Review – New Resort – Kunstavisen
ER VIRKELIGHEDEN VIRKELIG VIRKELIG?
Kunstavisen | 18.10.2014 | Side 3 | af Preben Winther prebenwinther@up95.dk
Trine Boesens øjenåbnende New Resort på Trapholt Man kan vel næppe forlange mere af en kunstudstilling, end at man forlader den som æstetisk beriget og berøvet sin indgroede skråsikkerhed med hensyn til verdens og virkelighedens beskaffenhed? Disse kriterier opfylder New Resort til fulde.
Mennesker har altid higet mod det fascinerende ukendte og har samtidig søgt det velkendte i det. Det er denne selvmodsigende mekanisme, kunstneren Trine Boesen (f. 1972) har som et af sine tematiske omdrejningspunkter i udstillingen New Resort, hvor der i bogstavelig forstand vendes op og ned på alting.
Det sprængte perspektiv
Hovedværket er den stedsspecifikke, 4,10 m høje installation The Grand Cabinet, der refererer til den næsten hundrede år gamle tyske stumfilm Dr. Callgari’s Kabinetog dens spil med virkelighed og kulisse.Med sine asymmetriske vinkler og flere forsvindingspunkter nærmest suger installationen beskueren ind i sin konstruerede (u) virkelighed.
Den sortblå bemaling er både på vægge og gulv, man går ind i værket (uden sko, tak) og lader sig overmande af de myriader af hvide linjer, eksplosioner og disparate elementer, kunstneren har forsynet det med. Det vante centralperspektiv, som en god del af vores virkelighedsopfattelse beror på, og som renæssancens kunstnere omsider fik tilkæmpet sig som en redningsplanke i den korrekte gengivelse af det sete, er sprængt, endnu mere omfattende end Per Kirkeby i 1973 med maleriet Den sprængte Linné gav nådestødet til den systematisering af naturens liv, som oplysningstidens videnskabelige skønånder påførte den vestlige kulturkreds.
Beriget og berøvet
Men også i udstillingens øvrige værkserier, ophængt i mindre, grøn og hvidmalede separatafdelinger, viser Trine Boesen, at virkeligheden ikke kan fattes med ældre tiders begrebsapparat eller målestok, og rummet som begreb er til diskussion, både som form og indhold.
F. eks. opbygges i Wanderlustrumlige konstruktioner gennem optiske illusioner, og vort daglige billedoverforbrug kommenteres. Grey Scale-seriens runde lærreder sætter spørgsmålstegn ved vores behov for kontrol og overblik. UFO retter fokus mod at observere og blive observeret. Her, som i kunstnerens øvrige værker, er der en motivisk overflod af enkeltelementer ophobet, ting, symboler, skilte, pile.
Fortid, nutid og fremtid flyder ud i hinanden.
Trine Boesen har gennem hele sin karriere arbejdet med maleriet i et nyt og udvidet felt – et hybridt maleri og ofte har undersøgelsen af rum, virkelighed og iscenesættelse været temaet. Man kan vel næppe forlange mere af en kunstudstilling, end at man forlader den som æstetisk beriget og berøvet sin indgroede skråsikkerhed med hensyn til verdens og virkelighedens beskaffenhed? Disse kriterier opfylder Trine Boesens udstilling på Trapholt til fulde.