Omtale – Fyens stiftstidende

Posted on December 2nd, 2015 in Uncategorized

Hvad gemmer sig bag hullet i muren?
Af Helle Elgaard Kvist Foto:Yilmaz Polat

Torsdag åbnede den årlige sanseudstilling på Brandts for 27. gang. I år er udstillingen en rejse både ind og ud i rummet.

Mørket oplyses af selvlysende farver fra de ottekantede felter på gulvet. På stanniol beklædte kasser er monteret halvcirkel formede kupler i neonfarver, så det ligner satelitter. Fra loftet hænger stofgynger. Indtil videre hvide, men i fuld gang med at blive overstænket med neonfarver af Trine Boesen, der er kunsteren bag årets sanseudstilling i Brandts.

Udstillingen har titlen ”Hullet i muren”, og den åbnede i torsdags, men da avisen besøger udstillingen onsdag eftermiddag, bliver der arbejdet på højtryk med de sidste forberedelser.

Trine Boesen er iklædt sort hættetrøje og sorte jeans, men begge dele er plettede af farveri geklatter.

– Vi skal nok nå det. Det gør vi altid. Vi er ikke stressede – vi er bare målrettede, siger hun og griner.

Skilteskoven og spiralen
Sanseudstillingen på Brandts er efterhånden en fastforankret tradition – i år er det 27. gang, den afholdes. Udstillingen retter sig mod børn, og hvert år er det en ny kunstner, der får lov at udfolde sig i lokalet på Brandts.

Forberedelserne til dette års udstilling startede allerede i slutningen af oktober, efter at selfie-udstillingen i samme lokale lukkede.

Noget af det første, der blev gjort, var at inddele lokalet i flere mindre rum, så man som besøgende bliver ført gennem hullet i muren og videre på en rejse ind, men også ud i rummet. Undervejs kommer man blandt andet gennem skilteskoven og spiralen, hvor sanserne forvirres og udfordres.

Trine Boesen har haft frie hænder til at arbejde med sanseudstillingen, og den største udfordring har faktisk været de sikkerhedshensyn, hun har skullet tage.

– Der har været nogle ting, jeg har måttet droppe, fordi det eksempelvis krævedes et faldunderlag, der ville tage for meget plads, siger Trine Boesen.

Hun har i et års tid vidst, at hun skulle lave udstillingen, men arbejdet er blevet mere og mere intenst hen over året.

– Jeg har haft et plot og et tema, og så er idéerne ellers opstået undervejs. Udstillingen afspejler det univers, jeg normalt arbejder i, men det er første gang, jeg laver en udstilling henvendt til børn, og jeg vil gerne forsøge at trække børnene ind I et eventyr og ud i universet, siger Trine Boesen.

Appellerer til sanserne
Hvilken kunstner, der bliver valgt til at lave årets sanseudstilling, bliver besluttet af direktør for Brandts, Mads Damsbo, og Marianne Ager, der står for udstillings research og produktion på museet.

At valget i år faldt på Trine Boesen skyldes flere ting.

– Jeg så Trines udstilling ”New Resort” på Trapholt og tænkte, at hende skal vi have, og Mads (Dam sbo, red.) havde tænkt det samme. Trine er en kunstner, der tænker narrativt og I rum og appellerer til sanserne, og så kan hun mere end det felt, hun normalt bevæger sig i, siger Marianne Ager.

Fyns3

Tags: , , , , , , , , ,