Review – New Resort – Kopenhagen

Portræt af Trine Boesen i begyndelsen af arbejdet med The Grand Cabinet.
Photo: Jonas Lodahl

TRAPHOLT FORVANDLES TIL BOESENS KAOTISKE UNIVERS

Den 28. august åbner Trine Boesens nye udstilling NEW RESORT på Trapholt Kunstmuseum i Kolding. Boesen har fået tildelt Centralsalen og udfylder det 300 kvadratmeter store rum med iscenesættelsen af hendes eget kunstneriske univers.

Udstillingen består af en todelt verden, hvor en fire meter høj konstruktion kaldet The Grand Cabinet pryder den ene halvdel og en serie enkeltværker udgør den anden. Samtidig males både gulve og vægge, hvormed det resterende rum ligeledes inddrages og forvandles til et nyt univers i henhold til Boesens nye regler og idéer.

26.08.2014 INTERVIEW
AF FREDERIK SCHADE

Onsdag d. 13. august 2014 ankommer jeg stakåndet efter en lang cykeltur til Turboladen på Wilders Plads tæt på Christianshavn. Her er billedkunstner Trine Boesen godt i gang med at tilføje de sidste detaljer til den fire meter høje og 101 kvadratmeter store konstruktion, som skal indgå i hendes kommende udstilling på Trapholt Kunstmuseum i Kolding.

Konstruktionen The Grand Cabinet er ved første øjekast lettere overvældende. På de tårnhøje vægge skildrer Boesen et uendeligt, nattesort univers, hvor lysende hvide objekter lader til at fare rundt mellem hinanden. Enkelte objekter genkender jeg som lyssignaler og skilte – elementer hentet fra hverdagens infrastruktur. Andre er sværere at blive klog på. Alt i alt udstråler værket både kaos og bevægelse i en mørk kosmosagtig uendelighed.

Trine kommer mig smilende i møde. Hun udstråler en berettiget stolthed over sit værk og tilbyder mig et sted at sidde samt et iskoldt glas hyldeblomstdrik. Efter lidt hyggelig small talk påbegynder jeg interviewet med en tilfreds følelse af at sidde over for en kunstner, der efter hårdt og koncentreret arbejdet er klar til at præsentere den danske befolkning for noget både overvældende stort og dybt personligt.

Jeg lægger ud med at spørge ind til udfordringerne ved at skulle udstille i et rum som Centralsalen på Trapholt, der med sine 300 kvadratmeter er et vældig stort rum.

”Når man arbejder på denne her måde, har man jo lavet masser af tegninger og har mange forestillinger om, hvordan det kommer til at virke. Men man kan alligevel aldrig helt vide, hvordan slutresultatet bliver, før man står midt i den færdige udstilling. Gennem min erfaring med det stedspecifikke kender jeg til at arbejde med uvisheden om det endelige resultat. Men det er netop uvisheden, der er så spændende ved denne måde at arbejde på. Jeg har dog en klar forventning om, at New Resort virkelig vil kunne noget. At man kommer ind i det her rum, og så er man trådt ind i en anden verden. Eller i min verden om man vil.”

Jeg kommer til at tænke på et af dine tidligere værker kaldet Et Frisk Pust Fra Kosmos, hvor du ligeledes skildrer et kaotisk kosmosagtigt univers med lignende flyvende objekter, der bevæger sig mellem hinanden. Hvor stammer din fascination af disse mørke universer fra?
”Jamen det stammer faktisk nok fra min interesse for barokken!” 
Trine lægger hurtigt mærke til mit lettere forvirrede ansigtsudtryk. Hun griner og fortsætter ufortrødent.
”I barokken havde man en gruppe filosoffer, som arbejdede med nogle uendelighedsteorier. Man havde opdaget, at Gud på en eller anden måde var død jo. Eller han var i hvert fald ved at dø – han var ikke helt død endnu. Pludselig var mennesket selv centrum i verden. Man har sidenhen beskrevet barokken som en uregelmæssig perle, hvis centrum er overalt – dog uden en egentlig kerne. Altså at verden består af mange centre og altså er polycentrisk. At hvert sted, man slår ned, er sit eget center, og at der ikke eksisterer noget centrum i form af et øvre center (Himlen) eller et indre center. Centrum er overalt. Og den uregelmæssige perle omkredses af intet. Alting er og samtidig ikke-er.

Det interesserer mig meget, for jeg synes godt, at man kan drage paralleller til nutiden. Nu er tanken måske mere udpræget end nogensinde. Tag for eksempel internettet, Facebook eller lignende. Du kan jo blive ved med at bladre og bladre og bladre – det stopper aldrig. Og det synes jeg er et godt billede på, at verden er uendelig foranderlig og forunderlig. Lige meget hvor du vender dig hen, så stopper verden aldrig. Selvom du dør, så fortsætter verden osv. Verden eksisterer på uendelig mange planer. Det er et element i mine værker. Ikke det bærende element, men en tråd der løber igennem min kunst. Alting er i konstant flux.

Det er forklaringen bag de flyvende objekter i mine værker. Mange forskellige objekter, der er taget ud af deres almindelige kontekst og puttet ind i en ny. Og det er simpelthen for at skabe denne her fornemmelse. At alting er i forandring, alting er i bevægelse.”

Hvilke tanker ligger bag udstillingens navn New Resort?
”Der er nok mange, der kender til resort-begrebet. Det er sådan et område, som man eksempelvis kunne finde på at besøge, når man er ude at rejse. Man begiver sig typisk til et sådant område, som er tilegnet ”dig”. Hvor du kan bade på den gode måde, spise på den gode måde og leve, som du har lyst til. Det er en form for konstruktion, som ikke nødvendigvis er et ægte billede af det land, du ellers oplever, men i stedet billedet af det land. Deri ligger en klar iscenesættelse. Og den udstilling, jeg laver, handler meget om iscenesættelse. Jeg modulerer hele området, hele rummet, til at være en bearbejdet version af mit bud på et verdensbillede med nye regler og nye rum. Et lille område som man kan gå ind og ud af, som man har lyst.

Jeg har også en stor inspiration i filmen Dr. Caligaris Kabinet. Det er en af de første gysere, der blev lavet omkring 1920. En stumfilm. Til filmen har de bygget en kulisseby, hvor handlingen udspiller sig. Dr. Caligari kommer til byen med sit kabinet, og i kabinettet kan man så møde en søvngænger, der forudsiger folks død. Døduhyggeligt.

Det er ikke så meget gyset, jeg interesserer mig for, men snarere det scenografiske. Bygningerne er malet op sort på hvidt, de er vind og skæve og fuldstændig karikerede. Som tilskuer ved man godt, at det selvfølgelig ikke er et rigtigt univers. Men fordi alting er gjort så gennemført, kan man alligevel leve sig ind i historien og lade sig rive med. Og det er lidt den samme mekanik, jeg er efter i min nye udstilling. Jeg har forsøgt at lave en helt åbenlys kulisse, hvor folk alligevel får en fysisk oplevelse, fordi alting så stort og gennemført.”

Jeg har lagt mærke til elementet af kaos, der gør sig gældende i de fleste af dine værker. Hvor stammer dette kaos fra? Dette eksplosive element?

“Noget af det, som jeg også godt kan lide ved barokkens tænkere, er, at de beskriver en kaotisk verden, som vi konstant forsøger at ordne. Vi prøver hele tiden at skabe og konstituerer rum, som vi kan være i. Og hvor vi sammen kan være enige om, at det her er et rum, og sådan her gør vi i det her rum. For gør vi ikke det, ja, så vælter det hele for os. Og hvor hurtigt dette ordnede rum kan vælte og blive til totalt kaos – både på et personligt plan, men også på et samfundsmæssigt plan. Krig er et godt eksempel. Naturkatastrofer osv.

Jeg er optaget af, at verden er en konstruktion. Og det prøver jeg at vise i mine værker og konstruktioner. Jeg forsøger at vise, at der altid er noget bag ved noget. Jeg er begyndt at opløse min figurative verden. Ønsker jeg at tegne en bro med en masse sten på, kan det være, at kun stenene er tilbage. Eller en by hvor omridset er tilbage, men selve byen er forsvundet. Jeg har ophævet størrelsesforholdene, så en knappenål kan være på størrelse med en skyskraber. Simpelthen for at give et billede af, hvad der sker, når vi ophæver vores ellers fasttømrede rum og kollektivt besluttede forestillinger om, hvordan verden er og bør være. Med udstillingen New Resort ønsker jeg at skabe et kontinuerligt rum, hvor man ikke nødvendigvis bliver hurtigt færdig, men hvor der er mange former og motiver, der kræver tilskuerens opmærksomhed. Et univers, man kan lade sig rive med af, og som giver én oplevelsen af rent faktisk at befinde sig i en anden verden – et velkendt og dog ukendt sted.”

Posted on September 3rd, 2014 in Uncategorized
Tags: 2014, Frederik Schade, Kopenhagen, New Resort, Review, The Grand Cabinet, Totalinstallation, Trapholt, Trine Boesen