  Finurlighedskonsulent, Smukfest, Jonas P. Hallberg tlf. 2171 9331 Mail: pindhund@smukfest.dk
Kunstner Trine Boesen tlf. 25488902 / t_boesen@hotmail.com

Posted on August 9th, 2016 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Spiralen – about

Pressemeddelelse
Film om Spiralen

Posted on August 9th, 2016 in Uncategorized

Spiralen

Sitespecific at music festival SmukFest 2016

More info:
About
Installationview

Spiralen

Posted on August 9th, 2016 in News
Tags: , , , , , , , , , ,

Kulør

Coloring book for grown ups published by Politikens Forlag.

Contributing Artists: Martin Bigum, Trine Boesen, Jesper Christiansen, Maria Engholm, Christian Finne, Pernille Kløvedal Helweg, Kristian von Hornsleth, Eske Kath, Jepser Knudsen, Ida Kvetny, Simone Aaberg Kærn, Mie Mørkeberg, Jonas Pihl, Leif Sylvester, Mads Thomsen, Cecilia Westerberg og Katrine Ærtebjerg.

More info:
Politikens Forlag.

Kulør

Posted on May 9th, 2016 in News
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Hullet i Muren

EntranceSign Forest
The passage
The Grand Cabinet

Det sorte hul Det sorte hul
Det sorte hul

Posted on March 14th, 2016 in Installations
Tags: , , , , , , , , , , , ,

Silver Moon

TB-16-M-Inst1TB-16-M-Inst4
TB-16-M-Inst3
TB-16-M-Inst5
TB-16-M-Inst2

Posted on February 15th, 2016 in Installations
Tags: , , , , , , , , , , , , ,

50x50x50

Group show at Kastrupgårdsamlingen, Kastrupvej 399, Kastrup.

Opening 10 February 4 – 6 pm
Exhibition 11 February – 1 May

Lise Blomberg Andersen, Kirsa Andreasen, Mette Boel, Trine Boesen, Line Busch, Rose Eken, Maria Engholm, Christina Hamre, Line Kronvold, Ida Kvetny, Malene Landgreen, Johanne Skovbo Lasgaard, Anika Lori, Mie Mørkeberg, Fie Norsker, Mie Olise, Heidi P, Krista Rosenkilde, Louise Rosenkrands, Annesofie Sandal, Birgitte Søvsø, Camilla Thorup, Maria Torp, Anne Torpe, Kathrine Ærtebjerg, Per Adolfsen, Gregers Albrechtsen, Ivan Andersen, Allan Bestle, Morten Blyme, Rasmus Bregnhøi, Jacob Dahlstrup, Rasmus Danø, Kristian Devantier, Marck Fink, Jonas Fromm, Jan S. Hansen, Asmund Havsteen-Mikkelsen, René Holm, Peter Max-Jakobsen, Frodo Mikkelsen, Anders Moseholm, Nikolaj Palmskov, Jonas Pihl, Michael Rytz, Andreas Schulenburg, Søren Sejr, Jon Stahn, Morten Hemmingsen Sørup and Kristian Touborg.

More info:
Facebook event

Sign out

Posted on February 10th, 2016 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Silver Moon

Solo show at Galerie MøllerWitt, Christiansgade 18, 8000 Aarhus C.

Opening 15 January 4 – 6 pm
Exhibition 15 January – 27 February

More info:
Press Info
The paintings

Closer III_150x150cm

Posted on January 14th, 2016 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Pressemeddelelse Silver Moon

PRESSEMEDDELELSE – SILVER MOON

SOLOUDSTILLING | 15. JANUAR – 27. FEBRUAR 2016

Galerie MøllerWitt kan med stor glæde præsentere soloudstillingen Silver Moon med en række nye malerier af en af landets væsentligste yngre kvindelige kunstnere: Trine Boesen.

Trine Boesens maleri er drevet af en tilsyneladende uudtømmelig strøm af energi: Værkerne synes at være i en verden, der er sprængt indefra og nærmest gået amok i løsrevne fragmenter, vragdele og stumper fra civilisationens kerne. Billedelementerne er talrige og perspektiverne ofte svimlende. Om de aktuelle værker på Silver Moon siger Trine Boesen bl.a.:

Silver Moon refererer til månen i den tilstand, hvor den står klar og ren på en mørk nattehimmel. Titlen skal samle udstillingen, som består af værker der alle på hver sin måde kredser om det kendte og det ukendte. Månen er en velkendt størrelse, som vi ofte ser på og kan forbinde med poesi, mystik, melankoli og drømme. Den minder os om, at vi er en del af en galakse og dermed det store vægtløse rum, kaldet universet.

Soloudstillingen Silver Moon er Trine Boesens første galleriudstilling efter de to meget roste institutionelle udstillinger ’New Resort’ på Trapholt i 2014/15, samt den stadig aktuelle sanseudstilling ’Hullet i muren’ på BRANDTS i Odense.

Trine Boesen er født i 1972 og dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København 2002, før da frekventerede Trine Boesen Det Jyske kunstakademi i Aarhus – 1995-97. Trine Boesen er repræsenteret i adskillige udenlandske og danske samlinger, bl.a.: ARoS Aarhus Kunstmuseum | KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg | Trapholt | Ny Carlsbergfondet | Michael Nachman, NYC

Der er fernisering fredag d. 15. januar 2016 kl. 16-18, hvor Trine Boesen er til stede.

Galleriets åbningstider: tirsdag – fredag 11.30-17 og lørdag 11-16, og sidste udstillingsdag er lørdag d. 27. februar 2016.
For yderligere information kontakt galleriet, + www.gmw.dk

Med venlig hilsen Galerie MøllerWitt

Lars Møller Witt

Posted on January 10th, 2016 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , , , , ,

Closer I

Closer I – 150 x 190 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016.

Posted on January 3rd, 2016 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Closer II

Closer II - 150 x 75 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016.

Posted on January 3rd, 2016 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Closer III

Closer III - 150 x 150 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016.

Posted on January 3rd, 2016 in Selected works
Tags: , , , , , , , ,

Grey Scale – In and out of the blue

Grey Scale – In and out of the blue – Diameter 90 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016.

Posted on January 3rd, 2016 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Grey Scale – Tokyo tales

Grey Scale – Tokyo tales – Diameter 80 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016.

Posted on January 3rd, 2016 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Grey Scale – Hot Stuff

Grey Scale – Hot Stuff – Diameter 80 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016

Posted on January 3rd, 2016 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Grey Scale – Tivoli

Grey Scale – Tivoli – Diameter 65 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016.

Posted on January 3rd, 2016 in Selected works
Tags: , , , , ,

Grey Scale – Universal trash

Grey scale – Universal trash – Diameter 65 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016.

Posted on January 3rd, 2016 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Changes

Change - 75 x 75 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2016.

Posted on January 3rd, 2016 in Selected works
Tags: , , , , , , , ,

Silver Moon paintings

Closer I - 150 x 190 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2016
Closer I – 150 x 190 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016.

Closer II - 150 x 75 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2016
Closer II – 150 x 75 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016.

Closer III - 150 x 150 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2016
Closer III – 150 x 150 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016.

Change - 75 x 75 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2016
Changes – 75 x 75 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016.
Grey Scale - In and out of the blue - diameter 90 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2016
Grey Scale – In and out of the blue – Diameter 90 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016.
Grey Scale - Tokyo tales - Diameter 80 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2016
Grey Scale – Tokyo tales – Diameter 80 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016.
Grey Scale - Hot stuff - diameter 80 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2016
Grey Scale – Hot Stuff – Diameter 80 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016
Grey Scale - Tivoli - diameter 65 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2016
Grey Scale – Tivoli – Diameter 65 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016.

Grey scale - Universal trash - diameter 65 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2016
Grey scale – Universal trash – Diameter 65 cm – Acrylic and pencil on canvas – 2016.

Posted on January 3rd, 2016 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Track and trace I

Track and trace I

Posted on January 2nd, 2016 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Track and trace II

Track and trace 2

Posted on January 1st, 2016 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Track and trace III

Track and trace III

Posted on January 1st, 2016 in Selected works
Tags: , , , , , ,

A lot of space

A lot of Space

Posted on January 1st, 2016 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Omtale – Fyens stiftstidende

Hvad gemmer sig bag hullet i muren?
Af Helle Elgaard Kvist Foto:Yilmaz Polat

Torsdag åbnede den årlige sanseudstilling på Brandts for 27. gang. I år er udstillingen en rejse både ind og ud i rummet.

Mørket oplyses af selvlysende farver fra de ottekantede felter på gulvet. På stanniol beklædte kasser er monteret halvcirkel formede kupler i neonfarver, så det ligner satelitter. Fra loftet hænger stofgynger. Indtil videre hvide, men i fuld gang med at blive overstænket med neonfarver af Trine Boesen, der er kunsteren bag årets sanseudstilling i Brandts.

Udstillingen har titlen ”Hullet i muren”, og den åbnede i torsdags, men da avisen besøger udstillingen onsdag eftermiddag, bliver der arbejdet på højtryk med de sidste forberedelser.

Trine Boesen er iklædt sort hættetrøje og sorte jeans, men begge dele er plettede af farveri geklatter.

– Vi skal nok nå det. Det gør vi altid. Vi er ikke stressede – vi er bare målrettede, siger hun og griner.

Skilteskoven og spiralen
Sanseudstillingen på Brandts er efterhånden en fastforankret tradition – i år er det 27. gang, den afholdes. Udstillingen retter sig mod børn, og hvert år er det en ny kunstner, der får lov at udfolde sig i lokalet på Brandts.

Forberedelserne til dette års udstilling startede allerede i slutningen af oktober, efter at selfie-udstillingen i samme lokale lukkede.

Noget af det første, der blev gjort, var at inddele lokalet i flere mindre rum, så man som besøgende bliver ført gennem hullet i muren og videre på en rejse ind, men også ud i rummet. Undervejs kommer man blandt andet gennem skilteskoven og spiralen, hvor sanserne forvirres og udfordres.

Trine Boesen har haft frie hænder til at arbejde med sanseudstillingen, og den største udfordring har faktisk været de sikkerhedshensyn, hun har skullet tage.

– Der har været nogle ting, jeg har måttet droppe, fordi det eksempelvis krævedes et faldunderlag, der ville tage for meget plads, siger Trine Boesen.

Hun har i et års tid vidst, at hun skulle lave udstillingen, men arbejdet er blevet mere og mere intenst hen over året.

– Jeg har haft et plot og et tema, og så er idéerne ellers opstået undervejs. Udstillingen afspejler det univers, jeg normalt arbejder i, men det er første gang, jeg laver en udstilling henvendt til børn, og jeg vil gerne forsøge at trække børnene ind I et eventyr og ud i universet, siger Trine Boesen.

Appellerer til sanserne
Hvilken kunstner, der bliver valgt til at lave årets sanseudstilling, bliver besluttet af direktør for Brandts, Mads Damsbo, og Marianne Ager, der står for udstillings research og produktion på museet.

At valget i år faldt på Trine Boesen skyldes flere ting.

– Jeg så Trines udstilling ”New Resort” på Trapholt og tænkte, at hende skal vi have, og Mads (Dam sbo, red.) havde tænkt det samme. Trine er en kunstner, der tænker narrativt og I rum og appellerer til sanserne, og så kan hun mere end det felt, hun normalt bevæger sig i, siger Marianne Ager.

Fyns3

Posted on December 2nd, 2015 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , ,

About – Hullet i muren

Instagram
Facebook

Brandts

Brandts---Børn

 

Posted on December 2nd, 2015 in Uncategorized
Tags: , , , , , , ,

Anmeldelse – Fynsstiftstidende

Fyns-6sjerner12

Sublim sanseudstilling er et sandt syretrip
Jeg har aldrig taget stoffer. Jeg mener heller ikke,
at mine døtre på tre og seks år har været i nærheden af hverken LSD eller opium i nogen former. Men sammen tog vi på det, der i 1960’erne blev kaldt for et ”trip”, da vi brugte en hel eftermiddag på Trine Boesens mesterlige sanseudstilling.

Det er farligt at give enhver form for kunstudstilling eller kulturbegivenhed seks stjerner, for hvad gør man, hvis man støder på noget, der er bedre? Den bekymring må jeg tage, når det kommer. For ”Hullet i muren” er en seks-stjernet totaloplevelse, som både imponerer mine døtre og undertegnede i en grad, så vi allerede snakker om at vende tilbage næste weekend. Og hvorfor så det?

Fordi årets udstilling til trods for lidt sløset malede over ader i det ultraviolet oplyste hjerte af udstillingen er en kunstnerisk kraftpræstation. Med en detaljerigdom og udtryksmæssig mangfoldighed, som kan få selv voksne og erfarne kunstdyrkere til at måbe.

Idérigdommen er forbløffende fra det øjeblik, man træder gennem ”hullet i muren” og begynder rejsen i en spejlsal med synet af sig selv og en skilteskov i alle tænkelige vinkler. Derefter træder man ind i en blændende hvid korridor med tykke plastikstykker hængende fra loftet. Pludselig forsvinder lyset,
 og et virvar af mønstre træder frem på gulve og vægge. Begge mine døtre griber forskrækket min hånd, inden de sagte udbryder: ”Waaaaauw”. Og det er kun begyndelsen, skal det vise sig.

I den forkerte midte
Jeg har ikke styr på, hvor mange kvadratmeter udstillingen fylder, men i første omgang tror jeg fejlagtigt,
 at et rum er hjertet af udstillingen. Her er puder til at bygge huler med, fantasifulde tegninger på væggene og nurlige, abstrakte skumhuse under loftet.

Det ligner nærmest matematisk graffti på væggene, og det må have taget ufatteligt lang tid at lave. ”Men det er alligevel lidt tamt”, når jeg at tænke, inden fotografen kommer og spørger, om vi ikke vil med ind på ”selve” udstillingen.

Altopslugende mørke
Som sci fi-filmnørd med en forkærlighed for det ydre rum er det som at træde ind i en drøm. En psykedelisk ultraviolet galakse med planeter i besynderlige farver, rumskibe, stjernehimler og selvlysende rumgopler. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst er trådt ind i et rum på et museum og tænkt: ”WTF! W-H-A-T-T-H-E-F-U-C- K.”

I hjørnerne har produceren Bjørn Svin sørget for et lydtapet, der matcher det visuelle univers. Brummende lyde får det til at lyde som motorrummet i en rumraket på vej mod Andromedagalaksen. Det elektroniske og fragmentariske soundtrack underbygger smukt det drømmende indtryk i hjertet af udstillingen.

Et sted kan man lægge sig på gulvet på ryggen og stirre op i et kalejdoskopisk virvar af farver og mønstre på en skærm omgivet af spejle. Jeg har svært ved at forestille mig, at man kan få et smukkere syn på LSD. Min datter på tre år, der normalt kan sidde stille i otte sekunder, lægger sig med hovedet på min arm og studerer de uforudsigelige mønstre. I flere minutter ligger vi helt stille og betragter. Det er muligvis en enkel installation. Men den er intet mindre end formidabel.

Det samme er en kulsort tragt, der for børn føles som en lang rejse ind i et sort hul. Sjældent har mine piger klemt min hånd så hårdt, som i det altopslugende mørke. Deres begejstring vil ingen ende tage, da vi når ind til hjertet med en række oplyste tråde højt over dem. Når man er en meter høj, må det føles som at stirre direkte op i en supernova.

Jeg har ikke engang nævnt stien med selvlysende planeter, de enorme oppustede traktordæk, hængekøjerne eller rumskibet. Men tag mit ord for, at både dine børns og dine sanser får et boost, I sent vil glemme.

Udklip fra Fynsstifstidende d. 27. novenber 2015:
Fyns 6sjerner1

Posted on December 2nd, 2015 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , , ,

TV2 Fyn

Trine_TV2 Fyn

Posted on November 20th, 2015 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , ,

Reviews – Hullet i Muren

Foromtale – Fyens Stiftstidende
Omtale – Fyens Stiftstidende
Anmeldelse – Fyens Stifttidende
DR P1 – Kulturlørdag
Magasinet Kunst
Kunsten.nu
Fine Spin
Fyens.dk
TV2 Fyn
InMediasRes

Posted on November 20th, 2015 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , ,

Hullet i muren – foromtale – Fynsstiftstidende

Hun tager børnene med ud i rummet

Kunstner Trine Boesen rammer tidsåndens ønske om vægtløshed med sin sanseudstilling ” Hullet i muren” på Brandts

af Malene Birkelund, Fyns Stiftstidende.

Kunstner Trine Boesen glæder sig til snart at kunne bevæge sig fysisk gennem de rum, der længe kun har eksisteret i hendes tanker og skabeloner. I den kommende uge rykker hun ind på Brandts for at være med til at bygge den 27. udgave af sanseudstillingen op, og det glæder hun sig til.

– Spørgsmålet har for mig været, hvordan man kan give børn en kunstoplevelse, samtidig med at de kan lege. For at løse det har jeg lavet en række rum, de skal igennem, siger hun, der ikke tidligere har arbejdet i så stort format.

43-årige Trine Boesen er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2002, og selv om det er første gang, hun laver sansekunst for børn, er det længe siden, hun første gang bogstaveligt talt arbejdede ud af rammerne. Hun kan godt lide at inddrage de rum, hendes værker indgår i. På den måde bliver der dannet bro mellem sted, værker og beskuer, synes hun.

– I rummene mister børnene måske fornemmelsen for, hvor langt de er kommet i udstillingen.Vi kunne ikke helt ophæve tyngdekraften, men vi har forsøgt det, forklarer Trine Boesen med et grin.

Et andet vigtigt element undervejs er mørke.
–  Jeg håber, børnene opfatter mørket som spændende, og -selv om de kan have svært ved at bedømme dimensionerne mellem elementerne i det -får lyst til at gå på opdagelse, siger hun Det er historier som ” Alice i Eventyrland”, hvor hovedpersonen falder ned gennem et hul i jorden, og ” Løven, heksen og garderobeskabet”, hvor børnene går igennem skabet for at kunne komme ud på deres rejse, der har inspireret Trine Boesen til titlen.

Lige durk ned i tidsånden

Børn må gerne have bevidsthed om, at virkeligheden findes lige uden for murene, samtidig med at de et sekund oplever at forsvinde ind i et andet univers, siger hun, der uden at ville det er ramt lige durk ned i tidsånden ved at vælge rummet som tema. Det er oppe i tiden – men Trine Boesen har længe interesseret sig for rummets sorte huller, og hun genkalder sig tankerne om det uendelige univers fra barndommens sorte stjernehimmel over byen Gl. Ry, hvor hun voksede op.

– Her kunne jeg om aftenen stå og tælle stjerner og fundere over, hvor jeg kom fra, og hvad universet er for en størrelse. Det er jo ikke kun astronomer, der har den slags kæmpetanker, siger Trine Boesen, der mener, at fornemmelsen af at blive suget ud i det uendelige kan ramme alle mennesker.

–  Måske er denne udstilling ikke det, der ændrer børns liv, men den er med til at understøtte, at man kan tænke på en anden måde, end man plejer, og det er for mig at se hele missionen med at få kunstoplevelsen ind i børn, siger hun.

Sanseudstillingen ” Hullet i muren” af Trine Boesen åbner på Brandts 20. november 2015.

Posted on November 11th, 2015 in Uncategorized

Hullet i muren

Sensory Exhibition at Brandts, Odense.

Opening – 19 November 2015
Exhibition – 20 November 2015 – 26 March 2016

More info:
About
Installation views
Press info
Reviews

Hullet i muren

Posted on November 10th, 2015 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , ,

Pressemeddelelse – Hullet i muren

HULLET I MUREN

SANSEUDSTILLING AF TRINE BOESEN
20.11.2015- 28.3.2016

Vinterens sanseudstilling på Brandts er en eventyrlig rejse både ud og ind i det ydre rum.

Når man kommer til Hullet i muren, bliver man mødt af solskin og fuglefløjt og ja, et underligt dragende hul i muren. Bag hullet i muren gemmer der sig et forunderligt og fascinerende univers med endeløse skilteskove, hemmelige kroge, nedstyrtede satellitter og et vildt kalejdoskop. Her er bløde meteorstorme, vægtløse kloder, lyde på afveje og sorte huller man kan blive lidt væk i. Udstillingen sender både krop og fantasi på en sjov og spændende tur til et fremmed sted.

Med Sanseudstillingen Hullet i muren ønsker Brandts at skabe en total rummelig oplevelse for børn og legesyge voksne. I år er udstillingen skabt af den anerkendte danske billedkunstner Trine Boesen (f. 1972). Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og det Jyske Kunstakademi i Aarhus.

Trine Boesen har stor erfaring med det installatoriske og arbejder med maleriet i det udvidede felt, hvilket kommer til udtryk ved hendes ofte stedsspecifikke værker med vægbemalinger eller maleriinstallationer bygget til stedet. Trine Boesens installatoriske greb har udviklet sig fra vægbemalinger til fysiske maleriinstallationer, senest på Trapholt i Kolding (2014) med udstillingen ”New Resort”.

Sanseudstillingen en naturlig forlængelse af Trine Boesens arbejde med total-installationen.

”Det har været en meget interessant proces at skabe denne kæmpe installation, hvor jeg har trukket elementer ud fra mine malerier og gjort dem til fysiske objekter og steder, som skal tale både til børn og voksnes sanser”, fortæller Trine Boesen.

På en humoristisk måde har Trine Boesen valgt at arbejde med tankerne om det grænseløse og universets sorte huller, som ingen helt ved hvad er. I ”Hullet i muren” har hun valgt at zoome ind på bestemte elementer fra sit billedunivers og sat dem sammen til en fysisk historie, som langsomt skal suge børn og legesyge voksne længere og længere ud i et univers – til et fremmed sted, som bliver mere omsluttende og syner uendeligt.

Her har Trine Boesen valgt elementer og effekter, som skaber en fascination og appellerer til børn og legesyge voksnes fantasi og intuitive trang til at lege med. Sanserne udfordres og skærpes. På dette fremmede sted kan man derfor nemt blive helt rumretningsforvirret, når man går på opdagelse. Og hvor langt kan fantasien egentlig føre en opdagelsesrejsende ud i rummet når sanserne er helt oppe på stikkerne?

Udstillingsperiode: 20. november 2015 – 28. Marts 2016         

Fernisering den 19. november kl. 13-14 på Brandts, Brandts Torv 1, 5000 Odense C.

Sted: Brandts, Brandts Torv 1, 5000 Odense C.

For flere oplysninger kontakt venligst PR og marketingansvarlig Tine Jørgensen +45 2210 5280 tine.jorgensen@brandts.dk

Posted on November 5th, 2015 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , ,

Indgang-udgang-overgang I

Indgang-udgang-overgang I - 150 x 500 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2015

Posted on September 12th, 2015 in Selected works
Tags: , , , , ,

Indgang-udgang-overgang II

Indgang-udgang-overgang II - 150 x 215 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2015

Posted on September 12th, 2015 in Selected works
Tags: , , , , ,

Indgang-udgang-overgang III

Indgang-udgang-overgang III - 150 x 200 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2015

Posted on September 12th, 2015 in Selected works
Tags: , , , , ,

Indgang-udgang-overgang IV

Indgang-udgang-overgang IV - 150 x 150 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2015

Posted on September 12th, 2015 in Selected works
Tags: , , , , ,

Indgang-udgang-overgang V

Indgang-udgang-overgang V - 40 x 250 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2015

Posted on September 12th, 2015 in Selected works
Tags: , , , , ,

Indgang-udgang-overgang VI

Indgang-udgang-overgang VI - 40 x 100 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2015

Posted on September 12th, 2015 in Selected works
Tags: , , , , ,

Indgang-udgang-overgang VII

Indgang-udgang-overgang VII - 40 x 50 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2015

Posted on September 12th, 2015 in Selected works
Tags: , , , , ,

Indgang-udgang-overgang VIII

Indgang-udgang-overgang VIII - 40 x 50 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2015

Posted on September 12th, 2015 in Selected works
Tags: , , , , ,

Indgang-udgang-overgang IX

Indgang-udgang-overgang IX - 40 x 50 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2015

Posted on September 12th, 2015 in Selected works
Tags: , , , , ,

Vestre Landsret – site specific

Vestre Landsret - installation view
Vestre Landsret - installation view
Vestre Landsret - installation view
Vestre Landsret - installation view
Vestre Landsret - installation view
Vestre Landsret - installation view

Posted on September 12th, 2015 in Installations
Tags: , , , , ,

The Grand Cabinet

A conversation between Trine Boesen and curator Anna Krogh (Brandts) with an introduction by Anna Krogh, 2014.

You can’t just stand in a painting?

Yet this is where any conversation about Trine Boesen’s recent monumental work The Grand Cabinet must begin. Nothing less than a 146 m2 space consisting of painted floors and walls held in a limited colour palette: Delicate blue and black fields of colour come alive through Boesen’s dynamic line work, both angular and organic. Twisted viewpoints and sequences of interrupted contours create the impression of a funhouse on drugs.

The installation presents a very physical encounter with a painting in an expanded field, wild and unruly. One senses the influence of fellow artists like Katharina Grosse and Jessica Stockholder, where artistic force is used to collapse the limitations of painting, creating an open, virtual space. At the same time The Grand Cabinet is so focussed and tightly composed that you realise the work makes use of deliberate gesture and direction; that a path has been provided for the eye, the body and the senses.

If you know the feeling of looking up at a starry sky and really sensinginfinity, then you’ll know what it’s like to step into Boesen’s work. It is unmistakably like standing in a galaxy of stars, planets, space probes, satellites and other UFOs – literally unidentified flying objects. Perhaps this is where the obvious reference to the horror film Dr. Caligari’s Cabinet from 1920 is located, by German director Robert Wiene. The legendary film set design, created by Hans Janowitz and Carl Mayer, symbolizes the mental state of the emotionally unstable protagonist. Boesen’s sci-fi universe also challenges the physical experience of the work, allowing it to settle as a state of mind; not as an emotional imbalance, rather it is about letting the energy of the space act in symbiosis with the viewer’s mind.

It is not an uninteresting point, to consider, that out of the American theorist Rosalind Krauss’ famous essay Sculpture in the Expanded Field, from 1979, grew thoughts on painting in an expanded field as well. In the 1970’s not only sculpture would collapse traditional concepts of space, defy the dogma of the pedestal and affect the surrounding reality, but also the framework of painting would be challenged. In the 1990’s painters took on painting as three-dimensional space and Trine Boesen is one of Denmark’s most prominent exponents of this practice, having experimented considerably with the possibilities and implications of painting. The Grand Cabinet is no exception. Within the physical scope of the piece, the eye meets yet another depth, namely the two-dimensional space of the image. It is from this painted surface that the motion of the work takes place. It whirls.

AK: In relation to theories of painting in the expanded field it might be interesting to discuss whether an understanding of The Grand Cabinet is anchored in seeing the work as sculpture or as painting. Does it matter, which category of work we refer to?

TB: I call The Grand Cabinet a painting-installation. In this way you can talk about the work using several approaches, rather than limiting it to a clear definition. I’ve been interested in staging painting to such a degree that it shifted from what could be perceived as an actual painting but at the same time you wouldn’t be able to place it within the tradition of sculpture either. It is an amalgamation of several genres; the style, the staging, the painted surfaces, and in this way The Grand Cabinet is really just a natural extension of the hybrid universe I usually work in. I’ve been developing strategies in relation to space and surface in my paintings for a while now, exploring how to visually create the illusion of space while evoking something infinite and also representing reality as a false front. I don’t know if it would be meaningful to call The Grand Cabinet a rather large three-dimensional painting or if you could call it an installation set-painting or something else. It’s precisely one of the points of working with painting in the expanded field, that the work does something else than usual and that this something else is perhaps part of renewing the understanding of what painting is today. I approached the surfaces of The Grand Cabinet on different terms than I would have if it had been an ordinary painting because I knew it was a total universe I was building, but I engaged in the process as if it were one big giant painting.

AK: How do you compose a complex work such as The Grand Cabinet?

TB: I had laid out some dogmas for myself. I wanted to create one large whole with as few devices as possible, but also, and through this, to liberate my visual vocabulary to such an extent that it would be possible for me to ditch some of the considerations I usually act upon in the painting process. I chose the palette of black, blue and white to create a sense of calm within the turbulent mesh of lines and shapes that were to create the experience of infinite space in the work. As a result of many of my earlier explorations into abandoning linear perspective, I could freely move around on all the surfaces creating the entrances and exits needed for a sense of space in the piece. I had the idea that I, with Brian Eno in one ear and Tortoise in the other, would be able to cancel the pull of gravity merging images of distant galaxies, reminiscences from daily life, rules and regulations, manuals, machine parts, signs, vanishing points and explosions into a single whole.

AK: It is interesting that you insist on highlighting pictorial elements, which you fetch in the real world. The installation also appears to refer to an aesthetic informed by stage sets and scenography, i.e. a fictional universe. You have spoken about your interest in the film Dr. Caligari’s Cabinet? Could you elaborate?

TB: My method for working with the space and the construction of The Grand Cabinet is inspired by the film in as much as I have made use of some of its effects and devises, i.e. the use of theatrical movie sets and the warped universe. The Grand Cabinet is not a paraphrase of Robert Wiene’s work but when I saw the film it really pushed me into pursuing ideas I had been considering working on for a long time. The thoughts I had about expanding my painting by creating a set-like staging of the work were somehow framed by the film, but where the film is dense and claustrophobic, I chose to open up The Grand Cabinet releasing it out toward the universe. Dr. Caligari’s Cabinet reflects a mental condition of fear and insecurity using, among other things, elaborate set design. It reveals a state where reality is distorted. I noticed that the sets in the film allow you to become caught up in the universe, despite the obvious staging. I was also interested in creating an environment that could grab the viewer and make a non-place visible, a place that does not exist, but would be recognised by many even so.

AK: The idea of the spectator being incorporated into the piece, so to speak – partly by the simple fact that it is three-dimensional, partly by you insisting on referring to an environment that many recognise – seems to be a recurring theme in your work. It is a well-known strategy from the 1990’s to place both the production and perception of meaning into the hands of the viewer. A practice you are also an exponent for. What is it that painting can and should be able to offer to be relevant to the viewer?

TB: Well, it’s a bit tricky to come up with a recipe for that but I feel that painting is a powerful means of expression, that to a very high degree painting is able to communicate ideas and emotions. Anything is possible on a canvas. Essential thoughts can be translated and made ​​visible in a painting. There is such a large range for what painting can examine and how it looks. Sometimes it speaks directly to your soul because it strikes a sore spot or opens up to something completely new you never saw coming. Painting can be unfolded in so many ways that make it relevant. In my work I explore how to visually involve the viewer in the piece. One of the ways I do this is through my installation-like staging of painting. I invite the viewer to experience a sense of unity where the communications of various influences interweave. I have an idea that the distance between viewer and piece is broken down when the painting is no longer confined by a frame but instead enters into the space around it, and when, as a viewer, it becomes necessary for you to move around within this space.

AK: Where do you find your inspiration?

TB: I’m a bit like a sponge absorbing everything around it. I’m constantly seeing new connections between different things which don’t necessarily belong together. I photograph quite a lot of what I come across and use these images as models. A painting is often shaped from the observations and records I’ve collected. It’s often what surrounds us that I’m interested in, such as architecture. It tells us of history, of time and place, and creates the environments we operate in. At the same time I’m also fascinated by odd details like things that have lost their function or have simply been abandoned. The world of things held up against the intangible has always been an area of ​​interest to me. I’ve been looking at the Baroque quite a bit, at its philosophies of eternity, because I find the thoughts and ideas of the period inspiring. It seems to me that when these notions are brought into our time, they still appear relevant. A film like Gravity from 2013, by the Mexican director Alfonso Cuarón, where the depiction of vast infinite space puts both the fear and the attractiveness of indefinable perpetuity into perspective, is similarly inspiring. The extended moment where everything quivers before it shatters into a thousand pieces, changes its shape and becomes something else. I also have many references and sources of inspiration from both art and music. But like so many other artists I particularly get a lot out of travelling and meeting other cultures. It’s as if all your senses are sharpened when you are away, and you look at everything with renewed interest. It’s all around us.

Posted on September 11th, 2015 in English, Texts
Tags: , , , , ,

The Grand Cabinet

En samtale mellem Trine Boesen og kurator Anna Krogh (Brandts) med introduktion af Anna Krogh, 2014.

Man kan da ikke stå i et maleri?

Alligevel er det dér enhver samtale om Trine Boesens seneste monumentalværk The Grand Cabinet må begynde. Intet mindre end et 146 m2 stort rum bestående af bemalede gulve og vægge holdt i en begrænset farvepalet: Nuancerede blå og sorte farverum, der vækkes til live af Boesens dynamiske, både kantede og bløde streg. Skæve vinkler og brudte forløb skaber et parajumpers Windbreaker Echohurlumhejhus på stoffer. Installationen lægger op til et fysisk møde med et maleri i et udvidet felt, vildt og uregerligt. Man aner sporene til kunstnerkollegaer som Katharina Grosse og Jessica Stockholder, hvor den kunstneriske kraft bruges til at sprænge alle rammer for maleriet og skabe et åbent, virtuelt rum. Samtidig er The Grand Cabinet så skarpt og stramt komponeret, at man forstår, der er en styring af rummet, at der er en vej lagt til rette for øjet, kroppen og sanserne.

Hvis man kender følelsen af at stå med øjnene rettet mod en stjernehimmel og virkelig mærke uendeligheden, så ved man, hvordan det er at træde ind i Boesens univers. Det er vitterligt som om at stå i en galakse af stjerner, planeter, rumsonder, satellitter og andre ufoer – rettelig talt uidentificerede flyvende objekter. Det er måske her den oplagte reference til skrækfilmen Dr. Caligaris Kabinet fra 1920 ligger, instrueret af Robert Wiene. Den legendariske filmscenografi, skabt af Hans Janowitz og Carl Mayer, fungerer som et sindbillede på den mentalt ustabile hovedpersons psykiske tilstand. Også i Boesens sci-fi univers udfordres den fysiske oplevelse og den sætter sig som en mental stemning; ikke som en psykisk ubalance, men snarere handler det om at lade det energiske rum gå i symbiose med betragterens sind.

Som en ikke uinteressant pointe voksede der, ud af den amerikanske teoretiker Rosalind Krauss’ berømte essay Sculpture in the Expanded Field fra 1979, også tanker om et maleri i et udvidet felt; det var ikke kun skulpturen, som i 1970erne kunne nedbryde det traditionelle rum, vælte soklerne og gribe ind i den omkringliggende virkelighed, også maleriets rammer kunne testes. I 1990erne gik malere til maleriet som et tredimensionalt rum, og Trine Boesen er en af Danmarks fremmeste eksponenter for denne praksis. Hun har om nogenparajumpers Windbreaker Trumaneksperimenteret med maleriets virkemidler. The Grand Cabinet er ingen undtagelse. I det fysiske rum møder øjet endnu en dybde, nemlig billedets todimensionale rum. Det er ud fra den malede flade at bevægelsen sker. Det svimler.

AK: Ud af teorierne om maleriets udvidede felt kunne det være interessant at diskutere om forståelsen af The Grand Cabinet egentlig ligger i værket anskuet som en skulptur eller som et maleri. Har det nogen betydning, hvilken værkkategori, vi taler indenfor?

TB: Jeg kalder selv The Grand Cabinet for en maleri-installation. På den måde kan man tale om værket på flere måder og netop ikke ud fra en klar definition. Jeg har været interesseret i at iscenesætte maleriet i sådan en grad, at det har bevæget sig væk fra at kunne opfattes som et egentligt maleri, og man vil heller ikke kunne placere værket i en skulpturel tradition. Det er en sammensmeltning af flere genre; det formgivende, det sceniske og det malede. På den måde er The Grand Cabinet egentlig blot en naturlig udvidelse af det hybride univers, jeg ellers bevæger mig i. Jeg har længe arbejdet med fladen og rummet i mine malerier og undersøgt, hvordan man visuelt kan skabe illusioner af rum og tale om noget uendeligt og samtidig tale om virkeligheden som kulisse. Jeg ved ikke om det har en betydning om man kalder The Grand Cabinet for et ret stort tredimensionalt maleri, eller om man kalder det installatorisk kulissemaleri, eller noget helt tredje, for det er vel netop en af pointerne i arbejdet med maleriet i det udvidede felt, at det gør noget andet end det plejer, og at det dér andet måske er dét, som er med til at forny opfattelsen af, hvad maleri er i dag. Jeg gik til The Grand Cabinets væggeud fra nogle andre præmisser, end hvis det havde været et almindeligt maleri, fordi jeg vidste, at det var et totalt univers, jeg var i gang med at opbygge, men jeg forholdt mig til processen som var det ét stort gigant-maleri.

AK: Hvordan komponerer du et komplekst værk som The Grand Cabinet?

TB: Jeg havde opsat nogle dogmer for mig selv, både for at kunne skabe ét stort hele med så få virkemidler som muligt og for derigennem at frigøre i mit visuelle sprog, så det blev muligt for mig at slippe de overvejelser, jeg normalt har i forbindelse med maleprocessen. Jeg havde valgt paletten sort, blå, hvid for at skabe ro i det turbulente virvar af streger og former, som skulle danne oplevelsen af et uendeligt rum. Og pga. mine efterhånden mange undersøgelser med at ophæve centralperspektivet i værket, kunne jeg frit bevæge mig rundt på alle flader og skabe de indgange og udgange, som var nødvendige for at skabe rum i værket. Jeg havde jo en idé om, at jeg med Brian Eno i det ene øre og Tortoise i det andet kunne ophæve tyngdekraften og sammenflette motiver af fjerne galakser, reminiscenser fra dagligdagen, ordensregler, manualer, maskindele, skilte, forsvindingspunkter og eksplosioner til ét hele.

AK: Det er interessant, at du insisterer på at fremhæve billedelementerne, som du henter fra virkelighedens verden. Installationen synes jo også at henvise til en æstetik båret af kulissen og det scenografiske, altså et fiktivt univers. Du har selv talt om din interesse for filmen Dr. Caligaris Kabinet? Kan du uddybe det?

TB: Min måde at arbejde med rummet og konstruktionen i The Grand Cabinet er inspireret af filmen på den måde, at jeg har samlet nogle af filmens virkemidler op. Det vil sige dens arbejde med filmkulissen og det skævvredne univers. The Grand Cabinet er ikke en parafrase over Robert Wienes værk, men ved at se filmen fik jeg for alvor blod på tanden til at forfølge en idé, der så længe havde været på mit tegnebord. Den tanke, jeg havde om at rumliggøre mit maleri ved at skabe en kulisseagtig iscenesættelse, blev på en måde rammet ind af den film. Hvor filmen er fortættet og klaustrofobisk, har jeg i The Grand Cabinet åbnet op ud mod universet. Dr. Caligaris Kabinet afspejler en psykisk tilstand ved at bruge frygten og det utrygge, bl.a. igennem scenografien; den synliggør en tilstand af virkelighedsforvrængning. Jeg oplever, at filmens kulisser gør, at man fanges ind i universet trods den tydelige iscenesættelse. Jeg var også interesseret i at skabe et miljø, der kunne gribe fat i beskueren og synliggøre et ikke-sted, et sted, som ikke findes, men som mange alligevel godt kender.

AK: Det med, at beskueren så at sige er tænkt ind i værket – dels ved det simple faktum, at det er tredimensionalt, dels ved, at du holder fast i at henvise til et miljø som mange kender – synes at gå igen hos dig. Det er jo et velkendt greb fra 90erne at lægge betydningsdannelsen og aflæsningen af meningen med værket over til betragteren. En praksis du selv er eksponent for. Hvad er det maleriet kan og skal kunne for at være vedkommende for betragteren?

TB: Ja, det er ret svært at komme med en opskrift på det, men jeg mener, at maleriet er en stærk udtryksform, som i den grad kan kommunikere ideer og følelser. Alt er muligt på et lærred. Essentielle tanker kan oversættes og synliggøres i maleriet. Der er så stor spændvidde for, hvad maleriet undersøger og hvordan det ser ud. Nogle gange taler det lige ind i sjælen på en, fordi det rammer et ømt sted eller åbner op for noget helt nyt, man ikke havde set komme. Maleriet kan udfoldes på mange måder, som gør det vedkommende. I min praksis arbejder jeg med visuelt at involvere betragteren i værket. Det gør jeg bl.a. igennem mine installatoriske iscenesættelser af maleriet. Jeg inviterer betragteren til at opleve en helhed, hvor værkerne taler sammen på kryds og tværs. Jeg har en idé om, at afstanden mellem betragter og værk nedbrydes, fordi værket ikke længere er afgrænset af rammen, men griber ud i rummet, eller fordi man bliver nød til at bevæge sig rundt i det.

AK: Hvor henter du din inspiration?

TB: Jeg er lidt som en svamp, der suger alt til sig. Jeg kan hele tiden se nye forbindelser mellem forskellige ting, der ikke nødvendigvis hører sammen. Jeg fotograferer meget af det, som jeg møder på min vej, og det bruger jeg som billedforlæg. På den måder bliver maleriet ofte dannet ud fra observationer og registreringer, jeg har gjort mig. Det er tit det, der omgiver os, jeg er interesseret i, som eksempelvis arkitektur. Den fortæller om tiderne og stederne og skaber de rum vi agerer i. Samtidig er jeg også optaget af underlige detaljer som ting, der har mistet deres funktion eller blot er efterladte ting. Den tingslige verden sat op mod det uhåndgribelige har altid været et interessefelt for mig. Jeg har set en del på barokken og dens uendelighedsfilosofier, fordi det er spændende med tankerne og ideerne fra den tid. Det virker som om, at barokkens ideer og virkemidler, når de trækkes op til vores tid, stadig er noget vi kan relatere til. En film som Gravity af den mexicanske instruktør Alfonso Cuaón fra 2013, hvor det store uendelige rum perspektiverer både angsten og tiltrækningskraften ved den udefinerbare uendelighed, er ligeledes inspirerende. The extended moment, hvor alting dirrer før det splintres i tusind stykker, ændrer form og bliver til noget andet. Jeg har mange referencer og inspirationskilder, både fra kunstens og musikkens verden. Men som så mange andre kunstnere, får jeg i særdeleshed meget ud af at rejse og møde andre kulturer. Det er som om, at alle sanserne skærpes mens man er på udebane, og man ser på alt med fornyet interesse. It’s all around us.

Posted on September 11th, 2015 in Dansk, Texts
Tags: , , , , ,

Hybrid Worlds

Hybrid Worlds – Time and Space in Trine Boesen’s Painting

By dr.phil Anne Ring Petersen, 2014

”Psychedelic” or ”fantasy” you might think the first time you are sucked into one of Trine Boesen’s paintings, and thrown breathlessly around between wildly growing ornamentations and strong acid colours in a universe in which all the usual relations of scale have been eradicated, and wondrous close encounters occur between otherwise disparate and separate elements. Indeed, she has already been placed into this framework. This happened partly in 2011 when Holstebro Kunstmuseum organised the group exhibition ”Psych-Out. Psychedelic Contemporary Art” and brought Boesen’s painting into the company of capricious fantasy spaces of other Danish artists like e.g. Anders Brinch, Jonas Phil, Ida Kvetny and Christian Finne, and partly when Kunsthallen Brandts in 2007 arranged the group exhibition ”Girlpower & Boyhood”, in which Boesen, amongst others including Julie Nord, Kathrine Ærtebjerg, Lise Blomberg Andersen and Eske Kath were declared as representatives for ”the new figurative fantasy painting”, which deals with fantasy, figuration and gender issues (Kjems 2011: 6). Should you look closer, however, you discover – bit by bit – that all the figurative elements in Boesen’s works refer to something that actually exists, like her human figures that often take their reference point from photographs of real people. As Trine Boesen herself has explained about her working methods: ”My approach? I look at all the material that exists in the world that I am in” (Grosenick 2006: 34). In spite of this foundation of empiric observations of reality, you can hardly call Boesen a realist. Generally, her melded universe is difficult to place in well-defined style and genre categories such as ’psychedelic art’, ’fantasy painting’ and ’realism’, because there are elements of all of them in her art. As an initial description of Trine Boesen’s paintings, I will therefore label them as hybrids. I thereby distance myself from previous identifications of Boesen as a fantasy painter, as these failed to acknowledge the development of a more spatially and abstractly-orientated painting that marks her work and exhibitions from recent years.

‘Hybrid’ is a characteristic that applies to a large segment of painting from the last 20 years. If you consult a ’global’ overview of contemporary painting such as Vitamin P. New Perspectives in Painting, you can see this for yourself, as well as get a clear sense that paintings can be hybrids in many different ways (Breuvart 2002). ’Hybrid’ can refer to both the style, the work’s content, the chosen form of expression as a combination of media, and finally to the cross-cultural anchoring of the piece through appropriation of, and references to form and content elements from several different cultures. In this case, the characteristic hybrid underlines the fact that Boesen’s work might well be painted in Denmark, but in an interchange with an international scene. In which sense Boesen’s paintings can be said to be hybrids – whether this characteristic covers more than the taking in of inspiration from the outside and stylistic fusion of the psychedelic and the realistic – we will return to in the following.

Between Countryside and City
Trine Boesen grew up in Ry, was educated at The Jutland Art Academy in Aarhus from 1995-1997, and from 1997-2002 at The Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen, where she still lives and works when she isn’t out on one of her many travels to absorb impressions and atmospheres. In other words, her path is suspended between an upbringing in one of Denmark’s most outstanding areas of natural beauty and the capital’s quick pulse and colourful cultural diversity. Seen in that light, it is not so strange that the universal opposition and connection between nature and culture have always been a key motif in Boesen’s paintings, in which for instance the big city’s stripper can meet the pine forest’s deer as seen in Temptation – Mother me (2006), and in which skyscrapers and fantastic giant flowers can grow in a race towards the sky, as in Mind read me (2008). Additionally, many of Boesen’s motifs seem to be derived from the landscape as genre and basic compositional model, but significantly, realised as hypermodern urban landscapes. It is, amongst other things, this particular crossfading of landscape and cityscape and the manmade and naturally created, which contribute to making Boesen’s paintings hybrids – in this case on the level of the motif and the symbolic.

If you want to reach a deeper understanding of Boesen’s art and the development she has undergone in recent years, it is useful to take cross-section through her production. The following will therefore first focus on her universe of motifs, then look at how she unfolds this universe into the respective dimensions of time and space in order to finally return to the work’s composite character and the tension the hybridity evokes.

Inner and Outer Realities
In Trine Boesen’s paintings from 2005-2006, the human is, in several cases, the motifs central figure. This applies for example in the trilogy with the big city tableaux Strange Days, Strange Nights and Kids in the Mist, which replays the dream of great love in three acts, with the young loving couple placed monumentally in the middle (Junge-Stevnsborg 2006: 10). It has, however, always primarily been places and things that have preoccupied the artist, together with moods and colours. People and their emotions have mostly functioned as the narrative impetus for the image narrative and the formal pivotal point around which the rest of the work’s elements are interwoven. As an almost logical consequence, the human figure has not disappeared in the later paintings, but it has at least been scaled down into discreet figures, which only just about give the spectator an anchoring in the image in the shape of a placeholder in its space. Whereas the trilogy from 2005-2006 has the lovers as the main characters in the obvious sense that the series is about them, and thereby only allows the spectator to participate in the image through empathy with the characters’ stories and states of mind, the newer images are more open to the viewer’s own projections and interpretations. They invite you to remember, associate and create meaningful connections on the foundation of your own subjective interpretation. Together with the human figure, the modernist architecture of the skyscraper, which dominated many of Boesen’s images from the mid 00’s, such as Settlers (2003) and Another Real World (2004), has also started to occupy a less prominent place.

An example is the aforementioned Mind read me. Like most of Boesen’s canvases, the painting is big: it measures a whole 215 x 190 cm. In fact, it is structured according to classical landscape painting’s formula with a foreground, a middle ground and a background. In opposition to this, Boesen, however, applies the central perspective’s mimetic representation of space only to the figurative details and not to the entire composition. In spite of the format and the huge yellow chrysanthemum that shoots up in the foreground like a wildly growing and untameable giant hogweed, the painting appears to be almost intimate due to its density of detail. The skyscraper city no longer dominates supreme as in for instance Adventures in Wonderland (2005). Instead, it appears behind the flower’slaciniateleaves, dwarfed by their relative size. In contrast to the flowers, the architecture is not coloured-in, but appears as a graphic drawing in black and white as if it had lost its material substance. This, in turn, increases the architecture’s flexibility as image, and thereby its ability to become one with the portal of signs and things that circle vortex-like in the image’s middle ground and create the frame through which you get a view out towards a cosmic void or an endless universe that simultaneously seems to generate and absorb everything.

In the portal’s web of abstract ornamental and spatial elements, you re-encounter a number of typical Boesen motifs: from the car to the nuts, which anchor the stream of things on the ground, over stylised faces of young girls, to warning signs forbidding explosives and a Swiss army knife, which with unfolded blades seems to attack the flower from the side, seconded by a laughing set of false teeth. You also re-encounter the mushrooms and the exotic flowers that grow lushly out from the cracks in the urban motifs. As if to underline the dynamic in the picture, Boesen lets a banner reminiscent of a road network wave through the empty space as an abstract sign for speed and movement, which, however, ends in a recognisable figure: a cherub gone astray, hurled from the outer universe into the dense weaving of worldly objects. While the woman above wears black sunglasses, and thereby seems to look inward towards her own self, the woman in the lowest part of the picture looks curiously outwards and upwards. It is through her active observing figure that we are projected into the image universe and become the recipients ourselves of the flood of mutually interrelated pieces of information that float towards her. Mind read me thereby visualises the connectedness, which is one of the challenges in a globalised world in which digital networks and increased traffic across the globe get people, cultures and information to cross paths on a – so far – unseen scale and at a higher speed. That the painting’s overwhelming accumulation of things and signs, movements and streams does not seem heavy and overloaded, but on the contrary has a fine and almost weightless balance in its composition, is due to Boesen’s particular method of combining painting and drawing, in which the contours of all the shapes in the painting are drawn with a pencil on a prepared white canvas, with several areas being allowed to remain uncoloured as a line drawing.

Painting and the Other Media
In a historical sense, drawing has been an important sketching tool for the artist, not in the least when one made paintings ’after nature’. The nature or reality that Trine Boesen portrays in her pictures is often a reality experienced at second hand, because it is first filtered through the images of others. As with most other artists, Boesen sources nutrition for her own art through the study of the art of others: it can be space-creating painters such as the Germans Katharina Grosse and Franz Ackermann, American feminist artists or a frenetic artist using drawing such as Raymond Pettibon, or it can be psychedelic image experiments from the 1970’s, or the sampling of different images from pop artists such as Robert Rauschenberg and James Rosenquist (Junge-Stevnsborg 2006: 11). Although she finds inspiration in small everyday things, her pictures are not based directly on an observation of reality, as pictures of realism and naturalism are. Rather, they build on findings from her now extensive image archive with images from magazines and books, private photos etc.

Therefore, Boesen’s paintings are representatives of the form of painting that the artist and art theorist Peter Weibel has named ”pittura immedia” (Weibel 2010), but with a term from media theory you may also name them ”remediated” painting (Bolter and Grusin 1999). Weibel used the term to describe how painting was transformed in the 20th century when artists, in a larger manner, started to appropriate images and techniques from mechanical, electronic and digital media such as photography, film, TV, video and – later on – the computer and the Internet. Paintings based on such media are, according to Weibel, not only characterised by mediation, but also byimmediation.They have been filtered through the visual media’s mechanical reproduction, i.e. their ’photographic’ and ’filmic’ visuality and modes of depiction. Thereby, their relationship to the world has become partially more distant and second hand, while partially becoming more attentive to the nature of its imagery. According to Weibel, the result is a painting, which emphasises painting’s mediated, coded and contextual character. Because such works are paintings they can, however, also work themselves out on the other side of the mediation and forward to a form of sensory immediacy and presence in the midst of its mediation – that Weibel calls immediation. In short, media conscious painting transcends the visuality of the electronic and digital image forms by simply insisting on the painterly as a sensory phenomenon. It is a type of painting that wants to have it’s cake and it eat too. It is holding on to painting’s sensuality and colour, yet at the same time insisting that painting is connected to the technically reduceable forms of images that dominate the visual culture of our time. As ”pittura immedia”, Trine Boesen’s paintings are also a kind of indirect description of the epochal visuality and common visual culture they are derived from; an image culture where images are accesible in excess, and where it is almost impossible not to be sucked into its vortex on a daily basis.

The flood of motifs in Boesen’s paintings thereby sends a signal about the dominance and accessibility of images in our culture. Boesen constructs a realism of details by using a kind of collage technique in which pieces of motifs from different existing image sources are assembled into a new reality, and are even further mediated through the use of yet another technology – that being the overhead projector, Boesen’s indispensable tool. As opposed to the collage, however, painting and drawing tend to even-out the transitions between the fragments so that we hardly think about the stitching of the motifs, but to the contrary, experience a Boesen painting as a kind of totality, an image world.

The Mutual Relationship between Things
Indeed, ’Realism of details’, ’collage’ and ’pittura immedia’ are terms that can help to define the characteristics of Boesen’s artistic expression. To this one should add ’accumulations’. Kirse Junge-Stevnsborg has, very appropriately, compared Boesen’s teaming big city universes with an anthill, in which everything happens and interconnects in multifarious ways: ”One doesn’t notice it until one is in the middle of it. One starts to imagine that there is a whole little world inside it. Social norms and communities, patterns of behaviour and rules of law. A societal order that can be compared with a mental thought process in which the brain cells communicate with each other and create activity, images and meanings. A microcosm within a macrocosm.” (Junge-Stevnsborg 2006: 11) An accumulation therefore of the big world in the painting’s small world. As Lise Skytte Jacobsen has noted, the accumulation is as an artistic organisational principle, historically connected with the modern industrialised world and its forms of mass production. The accumulation is probably most widely used as a sculptural organisational principle, but as Boesen’s paintings demonstrate, it can also function as an image-making compositional principle. An accumulation is an assemblage of many different things, but the quantity is not important in itself. A factory warehouse with thousands of systematically placed goods does not constitute an accumulation but, rather, a warehouse system; while on the other hand, so does a gathering of old furniture and belongings in a loft. It is thereby the organisation of the objects, their distribution in space and their spatial as well as architectonic structure, which define an accumulation. An accumulation is thus a qualitative term that describes a structuring of the things, which does not arise out of their user function, but rather – as the collage – tear the elements out of their original contexts. The accumulation and the collage de-contextualise the things in order to make them into something else. As Skytte Jacobsen concludes: ”The accumulation threatens, in other words, the objects’ independent identities and their stable meaning.” (Jacobsen 2005: 11) An accumulation creates unfamiliar encounters and interactions between things, and it accelerates a shift in meaning because ”the accumulation [is] not first and foremost depending on the density, but rather on initially unexplainable, overwhelming relations between the elements” (Jacobsen 2005: 16).

Relations are precisely what steers Boesen’s work with painting. She transfers her imagery onto transparencies so that she, through the aid of her overhead projector, can project them and, using pencil, transfer them to the canvas one at a time. By changing the distance between projector and canvas she can regulate the size of the motifs. By moving the projector, she can repeat a motif, and by placing several transparencies on the projector at the same time, she can, in the sketching phase, investigate how one element connects itself to another to create a constellation that can connect itself with new constellations over and over again, so that the object elements create ambiguous and branching, but never-the-less, consciously directed chains of association. Even though Boesen usually has an overall idea as to how the painting should be, the accumulation of motifs evolves in a working process that is at once controlled, and yet open to surprising occurrences, incidentally appearing couplings and impulsive thoughts.

One thing is the motif elements, another is the themes that the elements build up and that form leading threads through Boesen’s production. The clearest and possibly most important of these is the relationship between nature and culture, but other factors are pushing in. There is not a great distance between accumulation and a lined-up display, or still life as it is called in art terminology. In a still life, all the objects are loaded with symbolic meaning and point ultimately towards life’s connection with death. Therefore a lined-up display is often interpreted as a momento mori. In a traditionally still life with e.g. a lavish bouquet of flowers, one can thereby find a few withered flowers or perhaps a fly or a butterfly, which symbolically points towards life’s shortness and earthly transience. The detailed realism of the objects makes Boesen’s paintings reminiscent of a still life’s frozen stasis – while simultaneously, they are paradoxically very dynamic. As in the sixteenth century Dutch Vanitas pictures, one constantly encounters small reminders of the fragility of life – from the threatening switchblade, to warning signs forbidding explosives, the grinning of false teeth, and the copulating skeletons above the flies, the butterflies and the stuffed deer trophies, to the empty dark universe that breaks through the cracks in the thin membrane of civilisation.

If Boesen’s universes are suspended between life and death, nature and culture, microcosmos and macrocosmos, they are at the same time also suspended between chaos and order. And this applies to the formal compositional level as well as the content. Take for example Ghost I (2010) and Ghost II (2010) in which huge stacks of firewood tower along a road as far as the eye can see, and give the image-space a walled stability. However, the stability seems, at the same time, to be overshadowed by the frenetic cluster of known and unknown artefacts that drift above them like a runaway storm cloud. Compositionally, the stacks of firewood in Ghost I and Ghost II function like the modern architecture from slightly earlier big city visions such as Cucumber Eyes (2004), Concrete River (2005) and The Mind’s Eye (2005). They form a temporary bulwark of order against the explosive chaos, which streams towards the viewer like a tidal wave approaching from afar.

It is therefore no coincidence that Boesen has given the double painting from 2005 the title Butterfly Effect 1 and Butterfly Effect 2. In chaos theory, the butterfly effect refers to the observation that small changes in one place, in a non-linear system and through chain-reactions, can cause major changes at a later stage and in another place. The term can be traced back to the middle of the 20th century when meteorologists mapped apparently random or chaotic weather phenomena that, when analysed over time, created a graphic double spiral pattern, reminiscent of butterfly wings. Since then the term has often been used as a metaphor for how an apparently chaotic process can be controlled by a form of self-organisation, and how small occurrences can lead to major consequences, even though we humans cannot directly determine the logic that connects them. To Trine Boesen, the butterfly effect seems to almost have become an image of how her art comes about. Like a butterfly’s wing beating in the chaos theory’s theoretical example can create small changes in the atmosphere, which can influence the direction and character of a tornado weeks later somewhere else, so can any element that Boesen adds to her images affect the whole, and cause unpredictable semantic changes. As viewers, we have no insight into the underlying system – the causes for the choices Boesen makes. We are just witnesses to the accumulating tornado that most of her paintings really are.

Space and Architecture
The tornado effect, however, does not overshadow the fact that Trine Boesen’s compositions are at the same time tightly controlled. They are ruled by an overview like the architect’s and the city planner’s. Like them, Trine Boesen first of all creates space. And she belongs to the innovators exploring space within painting – both inwards and outwards. Inwards, she renews painting (equally with painters like the Ethiopian-born, New York-based Julie Mehretu, the German painter Torben Giehler and, on Danish soil, Eske Kath) with great strength and daring by twisting the spatial construction of the central perspective in new ways, manipulating the natural scale of things and suspending gravity so that the space of the image is set strongly into motion and things threaten to slip out of place. Boesen uses overwhelming jumps in scale to connect the things together in new ways. The things look real, but the proportions are out of tune with reality. Instead, their scale is dictated by the meaning and function they have in the image’s narrative (Rosenvinge 2010). With the distortion of the relationships of scale in a recognisable motif, the artist opens the possibility for the eye to be tricked into seeing a figure in an abstract form, or vice versa, to seeing an abstract form in something that is actually a figure. In a split second everything can transform itself, and everything can connect itself with something else. Spatial connectivity and temporary simultaneity thereby seem to be two sides of the same coin for Boesen, who interweaves inner and outer realities so tightly that they can no longer be separated.

In terms of motif, Boesen has often organised the space using modern architecture as large forms, which hold the image’s myriad of details in place. Although she likes to let the architecture stand unpainted and flat like a theatrical set piece, she nonetheless gives the viewer a strong experience of spatiality by using a three-fold artistic method: first of all, a steep or suction-like perspective. Boesen knowingly exploits the possibilities to direct the viewer into unfamiliar viewpoints with the assistance of frog’s or bird’s-eye perspectives in combination with twisted angles and multiple vanishing points in the same painting. Secondly, she works with the repetition of abstract elements distributed on the surface to create spatial depth; and thirdly, she uses overlapping planes to create a sense of space behind space, which evokes a feeling that the big city’s noisy and familiar world of fellow human beings, high-rises, everyday events and personal things bursts, revealing an unknown and unfathomable space behind.

Painting and Installation
Trine Boesen does, however, also work with the physical space around the paintings. Since 2002 she has drawn on the exhibition walls, and on several occasions since 2007 she has opened up the picture space to the viewer by utilising the strategies of installation art. Beginning with the solo exhibition ”Strange Days” at Vane Contemporary Art in Newcastle in 2007, Boesen has gathered her paintings together in an installatory hang by extending their motifs out into the surroundings through the use of illusionary mural paintings. For example, in ”Strange Days” the whirling loose pieces of boards in The Wish (2007) continued their explosion outside the painting’s format, while the pine forest in Temptation – Mother Me grew out into the surroundings.

Boesen’s Frisk pust fra kosmos (A Fresh Wind from the Cosmos) was in fact an actual wall painting executed in and for one of Kunsthal Charlottenborg’s exhibition spaces in connection with the exhibition of wall paintings Til vægs (Against the Wall) in 2009. By letting the painting spread out from a corner, Boesen connected her image with the room in a way that created space. The painting struck, in an illusionistic way, a hole in the wall and opened up a view to the cosmos, from where a ”fresh wind” flowed in, in the form of round red balls, accompanied by signs, nuts, stars and other surprising objects. They seem to hurtle at high speed from outer space in through the crack, in order to spread out in the hall. The motif was, on the one hand, a painting in the tradition of the baroque monumental illusionary wall and ceiling decoration, which in a similar way opened up the architecture to let another often divine or mythological world into the concrete architecture. On the other hand, and to a great extent, it was also a modern abstract composition whose bearing elements, the cosmos’ black monochrome and the repetitive ball-shape that constituted the picture’s minimalist and formal primary motif.

You also got a cosmic sense from the 75 m2 large wall painting that Trine Boesen created in 2013 for the octagonal hall in Den Frie, Centre of Contemporary Art as her contribution to the group exhibition ”Stedet er Rummet” (The Place is the Space) about the dealing in contemporary art with science fiction and ’space’ understood as both a galactic space and architectural space, including the exhibition space itself. Under the title Et andet sted (Another Place) Boesen installed paintings as ’roofs’ on the diagonal surface of the two freestanding podiums. They seem to intercept identifiable and unidentified flying objects from the poetic light blue panorama that Boesen has spread out onto the walls behind them, as the sky over the rooftops of the city. Et andet sted takes its motif’s form from the painting series UFO presented earlier the same year at Boesen’s solo exhibition at Gallery MøllerWitt in Aarhus. In this series, which features the outlook post as an architectural centre point and ’observation’ as lead motif, you also see clouds of signs, pictograms, words, objects, numbers and abstract elements as line fragments, circles and arrows spread out over the paintings’ weightless universes.

The installation Et andet sted did not only give a ”freshwind”, but rather transported the hall and the viewer into another form of spatiality or another dimension of consciousness. The ”other place” that the installation suggested, broughtwell-known manmade objects in close contact with the bluish infinity of the space and unidentifiable objects. The installation thereby created an unknown form of polarity between near and far, known and unknown, material and immaterial. Et andet sted thereby also suspended the viewer between ’here and there’: between the body’s heavy presence in the physical space and a weightless journey out to imaginary galaxies.

But what does the arrangement of an exhibition (or a contribution to an exhibition) as a coherent installation actually bring to Boesen’s otherwise two-dimensional canvases? What does she achieve by letting psychedelic patterns intertwine themselves as a pressure wave out onto the walls, as she did in her exhibition ”Hej Society” in Aarhus Kunstbygning (2005), or by ’connecting’ the paintings Miss Blacky White and the Anthills (2006) and Miss bLW (2006) to the surroundings with black tendrilson the wall of the now defunct Gallery Mogadishni (2006)? Not to mention her carefully orchestrated interconnection of all her canvases with the aid of a huge wall decoration at the significant solo exhibition of World Without End at Vejle Kunstmuseum in 2009. As at Kunsthal Charlottenborg the same year, Boesen had made illusionistic holes in the walls, so that something unknown could penetrate in from a distance. But in Vejle the pace and the impact was different because here coloured balls in delicate hues drifted slowly and gracefully as soap bubbles from the holes in order to spread themselves out over all the walls of the exhibition as a silent and wonderful poetry.

What Boesen achieves is first and foremost an expansion of her universe beyond the frame, and an enhancement of the mutual relationships between the individual paintings in the exhibition. Secondly, she displaces painting in a genre-like sense: the pieces are no longer ’easel paintings’ in a traditional sense, but unlike e.g. Franz Ackermann’s and Katharina Grosse’s painting installations, they do not completely overtake the gallery space. Boesen’s exhibitions position themselves consciously askew in relation to both categories. The pieces are neither easel paintings nor installations, but then again they are in turn a bit of both. Finally, the staging releases a kind of double invitation to the viewer. One is partly encouraged to experience and read the collected presentation as a whole in which the paintings refer to each other across the space, partly invited to immerse oneself in each painting’s own anthill. In this way the viewer is invited into a more complex experience than what painting often offers.

This was particularly evident at Boesen’s exhibition ”Everything is Blinking”at the Copenhagen gallery Beaver Projects in 2012, where she, as something new, had tried her hand at a circular picture format, here shown in a total staging with night-black walls sprinkled with clusters of stars drawn with Posca pen. As a whole the installation signalled ’cosmos’, but at the same time the round canvases, like some remote, isolated spheres put under magnifying glass, encouraged the viewer to examine each of their unique magical weightless worlds. In contrast to the actual installation art, Boesen’s stagings of painting do not rob the spectator of his or her overview. Even though the total exhibition space cannot of course be overviewed in its entirety in a glance, you are still able to get an overview of the single canvas. Rather, the installation in Beaver Projects made the viewer spatially disorientated. That probably had more to do with the dizzying perspectives in the round, almost floating paintings themselves than the fact that the exhibition was staged as an installation in which the round images were glimmering from unfamiliar high and low positions within the space’s starry sky.

In 2014 Boesen continued to work with site-specific all-encompassing stagings and round canvases in the solo exhibition ”Measuring Space” at the Copenhagen gallery Kant. Here she had divided the exhibition space in two: a green space for the series Wanderlust and a white space for the round canvasses from the series Grey Scale. The contrast between colour-scale and grey-tone, the green space’s relative darkness and, caused by the contrast, the almost glowing white space created a contrast-rich sensory experience in which the interactions between spatial connectedness and temporal simultaneity, which Boesen works with in her paintings, seemed to extend themselves out to the surrounding space. Compared with earlier works, Grey Scale and Wanderlust introduce a simplification and reduction of the figurative elements, possibly most evident in Grey Scale.

The series indeed contains ’documentary’ elements from cityscapes of Copenhagen, Berlin and Marrakesh, but they are interpreted so abstractly that the paintings become what the anthropologist Marc Augé has described as non-places, meaning anonymous places one can find everywhere in the globalised and urbanised world of today, places devoid of local character and cultural anchoring in ’the place’. In turn, Boesen has endowed them with a spacy weightlessness that makes them into places from another world. The architectonic and abstract geometric thereby move in the foreground in the exhibition ”Measuring Space” – also in a literal sense as Boesen in the gallery’s front space executed the wall painting Start with the End across the corner of the space. The painting’s geometrical outlines with white on a black background hark back to Sol Lewitt’s monumental wall drawings, but with the addition of Boesen’s unmistakeable dynamic activation of the pictorial space and play with spatial depth and infinite endlessness. At the same time, Start with the End pointed forward to Boesen’s solo exhibition ”New Resort” at Trapholt in the Autumn of 2014. In particular to the up until now culmination of her work with painting’s spatial dimensions in the total installation The Grand Cabinet. Here the piece’s 4.1 meter high architecture formed an asymmetric star-shaped painting-as-theatrical-set-piece, which completely enclosed the visitor, who as a voyager moved into its core to explore its inner landscape.

At the exhibitions where Boesen has extended the image’s universe beyond the canvas with either figurative or ornamental areas of paint, something else happens. Here the barrier between the piece and the spectator’s space is penetrated, because the areas of paint around the canvasses create doubt about where the borders are drawn, and whether the borders are still there. We are so used to consider paintings as a form of art in which the borders are defined by the frame, that we seldom think about the fact that strong images can contain an auroral dynamic, meaning a radiance that causes the charging and conquering of the space around them to such an extent that nothing else can hang in their proximity. Boesen’s wall paintings can be perceived as visualisations and image-making of this so to speak invisible, yet perceptible radiance. This perhaps becomes most visible in her installation of Space Odyssey I (2011) at Holstebro Kunstmuseum’s exhibition ”Psych-Out. Psykedelisk samtidskunst” (Psych-Out: Psychedelic Contemporary Art) (2011). Here the image’s own pink foundation was extended ’aurorally’ out into the surroundings due to a stronger pink colour on the wall around the image, which created a colourful radiance that enhanced the awareness of the pressure waves emanating out from its explosive motif.

Time and Speed
One of the characteristics of installation art is that it extends the experience of the artwork over time (Petersen 2009: 41-42). Trine Boesen consciously exploits this characteristic when she stages her paintings as installations. Add to this that her detailed realism and her surprising combining of motif elements also contribute toward getting the viewer to dwell with curiosity and investigate the piece. Although at first her dynamic compositions send signals about high-speed life in the fast lane, as seen for example in The Bridge (2010), the level of detailing supports slow contemplation. In addition, each piece is, in reality, the product of a slow and time-consuming work process. It would therefore not be wrong to say that, in terms of time, the contemplating viewer’s reading-time mimics the artist’s production time, and that the slowness of both stands in a relationship of tension to the experience of speed and acceleration that the images communicate. Boesen’s images thereby function as a kind of intersection of different temporalities: the slow and the fast, the static and the moving. It is perhaps the key, too, that they so efficiently communicate a sense of chaos and ”all things simultaneously being present in the world” (Bonde 2007: 37). On the one hand, they relate to the overwhelming flow of information that many contemporary people are exposed to; on the other hand, they establish small oases of beauty and contemplation.

Hybridity
I started out by calling Trine Boesen’s paintings hybrids, and as we have seen they are hybrids in more than one sense. As the introduction already stated, they unite different stylistic features. Amongst other things, she draws on psychedelic art, fantasy painting and photo-based realism, but also on architectural drawing, illusionistic monumental painting and ”pittura immedia” (Peter Weibel). In technical terms, the paintings are built on the interaction between different media and technologies: photography, the internet, the overhead projector, drawing, painting, collage and installation. Add to this that her pictorial worlds intersect different times and insert different spaces into each other. In terms of her motifs, she has a unique ability to get everything otherwise incompatible and fundamentally different to reconcile on the painting’s surface, so that the image at once seems convincingly coherent and clearly constructed. Therefore it can also be said that Boesen’s paintings are controlled hybrids. Although the diversity of each image can at times seem overwhelming, it is not just everything that is allowed to be in a painting. The overall concept of the painting controls the selection of the elements, and considerations of content and form are carefully balanced. Therefore the repeated space-creators and a colour scheme narrowed down in a single image to a limited palette, to ensure a unifying coloristic effect.

Cultural hybrids always contain tensions, and Boesen’s hybrid worlds have this more than average. Purely in terms of the experiential, they can create a tension in the viewer between ’here’ and ’there’ – that between the viewer’s actual space and bodily presence ’here and now’ and the image’s illusionistic space, which generates another time and another place, or another dimension of consciousness: the dream or vision. Regardless of what theme Boesen brings up, she seems to be inclined to build on the relationships of tension, for example, between big and small, distant and near, acceleration and slowness. She also builds up the image around interacting opposites, as for example, the recurrent dualisms between nature and culture, and between chaos and order. For Boesen, such polarities and tensions are a contemporary condition that the painting in itself cannot change, but possibly helps us to reflect on and understand:

“I think that we live in a time, where nearly everything is possible, the reality far surpasses what one could possibly imagine, the flow of information and mass communication is heavier than ever and we are very ’global’. Our time is very dynamic, very planned, very ambitious, very chaotic and to a great extent filled with contrasts. The polarity is pronounced in both respect to the positive and the negative. I’m not trying to change ’our time’ in my paintings; I try to capture it.” (Boesen quoted in Grosenick 2006: 35)

BIBLIOGRAPHY
Bolter, Jay David and Richard Grusin. Remediation: Understanding New Media. Cambridge, MA: MIT Press, 1999.
Bonde, Lisbeth. “Blomster & bomber”. In Girlpower & Boyhood. Ed. Lene Burkard. Odense: Kunsthallen Brandts, 2007: 24-89.
Breuvart, Valérie, ed. Vitamin P: New Perspectives in Painting. London, New York: Phaidon Press, 2002.
Grosenick, Uta. “Where Do You Come From?”. In Trine Boesen. Paintings. Ed. Trine Boesen. Copenhagen, 2006.
Jacobsen, Lise Skytte. Ophobninger. Moderne skulpturelle fænomener. Copenhagen: forlaget politisk revy, 2005.
Junge-Stevnsborg, Kirse. “Trine Boesen and the Butterfly Effect.” In Trine Boesen. Paintings. Ed. Trine Bosen. Copenhagen, 2006: 6-11.
Kjems, Folke. “Psykedelisk samtidskunst.” In Psych-Out. Psykedelisk samtidskunst. Ed. Jakob Vengberg Sevel. Holstebro: Holstebro Kunstmuseum, 2011: 3-4.
Petersen, Anne Ring. Installationskunsten mellem billede og scene. Copenhagen: Museum Tusculanums Forlag, 2009.
Rosenvinge, Line. “Når det bobler og brister.” Copenhagen, 2010 from https://trineboesen.com/naar-det-bobler-og-brister. Accessed12 September 2014.
Weibel, Peter. “Pittura/Immedia: Painting in the Nineties between Mediated Visuality and Visuality in Context.” In Contemporay Painting in Context. Ed. Anne Ring Petersen et al. Copenhagen: Museum Tusculanum Press, 2013: 43-64.

Posted on September 11th, 2015 in English, Texts
Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,

Hybride Verdener

Hybride verdener – tid og rum i Trine Boesens maleri

Af dr.phil Anne Ring Petersen, 2014.

”Psykedelisk” eller ”fantasy” tænker man måske, når man første gang bliver suget ind et af Trine Boesens malerier og slynges åndeløst rundt mellem vildtvoksende ornamentik og stærke, syrede farver i et univers, hvor alle vante skalaforhold er ophævet, og forunderlig nærkontakt opstår mellem ellers uforenelige og adskilte ting. De rammer er hun da også allerede blevet sat ind i. Det skete, dels da Holstebro Kunstmuseum i 2011 organiserede gruppeudstillingen ”Psych-Out. Psykedelisk samtidskunst” og bragte Boesens malerier i selskab med syrede fantasirum af andre danske kunstnere som fx Anders Brinch, Jonas Phil, Ida Kvetny og Christian Finne, dels da Kunsthallen Brandts i 2007 arrangerede gruppeudstillingen ”Girlpower & Boyhood”, hvor Boesen sammen med bl.a. Julie Nord, Kathrine Ærtebjerg, Lise Blomberg Andersen og Eske Kath blev rubriceret som en repræsentant for ”det nye figurative fantasymaleri”, som arbejder med fantasy, figuration og kønsproblematikker (Kjems 2011: 6). Ser man nærmere efter, opdager man dog lidt efter lidt, at alle de figurative elementer i Boesens værker refererer til noget faktisk eksisterende, ligesom menneskefigurerne ofte har forlæg i fotografier af virkelige personer. Som Trine Boesen selv har forklaret om sin arbejdsmetode: ”Min tilgang? Jeg kikker på alt det materiale, der er i den verden, hvor jeg befinder mig” (Grosenick 2006: 34). Trods denne fundering i empirisk iagttagelse af virkeligheden kan man dog vanskeligt kalde Boesen for realist. Hendes sammensatte univers er i det hele taget svær at placere i veldefinerede stil- og genrekategorier som ’psykedelisk kunst’, ’fantasymaleri’ og ’realisme’, for der er islæt af dem alle i hendes kunst. Som en første beskrivelse af Trine Boesens malerier vil jeg derfor kalde dem for hybrider. Dermed lægger jeg afstand til tidligere identifikationer af Boesen som fantasymaler, der går skævt af den udvikling af et mere rumligt og abstrakt orienteret maleri, som kendetegner hendes værker og udstillinger fra de seneste år.

’Hybrid’ er en karakteristik, der kan passe på en del maleri fra de seneste tyve år. Konsulterer man en ’global’ oversigt over samtidsmaleriet som Vitamin P. New Perspectives in Painting, får man syn for sagn og en klar fornemmelse af, at malerier kan være hybride på mange forskellige måder (Breuvart 2002). ’Hybrid’ kan både henvise til formsproget, værkets indhold, den valgte udtryksform som en kombination af medier og endelig til en tværkulturel forankring af værket gennem appropriation af og henvisninger til form- og indholdselementer fra flere forskellige kulturer. I nærværende sammenhæng skal karakteristikken ’hybrid’ understrege, at Boesens malerier nok er malet i Danmark, men i udveksling med en international scene. I hvilken forstand Boesens malerier kan siges at være hybride, dvs. om karakteristikken dækker mere end indoptagelse af inspiration udefra og stilistisk fusion af det psykedeliske og det realistiske, vender vi tilbage til i det følgende.

Mellem land og by
Trine Boesen er opvokset i Ry, uddannet på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus i årene 1995-1997 og i årene 1997-2002 på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København, hvor hun fortsat bor og arbejder, når hun ikke er ude på en af sine mange rejser for at suge indtryk og stemninger til sig. Hendes livsbane er med andre ord udspændt mellem en opvækst i et af de mest naturskønne områder i Danmark og hovedstadens hurtige puls og brogede kulturelle mangfoldighed. På denne baggrund er det ikke så mærkeligt, at den universelle modsætning og forbindelse mellem natur og kultur altid har været et ledemotiv i Boesens malerier, hvor fx storbyens stripper kan møde fyrreskovens kronvildt, som det ses i Temptation – Mother me (2006), og hvor skyskrabere og fantastiske kæmpeblomster kan vokse om kap mod himlen som i Mind read me (2008). Dertil kommer, at mange af Boesens motiver synes at være tænkt ud fra landskabet som genremæssig og kompositorisk grundmodel, men betegnende nok realiseret som hypermoderne bylandskaber. Det er bl.a. denne særlige overblænding af landscape og cityscape, det menneskeskabte og det naturskabte, som bidrager til at gøre Boesens malerier hybride – i dette tilfælde på det motiviske og symbolske plan.

Vil man nå til en dybere forståelse af Boesens kunst og den udvikling, hun har gennemgået i de seneste år, er det nyttigt at lægge nogle tværsnit gennem hendes produktion. Det følgende vil derfor først stille skarpt på hendes motiviske univers, dernæst se på, hvordan hun udfolder dette univers i henholdsvis tidens og rummets dimensioner, for til slut at kunne vende tilbage til værkernes sammensatte karakter og de spændinger, som hybriditeten afsætter.

Indre og ydre virkeligheder
I Trine Boesens malerier fra 2005-6 er mennesket i adskillige tilfælde motivets centralfigur. Det gælder fx trilogien med storbytableauerne Strange Days, Strange Nights og Kids in the Mist, der gennemspiller drømmen om den store kærlighed i tre akter med de unge elskende placeret monumentalt i midten (Junge-Stevnsborg 2006: 10). Det har dog altid primært været stederne og tingene, der har optaget kunstneren, sammen med stemninger og farver. Personer og deres følelser har mest fungeret som det narrative afsæt for billedets fortælling og det formelle omdrejningspunkt, omkring hvilket resten af værkets elementer er vævet. Som en nærmest logisk konsekvens er menneskefiguren om ikke forsvundet i de senere malerier så i det mindste blevet skaleret ned til diskrete staffagefigurer, der kun lige netop kan give beskueren en forankring i billedet i form af en pladsholder i dets rum. Hvor trilogien fra 2005-6 har de elskende som hovedrolleindehavere, i den direkte forstand at serien handler om dem, og dermed kun tillader beskueren at deltage i billedet gennem indlevelse i personernes historie og sindstilstand, er de nyere billeder mere åbne for beskuerens egne projektioner og fortolkninger. De inviterer en til at erindre, associere og skabe betydningsmæssige sammenhænge på grundlag af ens egne subjektive indlæsninger. Parallelt med menneskefiguren er den modernistiske skyskraberarkitektur, der dominerede mange af Boesens billeder fra midten af 00’erne – såsom Settlers (2003) og Another Real World (2004) – også begyndt at indtage en mindre fremtrædende plads.

Tag fx det førnævnte Mind read me. Som de fleste af Boesens lærreder er maleriet stort og måler hele 215 x 190 cm. Det er for så vidt bygget op efter landskabsmaleriets klassiske forskrifter med en forgrund, en mellemgrund og en baggrund. I modsætning til dette underlægger Boesen dog kun de figurative detaljer og ikke den samlede komposition centralperspektivets virkelighedsefterlignende rumkomposition. Trods formatet og den mægtige gule krysantemum, der skyder op i forgrunden som en vildtvoksende og utæmmelig bjørneklo, virker maleriet alligevel i kraft af sin detaljetæthed nærmest intimt. Skyskraberbyen dominerer ikke længere suverænt som i fx Adventures in Wonderland (2005). Den titter i stedet frem bag blomstens fligede blade, dværgagtiggjort af deres størrelse. I modsætning til blomsten er arkitekturen ikke farvelagt, men fremtræder som en grafisk tegning i sort-hvid, som havde den mistet sin materielle substans. Det øger til gengæld arkitekturens fleksibilitet som billede og dermed dens evne til at gå i ét med den portal af tegn og ting, som runder sig malstrømagtigt i billedets mellemgrund og danner den ramme, igennem hvilken man får et kik ud mod et kosmisk tomrum eller et uendeligt univers, der på én gang synes at afføde og opsuge alting.

I portalens væv af abstrakte ornamentale og rumlige elementer genfinder man en række typiske Boesen-motiver: fra bilen og møtrikkerne, der forankrer strømmen af ting på jorden, over stiliserede ungpigeansigter til bombeforbudsskilte og en schweizerkniv, hvis udfoldede blade synes at angribe blomsten fra sidefløjen sekunderet af et grinende gebis. Man genfinder også svampene og de eksotiske blomster, der vokser frodigt frem fra sprækkerne mellem de urbane motiver. Som for at understrege dynamikken i billedet lader Boesen et vejnetslignende banner bølge gennem det tomme rum som et abstrakt tegn for fart og bevægelse, der dog munder ud i en genkendelig figur: en putto på afveje, slynget fra det ydre univers ind i det tætte væv af jordiske ting. Mens kvinden for oven bærer sorte solbriller og dermed synes at kikke indad i sig selv, kikker kvinden nederst i billedet nysgerrigt udad og opad. Det er gennem hendes aktive betragterfigur, at vi projiceres ind i billedets univers og selv bliver modtagere af den flod af indbyrdes forbundne informationer, der strømmer mod hende. Mind read me visualiserer således den forbundenhed, som er en af udfordringerne i en globaliseret verden, hvor digitale netværk og øget trafik på tværs af kloden får mennesker, kulturer og informationer til at krydse spor i et hidtil uset omfang og i et højere tempo. At maleriets overvældende ophobning af ting og tegn, bevægelse og strømme ikke virker tung og overlæsset, men tværtom nærmest vægtløs og kompositorisk hårfint afbalanceret, skyldes Boesens særlige måde at kombinere maleri og tegning på, hvor konturerne på alle formerne i maleriet bliver tegnet omhyggeligt op med blyant på et grunderet, hvidt lærred, og flere partier får lov at forblive ufarvelagte som en stregtegning.

Maleriet og de andre medier
Tegningen har historisk set været et vigtigt skitseredskab for kunstnere, ikke mindst når man skulle male billeder “efter naturen”. Den natur eller virkelighed, Trine Boesen skildrer i sine billeder, er i mange tilfælde en virkelighed oplevet på anden hånd, idet den først er filtreret gennem andres billeder. Som de fleste andre kunstnere finder Boesen næring til sin egen kunst ved at studere andres: Det kan være rumskabende malere som tyske Katharina Grosse og Franz Ackermann, amerikanske feministiske kunstnere eller en frenetisk tegner som amerikanske Raymond Pettibon; eller det kan være psykedeliske billedeksperimenter fra 1970’erne eller samplingen af forskellige billeder hos popkunstnere som Robert Rauschenberg og James Rosenquist (Junge-Stevnsborg 2006: 11). Selvom hun henter inspiration i de små ting i hverdagen, er hendes billeder ikke baseret på direkte virkelighedsobservation, sådan som realismens og naturalismens billeder er det. De bygger snarere på fund i hendes efterhånden omfattende billedarkiv med materiale fra magasiner og bøger, private fotos mv.

Boesens malerier er således repræsentanter for den form for maleri, som kunstneren og kunstteoretikeren Peter Weibel har kaldt for ”pittura immedia” (Weibel 2010), men som man også med en term fra medieteorien kunne kalde for remedieret maleri (Bolter og Grusin 1999). Weibel bruger termen til at beskrive, hvordan maleriet blev forvandlet, da kunstnere i det 20. århundrede begyndte at appropriere billeder og teknikker i stor stil fra mekaniske, elektroniske og digitale medier som fotografi, film, TV, video og – senere – computeren og internettet. Malerier, der baserer sig på sådanne medier, er ifølge Weibel ikke blot kendetegnet ved mediering, men også immediering: De er blevet filtreret gennem mekanisk reproducerbare billedmediers ’fotografiske’ og ’filmiske’ visualitet og afbildningsformer. Derved er deres forhold til verden dels blevet mere distanceret, andenhånds, dels mere billedmæssigt reflekteret. Resultatet er ifølge Weibel et maleri, som vægter maleriets medierede, kodede og kontekstuelle karakter. Fordi sådanne værker er malerier, kan de dog også arbejde sig ud på den anden side af medieringen og frem til en form for sanselig umiddelbarhed og nærvær midt i medieringen – dét, Weibel kalder for immediering. Kort sagt, det mediebevidste maleri transcenderer de elektroniske og digitale billedformers visualitet ved slet og ret at insistere på det maleriske som sanseligt fænomen. Det er et maleri, som både vil blæse og have mel i munden. Det holder fast på maleriets sanselighed og kolorisme, men det insisterer samtidig på, at maleriet hænger sammen med de teknisk reproducerbare billedformer, som dominerer vor tids visuelle kultur. Som ”pittura immedia” er Trine Boesens malerier også en slags indirekte signalement af den epokale visualitet og almene billedkultur, den er rundet af; en billedkultur, hvor billeder er tilgængelige i overflod, og hvor det nærmest er umuligt ikke dagligt at blive suget ind i deres malstrøm.

Den motiviske overflod i Boesens billeder sender således et signal om billeders dominans og tilgængelighed i vores kultur. Boesen konstruerer sig frem til en motivisk detaljerealisme ved at benytte en slags collageteknik, hvor motivstumper fra forskellige eksisterende billedkilder stykkes sammen til en ny virkelighed – tilmed medieret gennem yderligere en billedteknologi, overheadprojektoren, Boesens uundværlige arbejdsredskab. I modsætning til collagen, tenderer maleriet og tegningen dog mod at udjævne overgangene mellem fragmenterne, så vi næsten ikke tænker over de motiviske sammensyninger, men tværtimod oplever et Boesen-maleri som en slags totalitet, en billedverden.

Tingenes indbyrdes relationer
‘Detaljerealisme’, ‘collage’ og ‘pittura immedia’ er altså termer, der kan hjælpe med til at indkredse det særegne ved Boesens kunstneriske udtryk. Hertil bør man føje ‘ophobninger’. Kirse Junge-Stevnsborg, Kunstnerisk leder af Den Frie Udstillingsbygning. har meget passende sammenlignet Boesens myldrende storbyuniverser med en myretue, hvor alting sker og forbindes indbyrdes på mangfoldige måder: ”Man lægger ikke mærke til den, før man står midt i den. Man begynder at forestille sig, at der er en hel lille verden inden i den. Sociale normer og fællesskaber, adfærdsmønstre og retsregler. En samfundsorden, der kan sammenlignes med en mental tankeproces, hvor hjernes celler kommunikerer med hinanden og skaber aktivitet, billeder og betydninger. Et mikrokosmos i makrokosmos.” (Junge-Stevnsborg 2006: 11) En ophobning altså af den store verden i maleriets lille. Som Lise Skytte Jacobsen har bemærket, er ophobningen som kunstnerisk organiseringsprincip historisk forbundet med den moderne industrialiserede verden og dens masseproduktionsformer. Ophobningen er nok mest udbredt som skulpturelt organiseringsprincip, men som Boesens malerier demonstrerer, kan den også fungere som billedkompositorisk princip. En ophobning er en ansamling af mange forskellige ting, men antallet er ikke afgørende i sig selv. Et fabrikslager med tusindvis af systematisk opstillede varer udgør ikke en ophobning, men et lagersystem. Det gør en sammenstuvning af gamle møbler og ejendele på et loft til gengæld. Det er således organiseringen af tingene, deres rumlige fordeling og rumlig-arkitektoniske struktur, der definerer en ophobning. En ophobning er dermed et kvalitativt begreb, der beskriver en strukturering af tingene, der ikke udspringer af deres brugsfunktion, men snarere – som collagen – river elementerne ud af deres oprindelige sammenhænge. Ophobningen og collagen dekontekstualiserer tingene for at gøre dem til noget andet. Og Skytte Jacobsen konkluderer: ”Ophobningen truer med andre ord objekternes selvberoende identitet og deres stabile betydning.” (Jacobsen 2005: 11) En ophobning skaber uvante berøringer og interaktioner mellem tingene, og det sætter deres betydning i skred, for ”ophobningen [er] ikke først og fremmest afhængig af tætheden, men snarere af umiddelbart uforklarede, uoverskuelige relationer mellem elementerne” (Jacobsen 2005: 16).

Relationer er præcis, hvad der styrer Boesens arbejde med maleriet. Hun overfører sine billedforlæg til transparenter, så hun ved hjælp af sin overheadprojektor kan projicere dem op på og med blyant overføre dem til lærredet, ét efter ét. Ved at ændre afstanden mellem projektor og lærred kan hun regulere motivernes størrelse. Ved at flytte på projektoren kan hun gentage et motiv, og ved at lægge flere transparenter på projektoren samtidig kan hun på skitsestadiet undersøge, hvordan et element forbinder sig med et andet til en konstellation, som så igen kan forbindes med nye konstellationer, så genstandselementerne danner flertydige og forgrenede, men ikke desto mindre bevidst styrede associationskæder. Selvom Boesen normalt har en overordnet idé om, hvordan maleriet skal være, vokser de motiviske ophobninger på den måde frem i en arbejdsproces, der på én gang er kontrolleret og åben for overraskende indfald, tilfældigt opståede koblinger og impulsive tankespring.

Ét er motivelementerne, noget andet de temaer, som elementerne bygger op, og som danner ledetråde gennem Boesens produktion. Det tydeligste og nok vigtigste er forholdet mellem natur og kultur, men andre trænger sig på. Der er ikke langt fra ophobning til opstilling eller stilleben, som det kaldes i kunstterminologien. I et stilleben er alle genstandene ladet med symbolsk betydning og peger ultimativt på livets forbindelse med døden. Derfor fortolkes opstillinger ofte som et memento mori. I et traditionelt stilleben med fx en overdådig blomsterbuket kan man således finde enkelte visne blomster og måske en flue eller sommerfugl, der peger symbolsk på livets korthed og det jordiskes forgængelighed. Detaljerealismen på tingenes niveau giver Boesens billeder mindelser om et stillebens frosne stase – samtidig med at de paradoksalt nok er meget dynamiske. Som i 1600-tallets nederlandske Vanitas-billeder støder man konstant på små påmindelser om livets skrøbelighed – lige fra den truende schweizerkniv, bombeskiltene, det grinende gebis og de kopulerende skeletter over fluerne, sommerfuglene og de udstoppede hjortetrofæer til det tomme, mørke univers, der bryder gennem sprækkerne i civilisationens tynde hinde.

Er Boesens universer spændt ud mellem liv og død, natur og kultur, mikrokosmos og makrokosmos, er de samtidig også spændt ud mellem kaos og orden. Og det på såvel det formelle kompositoriske som det indholdsmæssige plan. Tag fx Ghost I (2010) og Ghost II (2010), hvor enorme brændestabler er tårnet op langs en vej, så langt øjet rækker, og giver billedrummet en fastmuret stabilitet. Stabiliteten synes dog samtidig at blive overskygget af den urolige hob af kendte og ukendte artefakter, der fyger hen over dem som en løbsk uvejrssky. Kompositorisk fungerer brændestablerne i Ghost I og Ghost II ligesom den moderne arkitektur i lidt tidligere storbyvisioner som Cucumber Eyes (2004), Concrete River (2005) og The Mind’s Eye (2005). De udgør et midlertidigt bolværk af orden mod det eksplosive kaos, der strømmer mod beskueren som en flodbølge fra det fjerne.

Det er således ingen tilfældighed, at Boesen har givet et dobbelt-maleri fra 2005 titlen Butterfly Effect 1 og Butterfly Effect 2. I kaosteorien betegner sommerfugleeffekten det forhold, at små ændringer ét sted i et ikke-lineært system via kædereaktioner kan forårsage store ændringer i en senere fase og på et andet sted. Termen kan føres tilbage til midten af det 20. århundrede, hvor meteorologer kortlagde umiddelbart tilfældige eller kaotiske vejrfænomener, som ved analyse af dem over tid dannede et dobbelt grafisk spiralmønster med mindelser om sommerfuglevinger. Siden da er termen ofte blevet brugt som en metafor for, hvordan tilsyneladende kaotiske processer kan være styret af en form for egen organisering, og hvordan små tildragelser kan få store konsekvenser, selvom vi mennesker ikke umiddelbart kan gennemskue den logik, der forbinder dem. For Trine Boesen synes sommerfugleeffekten nærmest at være blevet et billede på, hvordan hendes kunst bliver til. Ligesom en sommerfugls slag med vingerne i kaosteoriens teoretiske eksempel kan skabe små ændringer i atmosfæren, der kan få indflydelse på retningen og karakteren af en tornado uger senere et andet sted, således kan ethvert element, som Boesen føjer til sine billeder, påvirke helheden og forårsage uforudsigelige betydningsmæssige forandringer. Det underliggende system – årsagerne til de valg, Boesen træffer – har vi som beskuere ingen indsigt i. Vi er blot vidner til den akkumulerede tornado, som de fleste af hendes billeder i grunden er.

Rum og arkitektur
Tornadoeffekten overskygger dog ikke, at Trine Boesens kompositioner samtidig er stramt styrede. De beherskes af arkitektens og byplanlæggerens overblik. Som de skaber Boesen frem for alt rum.

Og hun hører til fornyerne af maleriets rum. Både indadtil og udadtil. Indadtil skaber hun – i lighed med malere som den etiopisk fødte, New York-baserede Julie Mehretu, den tyske maler Torben Giehler og på dansk grund Eske Kath – fornyelse ved med stort overskud og dristighed at vride det rumskabende centralperspektiv på nye måder, manipulere med tingenes naturlige skala og ophæve tyngdekraften, så billedrummet sættes i kraftig bevægelse og faretruende skred. Boesen bruger overrumplende skalaspring til at hængsle tingene sammen på nye måder. Tingene ser virkelige ud, men deres proportioner er ude af takt med virkeligheden. I stedet bliver deres størrelse styret af den betydning og funktion, de har i billedets samlede fortælling (Rosenvinge 2010). Ved at skævvride størrelsesforholdene i et genkendeligt motiv åbner kunstneren mulighed for, at øjet kan snydes til at indlæse en figur i en abstrakt form eller omvendt se en abstrakt form i noget, der ret beset er en figur. Alt kan på et splitsekund forvandle sig, og alt kan forbinde sig med noget andet. Rumlig forbundenhed og tidslig samtidighed synes dermed at være to sider af samme sag for Boesen, der væver ydre og indre virkeligheder så tæt sammen, at de ikke længere kan skilles ad.

Rent motivisk har Boesen ofte organiseret rummet ved at bruge moderne arkitektur som storformer til at holde billedernes mylder af detaljer på plads. Selvom hun gerne lader arkitekturen henstå ubemalet og flad som et sætstykke, giver hun alligevel beskueren en stærk oplevelse af rumlighed ved at benytte et trefoldigt kunstnerisk greb: For det første et stejlt eller sugende perspektiv. Boesen udnytter bevidst mulighederne for at styre beskueren ind i uvante udsigtspositioner ved hjælp af frø- og fugleperspektiv i kombination med skæve vinkler og flere forsvindingspunkter i samme billede. For det andet arbejder hun med repetition af abstrakte elementer fordelt på fladen som rumskabere, og for det tredje bruger hun overlappende planer til at skabe en fornemmelse af rum bag rum, hvilket afsætter en følelse af, at storbyernes larmende og fortrolige verdener af medmennesker, højhuse, hverdagshændelser og nære ting slår sprækker mod et ukendt og uudgrundeligt rum bagved.

Maleri og installation
Trine Boesen arbejder imidlertid også med det fysiske rum omkring billederne. Siden 2002 har hun tegnet på udstillingsvæggene, og siden 2007 har hun ved flere lejligheder åbnet billedrummet ud mod beskueren ved at bruge installationskunstens virkemidler. Startende med soloudstillingen ”Strange Days” på Vane Contemporary Art i Newcastle i 2007 har Boesen samlet sine malerier i en installatorisk ophængning ved at forlænge deres motiver ud i omgivelserne ved hjælp af illusionistisk vægmaleri. På ”Strange Days” fortsatte de hvirvlende løse brædder i The Wish (2007) fx deres eksplosion uden for billedformatet, mens fyrreskoven i Temptation – Mother Me voksede ud i omgivelserne.

Boesens Frisk pust fra kosmos var et egentligt vægmaleri udført i og til en af Kunsthal Charlottenborgs udstillingssale i forbindelse med vægmaleriudstillingen Til vægs i 2009. Ved at lade maleriet brede sig ud fra et hjørne forbandt Boesen sit billede med lokalet på en måde, som skabte rum. Maleriet slog på illusionistisk vis hul i muren og åbnede et kik ud mod kosmos, hvorfra et ”frisk pust” strømmede ind i form af runde røde kugler ledsaget af skilte, møtrikker, stjerner og andre overraskende objekter. De syntes at suse i høj fart fra det ydre rum ind gennem hullet for at spredes i salen. Motivet var på den ene side et maleri i traditionen fra barokkens monumentale illusionistiske væg- og loftudsmykninger, der på tilsvarende måde åbnede arkitekturen og lukkede en anden, ofte guddommelig eller mytologisk verden ind i arkitekturens konkrete ditto. På den anden side var det også i høj grad en moderne abstrakt komposition, hvis bærende elementer var kosmos’ sorte monokrom og den gentagne kugleform, som udgjorde billedets minimalistiske formelle ledemotiv.

Kosmiske fornemmelser fik man også af det 75 m2 store vægmaleri, som Trine Boesen i 2013 skabte til den ottekantede sal i Den Frie Udstillingsbygning for Samtidskunst som bidrag til gruppeudstillingen ”Stedet er rummet” om samtidskunstens livtag med science fiction og ’rummet’ forstået både som galaktisk rum og arkitektonisk rum, herunder selve udstillingsstedet. Under titlen Et andet sted havde Boesen installeret malerier som ’tage’ på den skrå overside af to fritstående podier. De synes at opfange identificerbare og uidentificerbare flyvende objekter fra det poetiske lyseblå panorama, som Boesen havde bredt ud på væggene bag dem – som himmelrummet over byens tage. Et andet sted trak motiviske veksler på maleriserien UFO, præsenteret tidligere samme år på Boesens soloudstilling hos Galerie MøllerWitt i Aarhus. I denne serie, som har udsigtsposten som arkitektonisk omdrejningspunkt og ’observation’ som ledemotiv, ser man ligeledes skyer af skilte, piktogrammer, ord, objekter, numre og abstrakte elementer som linjestykker, cirkelslag og pile, der spredes ud i billedernes vægtløse universer.

Installationen Et andet sted gav ikke blot et ”frisk pust”, men transporterede snarere både sal og beskuer ind i en anden form for rumlighed eller en anden bevidsthedsdimension. Det ”andet sted”, som installationen fremsuggererede, bragte velkendte, menneskeskabte objekter i nærkontakt med en blånende uendelighed og uidentificerbare objekter. Installationen skabte derved en uvant form for polaritet mellem fjernt og nært, kendt og ukendt, materielt og immaterielt. Et andet sted udspændte således også beskueren mellem ’her’ og ’der’: mellem kroppens tunge tilstedeværelse i det fysiske rum og en vægtløs rejse ud i imaginære galakser.

Men hvad gør indretningen af en udstilling (eller et bidrag til en udstilling) som en samlet installation egentlig ved Boesens ellers todimensionale lærreder? Hvad opnår hun ved at lade psykedeliske mønstre slynge sig som trykbølger ud over væggene, som hun gjorde på sin udstilling ”Hej Society” i Aarhus Kunstbygning (2005), eller ved at ’hægte’ malerierne Miss Blacky White and the Anthills (2006) fast til omgivelserne med sorte udløbere på væggene af det nu hedengangne Galleri Mogadishni (2006) For slet ikke at tale om hendes gennemførte sammenkædning af alle sine lærreder ved hjælp af en kæmpe vægdekoration på den markante soloudstilling World Without End på Vejle Kunstmuseum i 2009. Som på Charlottenborg samme år havde Boesen slået illusionistiske huller i væggen, så noget ukendt kunne trænge ind fra det fjerne. Men tempoet og virkningen var anderledes, for i Vejle svævede farvede kugler i sarte kulører langsomt og yndefuldt som sæbebobler fra hullerne for at brede sig ud over alle væggene på udstillingen som en tyst og forunderlig poesi.

Hvad Boesen opnår, er for det første en udvidelse af sit univers ud over rammen og en fremhævelse af de indbyrdes relationer mellem de individuelle malerier på udstillingen. For det andet forskyder hun maleriet rent genremæssigt: Værkerne er ikke længere ’staffelimalerier’ i traditionel forstand, men i modsætning til fx Franz Ackermanns og Katharina Grosses maleriinstallationer bemægtiger de sig heller ikke gallerirummet fuldstændigt. Boesens udstillinger placerer sig bevidst skævt i forhold til begge kategorier. Værkerne er hverken staffelimaleri eller installation, og så alligevel lidt af begge dele. Endelig udløser iscenesættelsen en art dobbeltinvitation til beskueren, som dels opfordres til at opleve og aflæse den samlede præsentation som en helhed, hvor billederne refererer til hinanden på kryds og tværs af rummet, dels indbydes til at fordybe sig i de enkelte billeders myretuer hver for sig. På den måde inviteres beskueren til en mere kompleks oplevelse, end malerier oftest gør.

Det var særlig tydeligt på Boesens udstilling Everything is Blinking i det københavnske galleri Beaver Projects i 2012, hvor hun som noget nyt havde prøvet kræfter med det cirkelrunde billedformat, her udstillet i en totaliscenesættelse med natsorte vægge overstrøet med stjernetåger udført med poscapen. Som helhed signalerede installationen ’kosmos’, men de runde lærreder opfordrede samtidig som fjerne, isolerede kloder sat under lup til, at man granskede deres magiske, vægtløse verdener hver især. I modsætning til den egentlige installationskunst berøver Boesens iscenesættelser af maleriet ikke beskueren overblikket. Selvom det totale udstillingsrum naturligvis ikke kan overskues i sin helhed med ét blik, er det stadig beskueren forundt at overskue det enkelte lærred. Hvad installeringen i Beaver Projects gjorde, var snarere at gøre beskueren rumligt desorienteret, og det havde nok så meget at gøre med de svimlende perspektiver i de runde, ligesom svævende malerier selv, som det skyldtes, at udstillingen var iscenesat som en installation, hvor rondellerne blinkede en i møde fra uvant høje eller lave positioner på rummets stjernehimmel.

Stedspecifik totaliscenesættelse og runde lærreder har Boesen arbejdet videre med i 2014 på soloudstillingen ”Measuring Space” i det københavnske galleri Kant. Her havde hun delt udstillingsrummet i to: et grønt til serien Wanderlust og et hvidt til de runde malerier i serien Grey Scale. Kontrasten mellem farveskala og gråtoneskala, det grønne rums relative mørke og det – pga. kontrasten – nærmest lysende hvide rum skabte en kontrastrig sanseoplevelse, hvor de vekselvirkninger mellem rumlig forbundenhed og tidslig samtidighed, som Boesen arbejder med i sine malerier, syntes at forplante sig til det omgivende rum. I forhold til tidligere introducerer Grey Scale og Wanderlust en forenkling og reduktion af de figurative elementer – tydeligst nok i Grey Scale. Serien indeholder ganske vist ’dokumentariske’ elementer fra bybilleder i København, Berlin og Marrakesh, men de er fortolket så abstrakt, at malerierne bliver til det, som antropologen Marc Augé har kaldt for ikke-steder, dvs. anonyme steder, der kan findes hvor som helst i den globaliserede og urbaniserede verden af i dag, steder blottet for lokalkolorit og kulturel forankring i ’stedet’. Til gengæld har Boesen forlenet dem med en spacy vægtløshed, der gør dem til steder af en anden verden. Det arkitektoniske og abstrakt-geometriske rykkede således i forgrunden på udstillingen ”Measuring Space” – også rent konkret, idet Boesen i galleriets forum havde udført vægmaleriet Start with the end henover rummets hjørne. Maleriets geometriske optegninger med hvidt på sort baggrund trak tråde tilbage til Sol Lewitts monumentale vægtegninger – dog tilsat Boesens umiskendelige dynamisering af billedrummet og spil på rummets dybde og uendelighed. Samtidig pegede Start with the end frem mod Boesens separatudstilling ”New Resort” på Trapholt i efteråret 2014, især til den foreløbige kulmination på hendes arbejde med maleriets rumlige dimensioner i totalinstallationen The Grand Cabinet. Her dannede værkets 4,1 meter høje arkitektur et asymmetrisk stjerneformet maleri-som-kulisse-rum, der fuldstændigt omsluttede den besøgende, der som en opdagelsesrejsende bevægede sig ind i dets indre for at udforsker dets indre landskab.

På de udstillinger, hvor Boesen har forlænget billedets univers ud over lærredet med enten figurative eller ornamentale bemalinger, sker der imidlertid også noget andet. Her gennembrydes barrieren mellem værkets og beskuerens rum, idet bemalingerne omkring lærrederne skaber tvivl om, hvor grænsen går, og om den stadig er der. Vi er så vant til at betragte malerier som en kunstform, hvis grænser trækkes op af rammen, at vi sjældent tænker over, at stærke billeder kan indeholde en auratisk dynamik, dvs. en udstråling, der gør, at de oplader og erobrer rummet omkring sig i en grad, så intet andet kan hænge i deres nærhed. Boesens vægmalerier kan opfattes som en synlig- og billedliggørelse af denne for så vidt usynlige, men dog sansbare udstråling. Tydeligst bliver det måske i hendes installering af Space Odyssey I (2011) på Holstebro Kunstmuseums udstilling ”Psych-Out. Psykedelisk samtidskunst” (2011). Her blev billedets egen rosa grundering forlænget ’auratisk’ ud i omgivelserne, idet en stærkere pink farve på væggen omkring billedet skabte en koloristisk udstråling, der kunne skærpe opmærksomheden over for de trykbølger, der udgår fra dets eksplosive motiv.

Tid og hastighed
Et af installationskunstens kendetegn er, at den udstrækker oplevelsen af kunstværket i tid (Petersen 2009: 41-42). Dette træk udnytter Trine Boesen bevidst, når hun iscenesætter sine malerier installatorisk. Læg dertil, at hendes detaljerealisme og de overraskende sammensyninger af motivelementer også er med til at få beskueren til at dvæle nysgerrigt og undersøgende ved værket. Selvom hendes dynamiske kompositioner umiddelbart sender signaler om et højhastighedsliv i overhalingsbanen, som det fx ses i The Bridge (2010), støtter detaljeringsgraden den langsomme fordybelse. Desuden er hvert enkelt værk i realiteten et produkt af en langsom og tidskrævende arbejdsproces. Det vil således ikke være forkert at sige, at den fordybede beskuers aflæsningstid rent tidsligt mimer kunstnerens produktionstid, og disses langsomhed står i et spændingsforhold til den erfaring af tempo og acceleration, som billederne kommunikerer. Boesens billeder fungerer således som en slags krydsningspunkt for forskellige tidsligheder: det langsomme og det hurtige, det stillestående og det bevægede. Det er måske nøglen til, at de så effektivt formidler en fornemmelse af kaos og ”altings simultane væren til stede i verden” (Bonde 2007: 37). På den ene side forholder de sig til det overvældende informationsflow, som mange nutidige mennesker udsættes for; på den anden side etablerer de små oaser af skønhed og fordybelse.

 Hybriditet
Jeg lagde ud med at kalde Trine Boesens malerier for hybrider, og som vi har set, er de hybrider i mere end én forstand. Som allerede indledningen fastslog, forener de forskellige stiltræk. Hun trækker på bl.a. psykedelisk kunst, fantasymaleri og fotobaseret realisme, men også på arkitekturtegning, illusionistisk monumentalmaleri og ”pittura immedia” (Peter Weibel). Rent teknisk bygger malerierne på et samvirke mellem forskellige medier og teknologier: fotografi, internet, overheadprojektor, tegning, maleri, collage, installation. Læg dertil, at hendes billedverdener krydser forskellige tider og skyder forskellige rum ind i hinanden. Motivisk har hun en enestående evne til at få alt muligt ellers uforeneligt og væsensforskelligt til at forliges på fladen, så billedet på én gang virker overbevisende sammenhængende og tydeligt konstrueret. Dermed være også sagt, at Boesens malerier er kontrollerede hybrider. Selvom mangfoldigheden i det enkelte billede til tider kan virke overvældende, er det ikke alt, der får lov at komme med i et billede. Den overordnede idé med billedet styrer udvælgelsen af elementerne, og de indholds- og formmæssige hensyn afbalanceres nøje. Derfor de repeterede rumskabere og en farveskala indskrænket i det enkelte billede til en begrænset palet, der kan sikre en koloristisk helhedseffekt.

Kulturelle hybrider indeholder altid spændinger, og Boesens hybride verdener flere end gennemsnittet. Rent oplevelsesmæssigt kan de afsætte en spænding i beskueren mellem ’her’ og ’der’ – mellem beskuerens reale rum og kropslige tilstedeværelse ’her og nu’ og billedets illusionistiske rum, der fremsuggererer en anden tid og et andet sted eller en anden bevidsthedsdimension: drømmens eller visionens. Uanset hvilket tema Boesen tager op, synes hun at være tilbøjelig til at modellere det over spændingsforhold, fx mellem stort og småt, fjernt og nært eller acceleration og langsomhed. Hun bygger også billedet op omkring samvirkende modsætninger som fx de tilbagevendende dualismer mellem natur og kultur og mellem kaos og orden. For Boesen er sådanne polariteter og spændinger et nutidigt vilkår, som maleriet ikke i sig selv kan ændre, men nok hjælpe os til at reflektere over og forstå:

“Jeg tror, vi lever i en tid, hvor næsten alting er muligt, virkeligheden overgår langt, hvad man overhovedet kunne forestille sig, informationsflowet og massekommunikationen er tungere end nogensinde, og vi er meget ’globale’. Vores tid er meget dynamisk, meget planlagt, meget ambitiøs, meget kaotisk og i høj grad fyldt med kontraster. Polariteten er udtalt i både positiv og negativ forstand. Jeg forsøger ikke at forandre ’vores tid’ i mine malerier; jeg forsøger at indfange den.” (Boesen citeret i Grosenick 2006: 35)

LITTERATUR
Bolter, Jay David og Richard Grusin. Remediation: Understanding New Media. Cambridge, MA: MIT Press, 1999.
Bonde, Lisbeth. “Blomster & bomber.” In Girlpower & Boyhood. Ed. Lene Burkard. Odense: Kunsthallen Brandts, 2007: 24-89.
Breuvart, Valérie, ed. Vitamin P: New Perspectives in Painting. London, New York: Phaidon Press, 2002.
Grosenick, Uta. “Where Do You Come From?”. In Trine Boesen. Paintings. Ed. Trine Boesen. København, 2006.
Jacobsen, Lise Skytte. Ophobninger. Moderne skulpturelle fænomener. København: forlaget politisk revy, 2005.
Junge-Stevnsborg, Kirse. “Trine Boesen and the Butterfly Effect.” In Trine Boesen. Paintings. Ed. Trine Boesen. København, 2006: 6-11.
Kjems, Folke. “Psykedelisk samtidskunst.” In Psych-Out. Psykedelisk samtidskunst. Ed. Jakob Vengberg Sevel. Holstebro: Holstebro Kunstmuseum, 2011: 3-4.
Petersen, Anne Ring. Installationskunsten mellem billede og scene. København: Museum Tusculanums Forlag, 2009.
Rosenvinge, Line. “Når det bobler og brister.” Copenhagen, 2010 of https://trineboesen.com/naar-det-bobler-og-brister.Accessed 17 April 2012.
Weibel, Peter. “Pittura/Immedia: Painting in the Nineties between Mediated Visuality and Visuality in Context.” In Contemporay Painting in Context. Ed. Anne Ring Petersen et al. Copenhagen: Museum Tusculanum Press, 2013: 43-64.

Posted on September 11th, 2015 in Dansk, Texts
Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

LB Forsikring – site specific

Commission work at insurance company LB Forsikring, Copenhagen.

See more of the installation here.

LB Forsikring - installation view

Posted on May 28th, 2015 in News
Tags: , , , , , ,

LB Forsikring – site specific

LB Forsikring - installation view
LB Forsikring - installation view
LB Forsikring - installation view
LB Forsikring - installation view
LB Forsikring - installation view

Posted on May 22nd, 2015 in Installations
Tags: , , , , ,

Vanishing Point

Vanishing Point - 60 x 60 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2015

Posted on April 12th, 2015 in Selected works
Tags: , , , ,

New lithographs from Faroe Islands.

New lithographs made at Steinprent, Faroe Islands.

True Affection I -  35,0x26,5 cm - printed on BFK Rives 300 gram - 2015  True Affection II -  35,0x26,5 cm - printed on BFK Rives 300 gram - 2015
Winther-summer I -  35,0x26,5 cm - printed on BFK Rives 300 gram - 2015  Winther-summer II -  35,0x26,5 cm - printed on BFK Rives 300 gram - 2015

Posted on March 22nd, 2015 in News
Tags: , , , , , , , ,

From Surface to Space

Book signing and Artist talk at Trapholt, Kolding.
Wednesday 25 February – 5 p.m.

More info:
About “From Surface to Space”
The Book online

From Surface to Space

Posted on February 16th, 2015 in News
Tags: , , , , , , , , , , , ,

About From Surface to Space

I have finished my book “From surface to space”, which show my latest works and describe my paintings and the installation of my paintings. In the book you can see and read about how I work in the expanded field.

Anne Ring Petersen, Associated Professor at the Department of Arts and Cultural Studies, Copenhagen University has contributed with the article: “Hybrid worlds – time and space in Trine Boesen´s painting”, which describe my work in general. Further you can read a talk between Anna Krogh, Curator at Brandts and me concerning “The Grand Cabinet” and my interest for working in the expanded field.

The book is available form end January and can be purchased by contacting me or KANT or Gallery MøllerWitt.

Special thanks to:

ncflogo

Statens_Kunstraad_LOGO_PMS      beckett_logo_sort_stort

logo                    Logo-til-word

Posted on February 16th, 2015 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Review – New Resort – Kunstavisen

ER VIRKELIGHEDEN VIRKELIG VIRKELIG?

Kunstavisen | 18.10.2014 | Side 3 | af Preben Winther prebenwinther@up95.dk

Trine Boesens øjenåbnende New Resort på Trapholt Man kan vel næppe forlange mere af en kunstudstilling, end at man forlader den som æstetisk beriget og berøvet sin indgroede skråsikkerhed med hensyn til verdens og virkelighedens beskaffenhed? Disse kriterier opfylder New Resort til fulde.

Mennesker har altid higet mod det fascinerende ukendte og har samtidig søgt det velkendte i det. Det er denne selvmodsigende mekanisme, kunstneren Trine Boesen (f. 1972) har som et af sine tematiske omdrejningspunkter i udstillingen New Resort, hvor der i bogstavelig forstand vendes op og ned på alting.

Det sprængte perspektiv
Hovedværket er den stedsspecifikke, 4,10 m høje installation The Grand Cabinet, der refererer til den næsten hundrede år gamle tyske stumfilm Dr. Callgari’s Kabinetog dens spil med virkelighed og kulisse.Med sine asymmetriske vinkler og flere forsvindingspunkter nærmest suger installationen beskueren ind i sin konstruerede (u) virkelighed.
Den sortblå bemaling er både på vægge og gulv, man går ind i værket (uden sko, tak) og lader sig overmande af de myriader af hvide linjer, eksplosioner og disparate elementer, kunstneren har forsynet det med. Det vante centralperspektiv, som en god del af vores virkelighedsopfattelse beror på, og som renæssancens kunstnere omsider fik tilkæmpet sig som en redningsplanke i den korrekte gengivelse af det sete, er sprængt, endnu mere omfattende end Per Kirkeby i 1973 med maleriet Den sprængte Linné gav nådestødet til den systematisering af naturens liv, som oplysningstidens videnskabelige skønånder påførte den vestlige kulturkreds.

Beriget og berøvet
Men også i udstillingens øvrige værkserier, ophængt i mindre, grøn og hvidmalede separatafdelinger, viser Trine Boesen, at virkeligheden ikke kan fattes med ældre tiders begrebsapparat eller målestok, og rummet som begreb er til diskussion, både som form og indhold.
F. eks. opbygges i Wanderlustrumlige konstruktioner gennem optiske illusioner, og vort daglige billedoverforbrug kommenteres. Grey Scale-seriens runde lærreder sætter spørgsmålstegn ved vores behov for kontrol og overblik. UFO retter fokus mod at observere og blive observeret. Her, som i kunstnerens øvrige værker, er der en motivisk overflod af enkeltelementer ophobet, ting, symboler, skilte, pile.

Fortid, nutid og fremtid flyder ud i hinanden.
Trine Boesen har gennem hele sin karriere arbejdet med maleriet i et nyt og udvidet felt – et hybridt maleri og ofte har undersøgelsen af rum, virkelighed og iscenesættelse været temaet. Man kan vel næppe forlange mere af en kunstudstilling, end at man forlader den som æstetisk beriget og berøvet sin indgroede skråsikkerhed med hensyn til verdens og virkelighedens beskaffenhed? Disse kriterier opfylder Trine Boesens udstilling på Trapholt til fulde.

Posted on October 27th, 2014 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , ,

Review – New Resort – Kopenhagen

Trine_portræt
Portræt af Trine Boesen i begyndelsen af arbejdet med The Grand Cabinet.
Photo: Jonas Lodahl

TRAPHOLT FORVANDLES TIL BOESENS KAOTISKE UNIVERS

Den 28. august åbner Trine Boesens nye udstilling NEW RESORTTrapholt Kunstmuseum i Kolding. Boesen har fået tildelt Centralsalen og udfylder det 300 kvadratmeter store rum med iscenesættelsen af hendes eget kunstneriske univers.

Udstillingen består af en todelt verden, hvor en fire meter høj konstruktion kaldet The Grand Cabinet pryder den ene halvdel og en serie enkeltværker udgør den anden. Samtidig males både gulve og vægge, hvormed det resterende rum ligeledes inddrages og forvandles til et nyt univers i henhold til Boesens nye regler og idéer.

26.08.2014 INTERVIEW
AF FREDERIK SCHADE

Onsdag d. 13. august 2014 ankommer jeg stakåndet efter en lang cykeltur til Turboladen på Wilders Plads tæt på Christianshavn. Her er billedkunstner Trine Boesen godt i gang med at tilføje de sidste detaljer til den fire meter høje og 101 kvadratmeter store konstruktion, som skal indgå i hendes kommende udstilling på Trapholt Kunstmuseum i Kolding.

Konstruktionen The Grand Cabinet er ved første øjekast lettere overvældende. På de tårnhøje vægge skildrer Boesen et uendeligt, nattesort univers, hvor lysende hvide objekter lader til at fare rundt mellem hinanden. Enkelte objekter genkender jeg som lyssignaler og skilte – elementer hentet fra hverdagens infrastruktur. Andre er sværere at blive klog på. Alt i alt udstråler værket både kaos og bevægelse i en mørk kosmosagtig uendelighed.

Trine kommer mig smilende i møde. Hun udstråler en berettiget stolthed over sit værk og tilbyder mig et sted at sidde samt et iskoldt glas hyldeblomstdrik. Efter lidt hyggelig small talk påbegynder jeg interviewet med en tilfreds følelse af at sidde over for en kunstner, der efter hårdt og koncentreret arbejdet er klar til at præsentere den danske befolkning for noget både overvældende stort og dybt personligt.

Jeg lægger ud med at spørge ind til udfordringerne ved at skulle udstille i et rum som Centralsalen på Trapholt, der med sine 300 kvadratmeter er et vældig stort rum.

”Når man arbejder på denne her måde, har man jo lavet masser af tegninger og har mange forestillinger om, hvordan det kommer til at virke. Men man kan alligevel aldrig helt vide, hvordan slutresultatet bliver, før man står midt i den færdige udstilling. Gennem min erfaring med det stedspecifikke kender jeg til at arbejde med uvisheden om det endelige resultat. Men det er netop uvisheden, der er så spændende ved denne måde at arbejde på. Jeg har dog en klar forventning om, at New Resort virkelig vil kunne noget. At man kommer ind i det her rum, og så er man trådt ind i en anden verden. Eller i min verden om man vil.”

Jeg kommer til at tænke på et af dine tidligere værker kaldet Et Frisk Pust Fra Kosmos, hvor du ligeledes skildrer et kaotisk kosmosagtigt univers med lignende flyvende objekter, der bevæger sig mellem hinanden. Hvor stammer din fascination af disse mørke universer fra?
”Jamen det stammer faktisk nok fra min interesse for barokken!” 
Trine lægger hurtigt mærke til mit lettere forvirrede ansigtsudtryk. Hun griner og fortsætter ufortrødent.
”I barokken havde man en gruppe filosoffer, som arbejdede med nogle uendelighedsteorier. Man havde opdaget, at Gud på en eller anden måde var død jo. Eller han var i hvert fald ved at dø – han var ikke helt død endnu. Pludselig var mennesket selv centrum i verden. Man har sidenhen beskrevet barokken som en uregelmæssig perle, hvis centrum er overalt – dog uden en egentlig kerne. Altså at verden består af mange centre og altså er polycentrisk. At hvert sted, man slår ned, er sit eget center, og at der ikke eksisterer noget centrum i form af et øvre center (Himlen) eller et indre center. Centrum er overalt. Og den uregelmæssige perle omkredses af intet. Alting er og samtidig ikke-er.

Det interesserer mig meget, for jeg synes godt, at man kan drage paralleller til nutiden. Nu er tanken måske mere udpræget end nogensinde. Tag for eksempel internettet, Facebook eller lignende. Du kan jo blive ved med at bladre og bladre og bladre – det stopper aldrig. Og det synes jeg er et godt billede på, at verden er uendelig foranderlig og forunderlig. Lige meget hvor du vender dig hen, så stopper verden aldrig. Selvom du dør, så fortsætter verden osv. Verden eksisterer på uendelig mange planer. Det er et element i mine værker. Ikke det bærende element, men en tråd der løber igennem min kunst. Alting er i konstant flux.

Det er forklaringen bag de flyvende objekter i mine værker. Mange forskellige objekter, der er taget ud af deres almindelige kontekst og puttet ind i en ny. Og det er simpelthen for at skabe denne her fornemmelse. At alting er i forandring, alting er i bevægelse.”

Hvilke tanker ligger bag udstillingens navn New Resort?
”Der er nok mange, der kender til resort-begrebet. Det er sådan et område, som man eksempelvis kunne finde på at besøge, når man er ude at rejse. Man begiver sig typisk til et sådant område, som er tilegnet ”dig”. Hvor du kan bade på den gode måde, spise på den gode måde og leve, som du har lyst til. Det er en form for konstruktion, som ikke nødvendigvis er et ægte billede af det land, du ellers oplever, men i stedet billedet af det land. Deri ligger en klar iscenesættelse. Og den udstilling, jeg laver, handler meget om iscenesættelse. Jeg modulerer hele området, hele rummet, til at være en bearbejdet version af mit bud på et verdensbillede med nye regler og nye rum. Et lille område som man kan gå ind og ud af, som man har lyst.

Jeg har også en stor inspiration i filmen Dr. Caligaris Kabinet. Det er en af de første gysere, der blev lavet omkring 1920. En stumfilm. Til filmen har de bygget en kulisseby, hvor handlingen udspiller sig. Dr. Caligari kommer til byen med sit kabinet, og i kabinettet kan man så møde en søvngænger, der forudsiger folks død. Døduhyggeligt.

Det er ikke så meget gyset, jeg interesserer mig for, men snarere det scenografiske. Bygningerne er malet op sort på hvidt, de er vind og skæve og fuldstændig karikerede. Som tilskuer ved man godt, at det selvfølgelig ikke er et rigtigt univers. Men fordi alting er gjort så gennemført, kan man alligevel leve sig ind i historien og lade sig rive med. Og det er lidt den samme mekanik, jeg er efter i min nye udstilling. Jeg har forsøgt at lave en helt åbenlys kulisse, hvor folk alligevel får en fysisk oplevelse, fordi alting så stort og gennemført.”

Jeg har lagt mærke til elementet af kaos, der gør sig gældende i de fleste af dine værker. Hvor stammer dette kaos fra? Dette eksplosive element?

Noget af det, som jeg også godt kan lide ved barokkens tænkere, er, at de beskriver en kaotisk verden, som vi konstant forsøger at ordne. Vi prøver hele tiden at skabe og konstituerer rum, som vi kan være i. Og hvor vi sammen kan være enige om, at det her er et rum, og sådan her gør vi i det her rum. For gør vi ikke det, ja, så vælter det hele for os. Og hvor hurtigt dette ordnede rum kan vælte og blive til totalt kaos – både på et personligt plan, men også på et samfundsmæssigt plan. Krig er et godt eksempel. Naturkatastrofer osv.

Jeg er optaget af, at verden er en konstruktion. Og det prøver jeg at vise i mine værker og konstruktioner. Jeg forsøger at vise, at der altid er noget bag ved noget. Jeg er begyndt at opløse min figurative verden. Ønsker jeg at tegne en bro med en masse sten på, kan det være, at kun stenene er tilbage. Eller en by hvor omridset er tilbage, men selve byen er forsvundet. Jeg har ophævet størrelsesforholdene, så en knappenål kan være på størrelse med en skyskraber. Simpelthen for at give et billede af, hvad der sker, når vi ophæver vores ellers fasttømrede rum og kollektivt besluttede forestillinger om, hvordan verden er og bør være. Med udstillingen New Resort ønsker jeg at skabe et kontinuerligt rum, hvor man ikke nødvendigvis bliver hurtigt færdig, men hvor der er mange former og motiver, der kræver tilskuerens opmærksomhed. Et univers, man kan lade sig rive med af, og som giver én oplevelsen af rent faktisk at befinde sig i en anden verden – et velkendt og dog ukendt sted.”

Posted on September 3rd, 2014 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , ,

Review – Trapholt – JyskeVestkysten

Trine_JV
Kulørt: Der bliver ikke sparet på virkemidlerne, når Trine Boesen går til lærredet. Ny udstilling kildrer i øjnene og er både sjov, eftertænksom og fuld af farveglæde.

Af John Ahle Petersen
jpe@jv.dk

I folkeskolens matematiktimer lærte man, at man ikke må blande æbler og pærer. De timer har Trine Boesen ikke været med til eller også har hun bare tænkt “Hvorfor må man ikke blande æbler og pærer og alt muligt anden for den sags skyld?”.
Så det gør hun nu i sine dynamiske værker, der eksploderer foran beskueren, når Trapholt i Kolding i denne uge åbner udstillingen “New Resort” med billedkunstner Trine Boesen.

Værkerne leger ubesværet med ting, symboler og figurer, der ikke ved første øjekast kan have noget med hinanden at gøre. Men det er netop i spændvidden mellem genstandene, at magien opstår på lærredet. En kulørt kugle, et fuglekiggertårn og et tilsyneladende tilfældigt tal plus alt muligt andet, der til lejligheden er dumpet ned i kunstnerens turban. Og det hele er arrangeret i en Big Bang-lignende sekvens, der snildt tager pusten fra én.
– Jeg bestemmer ikke, hvad folk får ud af at kigge på mine malerier, og der er heller ikke et bestemt løsning på, hvad værkerne betyder. Omvendt vil jeg sige, at fra min side er der ingenting, som blot er tilfældigt anbragt, siger Trine Boesen om de på en gang kaotiske og velordnede myldermalerier.

Hun vil gerne gå så vidt som til at forklare, at malerierne handler om rum – om at skabe rum og om at overveje, om ting blot er, hvad de giver sig ud for at være. Er en spade nu også altid en spade? For nogle gange opstår der helt nye rum og også nye muligheder, når velkendte genstande og afprøvede argumenter sættes ind i en anden sammenhæng.
– Malerierne er et bud på, hvordan man kan betragte verden. Og uden at være hverken politiske eller forkyndende, må mine malerier gerne give fornemmelsen af en verden, der rummer andre muligheder end gråvejr og at smøre den daglige madpakke, siger kunstneren.

Fuld power
Museumsdirektør Karen Grøn sætter Trine Boesen ind i paraden af unge kvinder, der med fuld power tør give et kunstnerisk signalement af nutiden. En turbulent nutid, hvor vi er omringet af billeder, som fra alle sider og vinkler stræber efter vores opmærksomhed. Den eksplosion af billeder finder man i Trine Boesens malerier, siger Karen Grøn.
– De er et spejl af vores samtid. Og i de mange detaljer bliver de næsten et billede af os selv. Dertil kommer at hun ganske enkelt er en hammerdygtig håndværker, der udstråler en fantastisk glæde ved at male.

FAKTA
Ind i maleriet
Udstillingens hovedattraktion er “The Grand Gabinet”, der er malet specielt til Trapholt. Det store maleri fylder både vægge og gulv, så man kan træde ind i det og forsvinde for en stund i Trine Boesens univers.

“New Resort”
Udstillingen åbner på onsdag for inviterede gæster, og så kan den ses fra 28. august indtil 6. april. Se mere på www.trapholt.dk.

Trine Boesen
Er født i 1972 og uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1997-2002.
Er blandt andet repræsenteret på Aros, Kunsten, Vejle Kunstmuseum, Ny Carlsberg Fondet, Nykredit og Albert Knox, New York, US.
Står bag udstillinger i blandt andet New York, Basel, Beijing, Shanghai, Berlin, Køln, Newcastle, Stavanger og Stockholm
samt udstillinger i Danmark.
Se mere på www.trineboesen.com.

 

Posted on September 3rd, 2014 in Uncategorized
Tags: , , , , , , ,

Review – New Resort – Jyllands-Posten

KAOS PÅ DEN FEDE MÅDE
Trine Boesen omformer Trapholt til en malerisk eksplosion af sorte huller og spiralgalakser.

Stjerne Jyllandsposten
TOM JØRGENSEN
tom.jorgensen@jp.dk

Det har hele tiden ligget og ventet. Trine Boesens (f.1972) malerier af rum og genstande i kaotisk ombrydning har ikke blot kaldt på større formater, men på en overskridelse af billedrammen. Her på Trapholt har hun fundet og fået plads til præcis dette.

Museets store, centrale rum er blevet omdannet til en kosmisk rejse af eksplosioner og implosioner, spiralgalakser, hverdagsgenstande, sorte huller, trafikskilte og ekspressive farveudladninger. En rejse, man bogstaveligt talt bliver suget ind i, al den stund at Trine Boesen med en dybblå farve har malet såvel gulvet som den meterhøje, zigzagformede udstillingsvæg skabt til lejligheden.

Resultatet er overvældende. Man mister overblikket og bliver lettere svimmel. Ikke på en ubehagelig måde. Snarere pirrende, udfordrende og fysisk meget nær- værende.

Opgør med orden
Flere forskellige temaer udspiller sig på samme tid. Trine Boesen vil med sin maleriske totalinstallation tage et opgør med vores maniske hang til orden, regler og manualer af den ene eller anden slags. Sådan er virkeligheden ikke, påstår kunstneren. Tværtimod er de sociale medier og hele den nyhedsstrøm, vi konstant udsættes for og har svært ved at undslippe, et kaos af modstridende signaler, beskeder og reklameslogans. En evigt kværnende strøm, der opsluger hele vores dagligdag og måske i sidste ende endda os selv. Med sin installation og de øvrige malerier, hun viser på udstillingen, vil Trine Boesen gøre noget positivt ud af kaoset. Lade os mærke vores krop og vores synssans, så de to ting bliver ét i et fantasiens livtag med konformiteten.

Befriende følelse
Trine Boesen selv nævner barokkunsten som én af sine inspirationskilder. En anden er den tyske stumfilmsgyser ”Doktor Caligaris Kabinet” fra 1920, der med sit surreelle univers, bl.a. bestående af skævvinklede kulisser, virker meget moderne. Mange af de samme bevidst disorienterende kulisser går igen i den store maleriinstallation på Trapholt, og filmen vises da også i tilknytning til udstillingen. En tredje, måske mere ubevidst, inspirationskilde er den moderne atomfysik. De sorte huller, supernovaer, kvasarer, stjernetåger og det mørke stof og den mørke energi, som vi i dag ved universet består af, er præcis så kaotisk, ufatteligt kraftfuldt og så meget i modstrid med vores lineære og logiske tankegang, at Trine Boesens tredimensionale maleri nærmest virker som en illustration af dette. En ulogisk, mangefacetteret, kaotisk og meget inciterende illustration.

Vi mister overblikket på Trapholt. Og hvor er det dejligt befriende.

Posted on September 3rd, 2014 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , ,

New Resort

The Grand Cabint - Front
The Grand Cabinet - closeup
The Grand Cabinet close-up
Trapholt Centralsalen grundplan
New Resort - Trapholt
Wanderlust
Grey-Scale
Trapholt Centralsal - Balkon
Trapholt Centralsalen - Balkon
Trapholt Centralsalen - Balkon

Posted on August 31st, 2014 in Installations
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

About New Resort

Facebook
Linkedin
Instagram

Skærmbillede 2014-09-23 kl. 21.52.40

TheGrandCabinet_part1

The Grand Cabinet - Trine Boesen (Part 2)

The Grand Cabinet - part 3

Posted on August 29th, 2014 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , ,

Reviews – New Resort

Kopenhagen
DR P1 – Kulturnyt
Jyllands-Posten
JyskeVestkysten
Kunstavisen

Posted on August 29th, 2014 in Uncategorized

Pressemeddelelse – New Resort

Trine Boesens udstilling på Trapholt, New Resort, er et iscenesat totalunivers som undersøger vores opfattelse af tid og rum. New Resort er kulminationen på Boesens hidtidige arbejde med maleriet i det udvidede felt.

Titlen New Resort refererer til begrebet “Resort”, som de fleste kender fra feriedestinationer, hvor et bestemt område er skabt til at opfylde den rejsendes drømme. I udstillingen New Resort har Trine Boesen omdannet Trapholts Centralsal til sin egen verden. Alle værkerne og den tre- dimensionale maleriinstallation The Grand Cabinet danner tilsammen en helhed, hvor både gulv og vægge indgår.

Trine Boesen er kendt for sine farveeksplosive værker med tegn, udsagn og objekter fra hverdagen og verden omkring os, der som løsrevne fragmenter hvirvles rundt i et uendeligt universelt rum.

Museumsdirektør på Trapholt, Karen Grøn siger: “Trine Boesen tilhører sammen med Julie Nord og Kathrine Ærteberg en generation af unge dygtige kvindelige malere, som slog igennem i starten af nullerne med figurative malerier, som på en og samme gang er poetiske og kraftfulde. Der er tale om en lystfuld og energisk undersøgelse og udvidelse af maleriet fra lærredet til at inddrage hele rummet”.

Udstillingens omdrejningspunkt er det store stedsspecifikke værk – The Grand Cabinet. Den 100 m2 asymmetriske stjerneform skal indtages fysisk af museets gæster. Her inviteres alle på en opdagelsesrejse i og omkring det The Grand Cabinet, som sprænger de gængse rammer for hvad et klassisk maleri er og kan være.

Karen Grøn fortsætter:”Trine Boesen arbejder i et hybridt univers hvor hun indfletter realisme, barok, psykedeliske og surrealistiske elementer. Hendes billedverden krydser forskellige tider og skyder rum ind i hinanden. Iscenesættelsen af værkerne på Trapholt har til hensigt at skabe en rumlig oplevelse samt at intensivere fornemmelsen af tilstedeværelse og nærvær. Værkerne strækker sig fra væggen ud over gulvet i en undersøgelse af vores oplevelse af virkelighed og konstruktion, når grænserne mellem de to forskydes og iscenesættes”.

Med The Grand Cabinet trækker Trine Boesen direkte på referencer til filmklassikeren Dr. Caligaris Kabinet fra 1920, hvor gæsten på trods af den åbenlyse kulisse-by, indlever sig i gyserens fortælling. Hvad er en kulisse? Og hvornår bliver en kulisse til noget i sig selv?

Udstillingen på Trapholt præsenterer desuden værker fra Trine Boesens nyeste serier -Wanderlust, Grey Scale og UFO. Serien UFO har udkigstårnet som det centrale element og beskæftiger sig med at betragte fremmedartede universer, der i virkeligheden består af menneskeskabte elementer. I serierne Wanderlust og Grey scale har kunstneren zoomet helt ind på det nære og bearbejdet konkrete strukturer. Her peger hun på menneskets behov for at kortlægge og opmåle alt.

———————————

Om Trine Boesen

Hun er født i 1972 og uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1997-2002. Trine Boesen er kendt for sine malerier, hvor den motiviske overflod er herskende. Hun konstruerer sig frem til en motivisk detaljerealisme ved at benytte en slags collageteknik, hvor motivstumper fra forskellige eksisterende billedkilder stykkes sammen til en ny virkelighed. Trine Boesen er bl.a. repræsenteret ved AROS, Kunsten, Vejle Kunstmuseum, Ny Carlsberg Fondet, Nykredit og Albert Knox, New York, US. Trine Boesen står bag mange nationale og internationale udstillinger i blandt andet New York, Basel, Beijing, Shanghai, Berlin, Køln, Newcastle, Stavanger og Stockholm.

Se mere på www.trineboesen.com

 

Udstillingen New Resort åbner med fernisering onsdag 27. august 2014 og kan ses indtil 6. april 2015.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstråd.

Posted on August 29th, 2014 in Uncategorized
Tags: , , , , , , , , , , ,

New Resort

Solo show at Trapholt, Kolding.

Opening – 27 August 2014
Exhibition – 28 August 2014 – 17 May 2015

More info:
About
Installation views
Press info
Reviews

New Resort - Trapholt

Posted on June 10th, 2014 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Wanderlust – Other Spaces

Wanderlust-I-150-x-135cm

Posted on March 6th, 2014 in Selected works
Tags: , , , , , , , , ,

Wanderlust

Posted on March 6th, 2014 in Selected works
Tags: , , , , , , , , ,

Wanderlust – The rest

Wanderlust - The rest - 150 x 135 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2014.

Posted on March 6th, 2014 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Wanderlust – Silenzio

Wanderlust - 120 x 110 cm - Acrylic and pencil on canvas - 2014

Posted on March 6th, 2014 in Selected works
Tags: , , , , , , , , ,

Grey Scale – Trash

Gery-Scale--Trash

Posted on March 6th, 2014 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

Grey Scale – Closer

Gery-Scale-Closer.-90-cm-i-dia

Posted on March 6th, 2014 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , , ,

Grey Scale – Wishing Well

Gery-scale--Wishing-well

Posted on March 6th, 2014 in Selected works
Tags: , , , , , , , , ,

Grey Scale – 18

Grey Scale - 18 - 110 cm diameter - Acrylic on canvas - 2014

Posted on March 6th, 2014 in Selected works
Tags: , , , , , , , , ,

Grey Scale – China in Berlin

Gery-Scale--China-in-Berlin--90-i-dia

Posted on March 6th, 2014 in Selected works
Tags: , , , , , , , , ,

Measuring Space

Measuring Space - KANT - Installation view - 2014
Measuring Space - KANT - Installation view - 2014
Measuring Space - KANT - Installation view - 2014
Measuring Space - KANT - Installation view - 2014
Measuring Space - KANT - Installation view - 2014
Measuring Space - KANT - Installation view - 2014
Measuring Space - KANT - Installation view - 2014

 

Posted on March 6th, 2014 in Installations
Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,

Measuring Space

Soloshow at KANT, Store Kongensgade 3, baghuset, Copenhagen.

Opening – Friday 28 February 5 –  8 pm
Exhibition – 28 February – 5 April

More info:
Installation views
Beat poetry from the opening
Press info
Facebook event

Wanderlust - Other Spaces - Acrylic and pencil on Canvas - 150 X 135 cm - 2014

Posted on February 17th, 2014 in Exhibition, News
Tags: , , , , , ,

Measuring Space pressemeddelelse

Measuring Space hos KANT, Store Kongensgade 3, baghuset, København

28.02.2014 – 05.04.2014

På Trine Boesens første større soloudstilling i København i over to år tager kunstneren os med ind i et iscenesat totalunivers af sorte huller, tidslommer og toiletter. Vores fornemmelse for rum, virkelighed og størrelsesforhold sættes på prøve, når Boesens visuelle verden overlapper og overtager det fysiske gallerirum hos KANT.

Measuring Space præsenterer nye malerier af Trine Boesen. Værkerne fremstår som et samlet univers, hvor hele udstillingsrummet inddrages. Med totalinstallationen, der består af en række runde og firkantede værker samt vægmaleri, der strækker sig ud over gulvet, ønsker Boesen at undersøge vores oplevelse af virkelighed og konstruktion, når grænserne mellem de to forskydes og iscenesættes. Alle vante størrelsesforhold er ophævet og nærkontakt mellem ellers uforenelige og adskilte steder er opstået i en ny hybrid verdensorden, hvor det konkrete sagtens kan stå side om side med det metafysiske– fra det offentlige pissoir til verdensrummets sorte huller.

Beskueren mødes af et udstillingsrum, der er opdelt i to. Et grønt rum, hvor maleriserien ”Wanderlust” vises og et hvidt rum prydet af runde malerier, der udgør serien ”Grey Scale”. Udover malerierne vil man kunne opleve det stedsspecifikke vægmaleri ”’Start with the end”.

Fælles for de præsenterede værker er, at der er foregået en markant redigering og forenkling sammenlignet med Boesens tidligere farveeksplosive og deltaljerige surreelle æstetik. Fokus er på geometriske figurer og fragmenter fra vores hverdag, samt på at skabe rumlige og optiske illusioner og et mere flydende formsprog. Nok er der stadig masser af objekter og kakkafonier af pile, skilte og maskindele, men universet er mindre stringent og ordnet, end man tidligere har set hos kunstneren. Med serien ”Grey Scale” holder Boesen sig til nuancer af grå og hvid, hvor hun foretager et dokumentarisk snit med elementer fra eksempelvis det københavnske, berlinske og marrakeske bybillede, dog sammensat til et uigennemskueligt og hybridt landskab.

Med Measuring Space peger Trine Boesen på vores behov for at definere og overskue vores verden og på det absurde i at ville kortlægge og opmåle alt – imaginært som fysisk. Som mennesker har vi behov for at konstruere og dokumentere – genstande, mennesker, oplevelser og udsagn – for at kunne forstå, forholde os til og navigere i dette konstante mylder. Men når verden omkring os er kortlagt, hvad så? Vil vi fortsætte med at skabe kontrol og overblik helt ud i det uendelige kosmos rundt om og over os?

Om Trine Boesen: Boesen er født i 1972 og uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1997-2002. Boesen er kendt for sine malerier, hvor den motiviske overflod er herskende. Boesen konstruerer sig frem til en motivisk detaljerealisme ved at benytte en slags collageteknik, hvor motivstumper fra forskellige eksisterende billedkilder stykkes sammen til en ny virkelighed. Trine Boesen er bl.a. repræsenteret ved AROS, Kunsten, Vejle Kunstmuseum, Ny Carlsberg Fondet, Nykredit og Albert Knox, New York, US.

Posted on February 17th, 2014 in Uncategorized

Winther Exhibition 13/14

Group show at KANT Gallery, Copenhagen.

Opening – Friday 29 November 5 – 9 pm.
Exhibition – 29 November – 11 January 2014.

Per Ahlmann, Christoffer Munch Andersen, Milena Bonifacini, Trine Boesen, Lars Breuer, Michael Boelt Fischer, Heine Klausen Kjærgaard, Malene Landgreen, Jørgen Carlo Larsen, Christina Malbek, Kevin Malcolm, Peter Martensen, Asmund Havsteen-Mikkelsen, Mie Olise, Bjørn Poulsen and Sebastian Speckmann.

Facebook event

The maze - work on paper - 2013

Posted on November 26th, 2013 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , , , ,

Lydværk – trækker vejret

LYDVÆRK

Posted on October 12th, 2013 in Uncategorized

Format #2

Format #2 - Format Artspace - View from the street - 2013Format #2 - Format Artspace - installationsview - 2013

Posted on October 7th, 2013 in Installations
Tags: , , , , , , ,

Format #2

Soloshow at Format Artspace, Nansensgade 40, Copenhagen.

Opening – Friday 16 August 5 – 7 pm.
Exhibition – 17 August – 20 October

More info:
Installation views

Press info
TV interview about Format #2 – 10:34 min in the show (in Danish)

Real fake - 45,5 x 64 cm - Serigraphy - 2013

Posted on August 7th, 2013 in Exhibition, News

Stedet er rummet

Posted on July 3rd, 2013 in Installations
Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

UFO VI

Posted on July 3rd, 2013 in Selected works
Tags: , , , ,

Vand, jord, ild og luft

Posted on June 19th, 2013 in Selected works
Tags: , , , , ,

Stedet er rummet

Group show at DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING, Oslo Plads 1, Copenhagen.

Opening – 28 June 5 pm – 10 pm.
Exihibition – 29 June – 4 August.

Jonas Pihl, Ivan Andersen, Jesper Dalgaard, Jakob Rød, Søren Brøgger, Alan Currall, Anders Bojen, Kristoffer Ørum, Søren Hüttel, Louise Sparre, Jesper Carlsen, Trine Boesen, Becky Bolton og Louise Chappell.

More info:
Installation views
Press release

Posted on June 19th, 2013 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Fantastiske Rum

Group show at MASKINFABRIKKEN, Havnen 31, Køge.

Opening – 18 May 11 am – 3 pm
Exihibition – 18 May – 8 June 2013.

Ivan Andersen, Trine Boesen, Ida Kvetny, Jonas Pihl, Morten Schelde and Kristian Vodder Svensson.

Posted on May 13th, 2013 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , , ,

UFO I

parajumpers outlet parajumpers sale

Posted on February 5th, 2013 in Selected works
Tags: , , , , , ,

UFO II

Posted on February 5th, 2013 in Selected works
Tags: , , , , , ,

UFO III

Posted on February 5th, 2013 in Selected works
Tags: , , , , , ,

UFO IV

Posted on February 5th, 2013 in Selected works
Tags: , , , , , ,

UFO V

Posted on February 5th, 2013 in Selected works
Tags: , , , , , ,

UFO/URO

Posted on February 5th, 2013 in Selected works
Tags: , , , , , ,

New original Lithographs

New original lithographs produced at Edition Copenhagen are now available.
For purchase contact me and click on the lithography for large image.

  
  

Posted on November 6th, 2012 in News
Tags: , , , , , , , , ,

Für dunkle tage

Posted on November 5th, 2012 in Editions
Tags: , , , , , ,

Off the record

Posted on November 5th, 2012 in Editions
Tags: , , , , , , ,

Bird Watch

Posted on November 5th, 2012 in Editions
Tags: , , , , , , ,

The Welcoming

Posted on November 5th, 2012 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Rulletrappe

Posted on November 5th, 2012 in Selected works
Tags: , , , ,

Altid aldrig

Posted on November 5th, 2012 in Selected works
Tags: , , , ,

Galleri Kant

I proudly announce that I have started working with Galleri Kant.
The gallery will be representated from 16 – 18 November 2012 at
Scarf – Scandinavian Art Fair, a 48 hours online art fair. Read more here.

I will be represented with painting and collage.

Visit Galleri Kant – here.

Posted on November 5th, 2012 in News
Tags: , , , ,

Summer´s Almost Gone

Group Show at Beaver Projects, Copenhagen.

OpeningFriday 3 August 5 -8 pm
Exhibition – 4 August – 1 September 2012

Posted on August 1st, 2012 in Exhibition, News
Tags: , , , , , ,

Sommerkoks

Group Show at Galerie MøllerWitt.

Exhibition – 7 August – 25 August 2012.

Posted on July 31st, 2012 in Exhibition, News
Tags: , , , , , , , , ,

Hævdholm & Stausholm – site specific

Commission work at Law Firm Hævdholm & Stausholm, Copenhagen City.

See the full installation here.

Posted on July 31st, 2012 in News
Tags: , , , , ,

Hævdholm & Staunsholm – site specific

Posted on July 31st, 2012 in Installations
Tags: , , , , ,

Everything is Blinking – part I

Posted on July 31st, 2012 in Installations
Tags: , , , ,

Go On Make a Living

Posted on July 10th, 2012 in Selected works
Tags: , , , , ,

Something Golden

Posted on July 10th, 2012 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Debunk

Posted on July 10th, 2012 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Vertigo

Posted on July 10th, 2012 in Selected works
Tags: , , , , , ,

A Gloomy Moment

Posted on July 10th, 2012 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Se Vende

Posted on July 10th, 2012 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Rosenrot

Posted on July 10th, 2012 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Oh dear II

Posted on July 10th, 2012 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Alting blinker 1

Alting blinker 1

Posted on March 22nd, 2012 in Collage
Tags: , , , , , ,

Alting blinker 2

Alting blinker 2

Posted on March 22nd, 2012 in Collage
Tags: , , , ,

Alting blinker 3

Alting blinker 3

Posted on March 22nd, 2012 in Collage
Tags: , , , , , ,

Alting blinker 4

Alting blinker 4

Posted on March 22nd, 2012 in Collage
Tags: , , , , , ,

Alting blinker 5

Alting blinker 5

Posted on March 22nd, 2012 in Collage
Tags: , , , ,

Alting blinker 6

Alting blinker 6

Posted on March 22nd, 2012 in Collage
Tags: , , , , , ,

Alting blinker 7

Alting blinker 7

Posted on March 22nd, 2012 in Collage
Tags: , , , ,

Alting blinker 8

Alting blinker 8 - 50 cm diameter - Mixed media on paper - 2012.

Posted on March 22nd, 2012 in Collage
Tags: , , , , , ,

Everything is Blinking – Part I

Solo Show at Beaver Projects, Copenhagen.

Opening2 March 5 – 8 pm
Exhibition –  3 March – 24 March 2012.

Something Golden - diameter 90 cm - 2012.

Posted on February 26th, 2012 in Exhibition, News
Tags: , , , , ,

Everything is Blinking II

Solo show at Permild & Rosengreen.

Opening – 3 March 13 – 17 pm.
Exhibition – 3 March – 31 March 2012.

Permild & Rosengreen – Nyhedsbrev

Alting blinker nr. 1 - collage - diameter 60 cm - 2012.

Posted on February 10th, 2012 in Exhibition, News
Tags: , , , ,

Space Odyssey

Posted on December 12th, 2011 in Selected works
Tags: , , , , , , , , , ,

Space Odyssey II

Posted on December 11th, 2011 in Selected works
Tags: , , , ,

PSYCH-OUT

Group show at Holstebro Kunstmuseum

Exhibition – 24 September – 18 December 2011

Anders Brinch, Christian Finne, Christian Vind, Ida Kvetny, Jens Robert Jørgensen, Joachin Koester, Jonas Phil, Julie Nord, Krista Rosenkilde and Trine Boesen.

About the show – in Englishin Danish

Space Odyssey I – 200 x 300 cm. – 2011

Posted on September 13th, 2011 in Exhibition, News
Tags: , , , , ,

3rd Party

Group show at Beaverprojects, Copenhagen.

Exhibition – 12 August – 27 August 2011.

54 Danish contemporary artists

Posted on August 11th, 2011 in Exhibition, News
Tags: , , , , ,

Horten – site specific

Commissionwork at the law firm Horten, Hellerup, Denmark.

See the installation process here

Posted on April 22nd, 2011 in News
Tags: , , , , ,

The Law (vs. J. Roberts)

Posted on April 22nd, 2011 in Selected works
Tags: , , , , ,

And the night

Posted on April 22nd, 2011 in Selected works
Tags: , , , , ,

Horten – site specific

Posted on April 22nd, 2011 in Installations
Tags: , , , , , ,

Chaos under control

By Lisbeth Bonde, 2011.

Published for the exhibition House of Odd

Trine Boesen (b. 1972) overwhelms the viewer with her explosive and chaotic figures and shapes that twist in all directions. In her ahierarchical pictorial universe, all times and places meet: Pop and Classical, The West and The East, past and present, organic and geometric structures and forms swirl around in a wild and vital current. Only the imagination sets limits as to what can happen in the paintings if one masters technique as well as Boesen does. There is however, a controlled chaos which is drawn neatly with Posca pens, as well as Boesen’s hand, controlling the brush without trembling as she sets acrylic colors on the virgin white canvas which she handles like a piece of paper. Her works are a hybrid between painting, collage and drawing – working in unorthodox ways with the old medium of painting, twisting it in new directions.

Boesen situates herself far from the abstract-expressive ”hands-on” agenda, in which the artist poured his soul and put down his emotions and feelings spontaneously onto the canvas with wild brushwork, impasto and aggressive layers of oil paint, if the paint hadn’t been dripped onto the surface of the painting while dancing. She belongs to the generation which came after the major ideologies and -isms and plays with the outward appearance of things, carefully thinking out a plan before laying down her first stroke. She projects her main motif – usually a knife-sharp architectural vision, onto the canvas using an overhead projector and uses it as a kind of matrix or fundamental structure. Thus, in her work, the architectural elements hold together a world that is out of joint. As Carsten Thau writes in his new book ‘Arkitekturen som tidsmaskine’ (Copenhagen 2010), architecture is the oldest tangible mass medium that not only is “the most resistant media to decay over time, but it also offers the most immediate experience of day and night, and light moving through the man-made”. Once Boesen has painted architecture as a resistant grid, she can then add her fertile and often humorous chaos that resembles the flow of information we encounter on the Web and in electronic mass media. Her new works for Galerie MøllerWitt testify that the narrative plays an increasingly minor role in favor of painting’s formal possibilities, just as her palette has been slightly more muted, to amongst other things, give shape and structure a more prominent place.

But the lush, vital and cheerful information “boom” which is  Boesen’s distinctive hallmark is fortunately still there. The pictures are filled with stuff, signs and strange events which are exciting to explore, because herein lies a quantity of hidden or more-or-less direct messages that entice the viewer. All these things seem to have been catapulted out of a black hole in the universe, or rather is it perhaps that they are about to be engulfed by it? It is impossible to determine whether the world is about to disappear, or on the contrary, whether it actually is in the making. But regardless of this, there is a characteristic other universe – a hole through to something non-definable, something unknown. The mysterious, empty parallel universe forms a contrast to the familiar which we meet on the image’s surface. The known world appears in general as a thin and far from sustainable construction that we only have on borrowed time, but before this world disappears like bubbles in a stream, Boesen initiates a wild party. And that is something that for nothing in the world, would one want to miss.

Posted on March 13th, 2011 in English, Texts
Tags: , , ,

Deep link

Posted on March 13th, 2011 in Selected works
Tags: , , , , ,

House of Odd

Posted on March 13th, 2011 in Selected works
Tags: , , , , ,

Alting blinker

Posted on March 13th, 2011 in Selected works
Tags: , , , , ,

Lightning

Posted on March 13th, 2011 in Selected works
Tags: , , ,

Seeking Floating Lotus

Posted on March 13th, 2011 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Deep Dive

Posted on March 13th, 2011 in Selected works
Tags: , , , , ,

Mi isla es su isla

Posted on March 13th, 2011 in Selected works
Tags: , , , , , ,

Skæbnen læst i kaffegrums

Posted on March 13th, 2011 in Selected works
Tags: , , , , ,

Kaos under kontrol

Af Lisbeth Bonde, 2011.

Udgivet i forbindelse med udstillingen House of Odd

Trine Boesen (f. 1972) slår benene væk under betragteren med sine eksplosive og kaotiske figurer og former, der vrider sig i alle retninger. I hendes ahierarkiske billedunivers mødes alle tider og alle steder: pop og klassisk, Vesten og Østen, fortid og nutid, organiske og geometriske strukturer og former hvirvles rundt i en vild og vital strøm. Kun forestillingsevnen sætter grænser for, hvad der kan ske i malerierne, hvis man mestrer virkemidlerne så godt, som Boesen gør det. Der er dog tale om et kontrolleret kaos, som er tegnet sirligt op med poskapen, ligesom Boesens hånd styrer penslen uden skælven, når hun afsætter akrylfarverne på det jomfruelige, hvide lærred, som hun håndterer som et stykke papir. Hendes værker er en hybrid mellem maleriet, collagen og tegningen, og således arbejder hun uortodoks med det gamle medie og twister det i en ny retning.

Boesen befinder sig langt fra den abstrakt-ekspressive hands on agenda, hvor kunstneren krænger sin sjæl ud og afsætter sine følelser spontant på lærredet med en vild penselføring og med pastose og voldsomme lag af oliemaling, hvis ikke den dryppes på fladen under dans. Hun tilhører generationen efter de store ideologier og ismer og leger med tingenes ydre fremtoning, ligesom hun har en nøje gennemtænkt plan, inden hun sætter sin første streg. Hun projicerer sit hovedmotiv – som regel en knivskarp arkitekturvision – op på lærredet ved hjælp af en overheadprojektor og bruger den som en slags matrice eller grundstruktur. Således holder arkitekturen sammen på en verden, der er af lave. Som Carsten Thau skriver i sin nye bog ’Arkitekturen som tidsmaskine’ (Kbh. 2010), så er arktiekturen det ældste, håndfaste massemedium, som ikke blot er ”det mest modstandsdygtige medie over for tidens rov, den indebærer også de mest nærværende erfaringer om døgnets og lysets gang gennem det menneskeskabte.” Når Boesen har malet arkitekturen som et modstandsdygtigt grid, kan hun tilføje sit frugtbare og ikke sjældent humoristiske kaos, som ligner det informationsflow, vi møder på nettet og i de elektroniske massemedier. Hendes nye værker til Galerie MøllerWitt vidner om, at fortællingen spiller en stadig mindre rolle til fordel for maleriets formelle muligheder, ligesom hendes palet er blevet lidt mere dæmpet, bl.a. for at give formen og strukturen en mere fremtrædende plads.

Men det frodige, vitale – og muntre – informationsboom, som er Boesens særkende, er der heldigvis stadig. Billederne er fyldt med ting, tegn og underlige gerninger, som det er spændende at gå på opdagelse i, for her gemmer sig en mængde skjulte eller mere direkte meddelelser, som lokker betragteren til. Alle disse ting synes at være blevet katapulteret ud af et sort hul i universet, eller er de måske snarere på vej til at blive opslugt af det? Det er ikke til at afgøre, om verden er ved at forsvinde, eller om den tværtimod er ved at blive til. Men uanset hvad er der et karakteristisk andet univers, et hul igennem til noget ikke-definerbart, noget ukendt. Det mystiske, tomme parallelunivers danner konstrast til det kendte, vi møder på billedfladen. I det hele taget fremstår den kendte verden som en tynd og langt fra holdbar konstruktion, som vi kun har på lånt tid, men inden denne verden forsvinder som boblerne i bækken, lægger Boesen op til et vildt party. Og det vil man for alt i verden ikke undvære.

Posted on March 13th, 2011 in Dansk, Texts
Tags: , , ,

House of Odd

Soloshow at Galerie MøllerWitt

Exhibition 20 February – 26 March 2011.

Text by Lisbeth Bonde, art critic – Chaos under Control

Posted on February 20th, 2011 in Exhibition, News
Tags: , , , , ,

We take yo…

Posted on January 19th, 2011 in Selected works
Tags: , , , , ,

Mexico

Rockwool – Artist of the year – 2010

Read more (in danish): www.rockwool.dk/om+rockwool/rockwool+samlingen

Posted on January 18th, 2011 in News
Tags: ,

Mexico

parajumpers

Posted on December 15th, 2010 in Selected works
Tags: , , ,

Showtime

Group show at Gallery Kant – 18. november – 31. december 2010.

Trine Boesen, Christian Finne, Peter Callesen, Andreas Schulenburg, Anders Brinch, Bank&Rau and Mie Mørkeberg.

Gallery Kant – http://www.gallerikant.dk/gallerikant 

Posted on November 22nd, 2010 in Exhibition, News, Uncategorized
Tags: ,

Explosions

Posted on November 21st, 2010 in Collage
Tags: , , ,

The Brigde

Commission work (Novo Nordisk)

The bridge – 120 x 135 cm – Acrylic, pencil, sticker and glitter on canvas

Posted on November 17th, 2010 in News
Tags: ,

When it bubbles and bursts

By Line Rosenvinge, 2010.

It bubbles and bursts in the paintings and on the walls beside them. That is Trine Boesen’s style – terribly messy. One feels like holding a magnet over one of her paintings in order to see if the image can be pulled together. It doesn’t happen, it doesn’t want to! It wants to be terribly, wonderfully messy.

Like when a woman empties her handbag out on the floor or a forgotten drawer gets turned upside down – out falls the world, or at least a world of small things and assorted man-made stuff. All this mess is not annoying because it is overwhelming in a positive sense.

You find things you know, and things you think you know, and things you would like to get to know. Together they form an image which you can’t complete – like a rebus which plays with your mind.

So even though the artist samples contemporary and global urban culture and stories from her own life, it does not end up in chaos. This being largely due to the colours she uses. The colours in Trine Boesen’s paintings are within the same family and work to bind the images together because a white mixing colour and a discrete neon-coloured porno-palette runs throughout her work.

Trine Boesen has a defined style in which one looks down towards the horizon or looks up to a vanishing point. The proportions used are out of tune with reality. It is a seductive chaos! The size of the objects depicted is secondary to the content of the painting…a streetlight could be the same size as a lipstick, while no-one reveals what all sorts of wrappings were meant to contain.

The motif runs together. Not because it would let itself be read as a baroque still-life in a tradition-heavy way, but because it – in a modern way – would let itself be read as an image of the moment.

When these peculiar paintings hang together in an empty white space, they evoke a feeling of a world of black holes filled with things one has forgotten. The artist knows. She comes up with the painting of cracks and bubbles on the wall in between the paintings, so that the captivating sense of space further asserts itsel

The paintings impose themselves on us. The painted parts of the walls draw connecting lines and capture the spectator. The main character is your body in the space, between the paintings. The images refuse you the privileged position of the spectator, they prod you, so that you flounder around in the net in that space that appears, as a result of the way in which the artist has drawn on the walls and staged the paintings.

The staging is therefore bodily and not narrative. There is no sequence, no Archimedean point, no beginning. There is, on the other hand, a demand for a significant presence.

The spectator is simply captivated into letting herself be blown around by it – as with the individual motifs, which whirl around the canvases. It can therefore be a slippery slope to give oneself in to the paintings, especially when they are staged in a space with the painting on the walls.

When Trine Boesen paints , she doesn’t create ”just pictures”. Trine Boesen creates space, draws on the walls and stages her paintings. When that happens she creates both spaces and cracks between these spaces, as a reminder that everything can crack, so that the light can come in, or out.

The paintings are in themselves filled with cracks. They breathe in spite of the layered denseness of the motif. The paintings in the space creates holes between themselves, but they do also have lots of holes within. The artists dares to show the bare white canvas between the dense painted areas. In short, the paintings can breathe, in spite of what is at times an extreme and layered denseness of motif.

We are reminded that we take everything for granted. Before reflection, comes the sense of connectedness. Art helps us on the way to this. The art can describe and show the world as it looks. The art does not have to explain nor to analyze –it suffices to offer us the so desired connectedness. As people we are inextricably linked to reality and we find ourselves in a confrontation with reality. Staged paintings like the ones by Trine Boesen assist in this confrontation and make us more open.

The paintings can sometimes seem ”drawn”, in the same way as there can be drawing on the wall. This is due to the precision in the rendering of the objects.

The objects in the paintings can be (and are sometimes) precise, photographic depictions. There are no spontaneous splashes and spills of paint here, which are allowed to run their own course. On a symbolic level the paintings are untamable, but confident order exists on a formal level.

The artist often travels, always bringing her camera and notepad. It is not only pictures she brings with her home as inspiration – it is the whole package. The atmosphere, colours, and sounds find their way to the studio. For example, one of her paintings incorporates the atmosphere of  San Francisco and Tokyo,  the echo of a song and an alleyway from Amager.

It is the places and objects that interest the artist. The people and feelings are formally absent. In reality it is actually your personality, the paintings and their staging acts upon. They ask you to remember to create connection, and associate with the painting’s gathering of objects in spinning futuristic spaces.

That is why it is seductive to see the paintings together in a space where they are carefully placed, so that they set us off on a journey. Like in a cartoon’s first or last page, or in the split second before sleep succumbs to dreaming.

Posted on November 15th, 2010 in English, Texts

Glase of Green

parajumpers pas cher

Posted on October 20th, 2010 in Selected works
Tags: , , ,

Når det bobler og brister

Af Line Rosenvinge, 2010 

Det bobler og brister i billederne og på væggen ved siden af. Sådan er Trine Boesens stil. Det er forfærdelig rodet. Man får lyst til at holde en magnet hen over maleriet for at se, om det kan samle sig. Det sker ikke, det vil ikke! Det vil være forfærdelig, vidunderlig rodet.

Som når en livsrig dame tømmer sin håndtaske ud på gulvet, eller en glemt skuffe  får vendt bunden i vejret – ud vælter verden, eller i al fald en verden af småting og diverse menneskegjorte ting og sager. Alt dette roderi er ikke irriterende, for det er overældende på den gode måde.

Du finder ting, du kender og ting, du tror du kender og ting, du gerrne vil lære at kende. Tilsammen er det billeder, du ikke bliver færdige med, som en kryptisk rebus, der leger med forstanden.

Så selvom kunstneren sampler samtidssymboler og global urbankultur med fortællinger fra sit eget liv, ender det ikke med kaos. Dét skyldes i høj grad farverne.

Farverne i Trine Boesens malerier er nemlig i familie og binder alting sammen, fordi blandingsfarven hvid og en diskret neonfarvet pornopalet er gennemgående. Trine Boesen er også stilsikker, når det gælder horisonten – eller det forsvindingspunkt, der ofte er malet op. Proportionerne er også ude af takt med virkeligheden. Det er forførende kaos! Tingenes størrelse er underordnet maleriets mening … en gadelampe, kan have samme størrelse som en læbestift, mens alskens emballage ingen lader ane, hvad de var tænkt til at rumme.

Motivet flyder sammen. Ikke fordi det på traditionstung vis vil lade sig aflæse som et barokt stilleben, men fordi det – på moderne vis – vil lade sig aflæse som et øjebliksbillede.

Når disse egenartige malerier hænger sammen i et tomt og hvidt rum, så provokerer de fornemmelse for en verden af sorte huller fyldt med ting, du har glemt. Det ved kunstneren. Så hun kan finde på at male sprækker og bobler på væggen mellem malerierne, så den besnærende rumfornemmelse trænger sig yderligere på.

Malerierne mænger sig. Bemalingerne på væggen tegner forbindelseslinier og fanger betragteren. Hovedpersonen er din krop i rummet, mellem malerierne. Billederne nægter at give dig en priviligeret betragterposition, de puffer til dig, så du spræller rundt i nettet i det rum, der opstår ved at kunstneren har tegnet på væggen og iscenesat malerierne.

Iscenesættelsen er altså kropslig og ikke narrativ. Der er intet forløb, intet arkimedisk punkt, ingen begyndelse. Til gengæld er her krav om masser af nærvær.

Betragteren ligefrem besnæres til at lade sig hvirvle med – som enkeltmotiverne, der hvirvler rundt på lærrederne. Det kan derfor være noget af en rutschetur at give sig hen til malerierne, navnlig når de er iscensat i et rum, med vægbemalinger.

Når Trine Boesen maler, er det altså ikke “bare billeder”. Trine Boesen skaber rum, tegner på væggen og iscenesætter sine malerier. Når det sker, skaber hun både rum og sprækker mellem disse rum, som en påmindelse om, at alting kan revne, så lyset kommer ind eller ud.

Malerierne er i sig selv fyldt med sprækker. De ånder trods lagdelt motivmæthed.    Malerierne i rummet skaber huller i mellem sig, men de har også masser af huller i sig selv. Kunstneren vover at vise nøgent, hvidt lærred mellem de tætte bemalinger. Kort sagt kan malerierne ånde, til trods for en til tider ekstrem og lagdelt motivmæthed.

Vi bliver mindet om, at vi går og tager alting for givet. Før reflektionen kommer nærværet. Kunsten hjælper os vej til dette nærvær. Kunsten kan beskrive og vise verden, som den ser ud. Kunsten behøver hverken forklare eller analysere – det er tilstrækkeligt at give os det så eftertragtede nærvær. Vi er som personer uløseligt knyttet til virkeligheden og vi finder os selv i møderne med virkeligheden. Iscenesatte malerier som Trine Boesens hjælper os til disse møder og gør os smidige.

På samme vis som der kan være tegnet på væggen så virker malerierne nogle gange “tegnede”. Det skyldes præcisionen i tingene og abstraktionernes konsekvens.     

Tingene i malerierne kan være  (og er det også nogle gange) nøjagtige, fotografiske gengivelser. Her er ikke spontane splask og malerpletter, der får lov at løbe løbsk. På symbolplan er malerierne utæmmelige, men formelt er der selvsikker orden.

Kunstneren rejser ofte og tager altid kamera og notesblok med. Det er ikke kun billeder, hun tager med sig hjem som inspiration. Det er hele pakken. Også stemninger, farver og lyde finder vej til atelieret. Et af hendes malerier rummer for eksempel både stemninger fra San Francisco og Tokyo, ekkoet af en sang og en gyde fra Amager.

Det er stederne og tingene, der optager kunstneren. Personerne og følelserne er formelt fraværende. I praksis er det netop din personlighed, malerierne og deres iscenesættelse ansporer. De beder dig om at huske, at skabe sammenhæng og associere over maleriernes opsamling af ting i snurrende, futuristiske rum.

Netop derfor er det forførende at se malerierne sammen i et rum, hvor de omhyggeligt er plantet, så de og vi allerede er på vej videre. Som i en tegneseries første eller sidste side, eller splitsekundet før søvnen fænger drømmen.

Posted on October 19th, 2010 in Dansk, Texts

High Point

Posted on June 24th, 2010 in Selected works
Tags: , , ,

Things that matter a lot

Posted on June 9th, 2010 in Installations
Tags: , , , , , , , , , , , ,

Leporello bøger

Politikkens hus

11 poets og 11 painters. Published by Arena Dottir.

leporello#20 from thomas seest on Vimeo.

Posted on May 25th, 2010 in News
Tags:

Endless Distractions

parajumpers hommes

Posted on May 7th, 2010 in Selected works

Cosmic lotto draw

Posted on May 3rd, 2010 in Selected works

Things that matter a lot

It’s not only a matter of what the matter is.

It’s a matter of what is most important.

What matters? Do all things matter equally? We are not always able to see what matters. Art matters, and art is about something that matters. Art works by showing us what we hadn’t expected to see. Ghosts, for instance. Or chaos and revolt in our everyday lives. When art matters, we are genuinely surprised. It’s compact. Or it’s airy, like a vision when we’re blinded.This is what these five artists work with – and now you can see the result at Galleri Christoffer Egelund. The well-known and well-regulated has gone astray. When the artists show landscapes, cities, human beings or furniture, these do not look the way we’re used to. The smooth illusion of reality has vanished. The title refers to artists whose works make a contribution to the social debate and/or are surrealistic reflections of the surrounding world. Expect equal shares of chaos and artfulness with an edge.

Trine Boesen says:

“We have invited Dröscher, Kørner, Saunders and Wendt because between them they generate a good feeling of both rapture and challenge. They work with things that matter … things that matter a lot. The title is also a comment on the current time of crisis. Art is important, not just money. It’s food for the soul. The artists of the exhibition cover a wide range, so their point of departure, materials and methods, are manifold, and the contributions by the individual artists are mutually reinforcing.

Posted on March 11th, 2010 in Uncategorized

The world is not enough I

Posted on August 16th, 2009 in Editions

The world is not enough II

Posted on August 16th, 2009 in Editions

Til vægs

Posted on May 7th, 2009 in Installations

The Station

Posted on November 16th, 2007 in Editions

Butterfly Effect I

Posted on November 16th, 2005 in Editions

Butterfly Effect II

parajumpersonlinestore Butterfly Effect II - 60 x 40 cm - Edition - 2006. parajumpersonlinestore

Posted on November 15th, 2005 in Editions
Tags: , , ,